<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
BIM-hero-image

Cloud-baseret design og samarbejde i Autodesk BIM 360

Hvad er Autodesk BIM 360? Hvordan får jeg adgang til BIM Autodesk-filer? Det finder du svaret på her.

 

Hvad er BIM?

 

BIM (eller building information modelling) er den proces, hvor data anvendes til at konstruere mere omfattende planer og modeller inden for byggeri. Tredimensionel (3D) modellering er blot ét aspekt af BIM, for disse planer er fyldt med data og indeholder oplysninger om et produkts/projekts egenskaber, certificeringer, adfærd, omkostninger og meget mere. Ved at integrere alle kendte oplysninger om et element i dets BIM-fil, får personer, der arbejder med produktets roadmap, adgang til oplysninger om specifikation, installation, overdragelse og livscyklus – alt sammen ved blot at klikke med musen.

 

Det, der førhen var 2D-tegninger, har nu udviklet sig til en tredje, fjerde og helt op til niende dimension. Selvom det lyder lidt ekstremt, er faktorer som højde, bredde og dybde standard i de fleste byggeplaner, og de omfatter også den alment accepterede fjerde dimension: tid. Men når vi inddrager BIM's evne til at kombinere data, kan vi fortolke oplysninger om omkostninger (5D), facilitetsstyring (6D), bæredygtighed (7D), sundhed og sikkerhed (8D) og cirkularitet (9D). Dimensionerne efter fem er ikke alment accepteret af alle i byggebranchen, så derfor er det vigtigt at få en afklaring fra dem, man samarbejder med. Ikke desto mindre demonstrerer de BIM-modellens kompleksitet og alsidighed; den er meget mere end en simpel 3D-gengivelse.

 

Hvad er Autodesk BIM 360?

 

Autodesk BIM 360 er en integreret platform for arkitekter, investorer, projektledere, leverandører og andre specialister i byggeprocessen. Den tilbyder værktøjer til styring af byggeprojekter, byggepladser og faciliteter. Applikationen ligger i skyen, så du kan bruge den hvor som helst og når som helst, både på kontoret og på byggepladsen.

 

Autodesk BIM 360 gør hele investeringsprocessen mere effektiv, lige fra planlægningsfasen, over design og implementering, til brug og vedligeholdelse af bygningen. Platformen forbinder mennesker, data og informationsflow i projektet og skaber et unikt økosystem.

 

Hvordan får jeg adgang til BIM Autodesk-filer?

 

Kingspan Insulated Panels har udviklet nye BIM Revit-objekter til hele sit sortiment af sandwichpaneler, som nu også er tilgængelige via Autodesk BIM 360-applikationen. I videoguiden herunder kan du se, hvordan du får adgang til vores BIM-objekter, og hvilken slags support vi tilbyder designere, der arbejder med BIM. I praksis skal du starte med at udfylde en simpel BIM-formular på vores hjemmeside og udvælge produkter, og så vil vi klargøre en BIM-pakke til din specifikke forespørgsel og yde yderligere designsupport, hvis det er nødvendigt. Hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om noget, kan du altid kontakte os ved at sende en e-mail til bimdesigner@kingspan.com. 

 

 

Kontaktinformation