<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Debatsalon Energibesparelser kan blive et afgoerende redskab som loesning paa energikrisen
Københavns Kommune

Annonce

Debatsalon: Energibesparelser kan blive et afgørende redskab, som løsning på energikrisen

Øverste billede: Politisk debat mellem (fra venstre) adm. dir. Peter Stenholm, EjendomDanmark, teknik- og miljøborgmester Line Barfod (Ø), Københavns Kommune, Boligordfører fra Venstre og medlem af Folketinget Heidi Bank og adm. dir. Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI. Foto: Energispring.

 

Skrevet af: Kristin Rabbe Larsen, Energispring

 

Der er et stort potentiale for at spare mere energi i bygninger, men det kræver, at vi igangsætter de rigtige tiltag nu. Debatsalonen viste, at vi skal blive endnu bedre til at tilpasse kommunikationen, om hvordan vi kan sænkes energiforbruget til de forskellige brugere i bygningerne og beboerne. Vi skal tale til både hjertet og hjernen. Et vigtigt redskab er at energidata bliver lettere tilgængelige for professionelle, da det spiller en afgørende rolle i at sænke energiforbruget yderligere i vores bygninger.  

 

Krigen i Ukraine har sat fokus på energiforsyningen og gjort danskerne opmærksomme på deres energiforbrug og især udgifterne til el og varme. EA Energianalyse har i 2019 beregnet, at Danmark samlet set kan spare op mod 14 milliarder kroner frem til 2030, hvis der gennemføres rentable energieffektiviseringer i bygninger og industri.

 

Energispring og EjendomDanmarks Debatsalon om hvordan vi når i mål med energibesparelserne den 17. august, blev der debatteret på livet løs om, hvordan vi får flere reelle  energibesparelser i vores bygninger.

 

Data er ikke nok i sig selv
På debatsalonen blev der sat fokus på, hvor vigtigt det er, at forsyningsselskabernes data om forbrugsmønstre er let tilgængelige og anvendelige for dem, der har brug for dem. I dag hindrer regulering og krav om fuldmagter ofte adgang til data, der kan være vigtige for at målrette energieffektiviseringsindsatserne i bygninger. Energisprings erfaring er, at man ved at anvende timeaflæste data og intelligent energistyring og sikrer de rette kompetencer i driften og ledelsesmæssigt fokus, kan reducere varmeforbruget med 5-10 % uden større investeringer. Der er derfor et enormt potentiale i at have adgang til data og at kunne anvende og forstå dem korrekt.

 

”Vi står ovenfor to hovedudfordringer for at høste energieffektivisering ved hjælp af data: De må gøres mere tilgængelige og nemmere at anvende. Almindelige mennesker skal kunne bruge dataene”, siger, Pia Rasmussen, sektionsleder i Videnscenteret for Energibesparelser i Bygninger.

 

Det blev samtidigt fremhævet, at adgang til data ikke er nok i sig selv. Brugerne skal også kunne forstå data, for at kunne bruge dem. Der er derfor behov for, at data kommunikeres på en let forståelig måde. Pia Rasmussen understreger, at den rådgivning og vidensformidling, der kræves, ikke skal standardiseres, da brugerne har forskellige behov for oplæring. Men når fx driftsfolk har lært at bruge data, kan de reagere på beboernes eller lejernes adfærd i de bygninger de drifter, og sætte nødvendige tiltag i gang.

 

Maria Rizzo, chefkonsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne er enig og udtaler at ”Det er vigtigt at gøre data let tilgængelige for bygningsejere og deres samarbejdspartnere. For eksempel ved at installatører får adgang, så de kan rådgive bygningsejere”.

 

DeltagereMed over 80 deltagere var der fuldt hus til debatsalonen, som blev afholdt hos Grundejernes Investeringsfond i indre København. Foto: Energispring.

 

Centerchef Christian Hauser fra Bygningsstyrelsen, pointerer at det er en fordel at skabe en sammenhæng mellem data fra forskellige systemer. I dag er det en udfordring, at data fra forskellige forsyningsselskaber ikke er ens, hvilket gør det svært for bygningsejere med bygninger i flere forskellige forsyningsområder at bruge og analysere dem. Ved at køre mange forbrugsdata fra fx vedligeholdelsesplaner, energimærker og lejearealer sammen og analysere dem, giver det mere specifik viden om, hvilke energitiltag der bør igangsættes i hvilke bygninger. Det er helt afgørende for at tage de rigtige beslutninger.

 

”Det fordrer at vi ser på ejendomsporteføljen ud fra et bredt perspektiv. Til det formål er vi ved at skabe en sammenhæng mellem data fra forskellige systemer. Formålet er, at vi skal bruge hver investeret krone bedst muligt”, siger Christian Hauser.

 

Brugere og beboere er forskellige- og deres indsats er vigtig

Da op mod 70 % af energiforbruget i København sker i bygningerne, spiller den adfærd, vi har i dem, en hel central rolle for at reducere det samlede energiforbrug. Der ligger et stort uudnyttet potentiale i at spare energi ved at tilpasse vores adfærd i bygningerne.

 

Erfaringer viser, at det ofte kan være svært at få lejere og beboere i tale og få en god dialog om energiadfærd. Under debatsalonen, blev der derfor sat fokus på, hvordan man kan kommunikere med lejere og beboere for at påvirke og opnå en god energiadfærd. Lejerne og beboerne er forskellige og har forskellige tilgang til energiforbrug, og bevidsthed om deres energiforbrug. Kommunikationen må tilpasses derefter, og der kan ikke laves en standardiseret model for alle. Der er brug for en høj grad af ”proceshjælp” til at tage de rette beslutninger.

 

For at skabe motivation kan bygningsejere med fordel fremhæve gode eksempler, som viser, at det er muligt at ændre adfærd og reducere energiforbruget.

 

”Lejere og brugere har behov for at læne sig op ad de gode eksempler, som viser, at det er muligt” udtaler Peter Stenholm, administrerende direktør i EjendomDanmark.

 

Direktør Jan Hansen fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, ABF, fremhæver, at der skal tales til både hjernen og hjertet, når der kommunikeres med lejerne og beboerne. Hjernen, fordi der kan være penge at tjene på korrekt adfærd, og hjertet, fordi det handler om at blive personligt engageret.

 

”Det er vigtigt at engagere beboere og lejere ved at tale til hjertet. For eksempel ved at fortælle om, hvordan energibesparelser kan bidrage til at blive fri fra russisk gas eller stoppe klimaforandringerne” udtaler Jan Hansen, direktør i Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation.

 

Under debatten blev behovet for ildsjæle og ambassadører diskuteret. De kan nemlig være vigtige for at sætte gang i energibesparende tiltag – men samtidig kan processerne desværre hurtigt gå i stå, hvis indsatsen bliver afhængig af for få personer. Det blev foreslået, at man i højere grad skal involvere ejendomsadministratoren til at styre processerne, for at sikre den løbende opmærksomhed på energibesparelser.

 

AndersenProjektchef Morten Juul Andersen, ArupHvidt, Bæredygtighedschef Hans Andersen, DEAS og specialkonsulent Erik Hagelskjær Lauridsen, Københavns Kommune. Foto: Energispring.

 

Politisk opmærksomhed

Debatsalonen blev afsluttet med politisk debat mellem Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (Ø), Københavns Kommune, Heidi Bank, boligordfører for Venstre og medlem af Folketinget, administrerende direktør Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, og administrerende direktør Peter Stenholm i EjendomDanmark.

 

I debatten blev der sat fokus på, at stigende energipriser gør energibesparelser mere aktuelt end nogensinde. Der er mange penge at spare på at gennemføre rentable energieffektiviseringer i bygninger. Det var enighed i debatten om, at både klimakrisen og energikrisen gør at arbejdet med energibesparelser kun kan gå for langsomt og tiltag må igangsættes hurtigt.

 

”Vi har en brændende platform – vi må derfor prioritere de tiltag hvor det giver størst klimaeffekt og skubbe hurtigere på for at få gennemført nogle af de beslutninger, der er truffet” udtaler Heidi Bank, Venstres boligordfører og medlem af Folketinget.

 

Mere konkret blev der sat fokus på, at der er behov for målrettet og professionel processtøtte til de mindre og mellemstore bygningsejere, der ofte drives af frivillige bestyrelser med begrænsede ressourcer. Mange har brug for rådgivning og processtøtte fra start til slut. Der blev lagt vægt på, at de store professionelle bygningsejere har nogle helt andre muligheder end de mindre. Det skal alligevel sikres at også de store professionelle bygningsejere har vedvarende opmærksomhed på energibesparelser i sine bygninger.

 

BarfodTeknik- og miljøborgmester Line Barfod, kundechef Gorm Elikofer, HOFOR og Key Account Manager Jens Akkerman, HOFOR. Foto: Energispring.

 

 

 

 

 

 

Line Barfod lagde vægt på vigtigheden af, at fortællingen om energibesparelser ikke kun skal handle om at ofre noget, men også de fordele den grønne omstilling giver.

 

”Partnerskaber som Energispring er afgørende for at komme i mål med energibesparelserne. Mange gør allerede rigtig meget, men flere skal gøre endnu mere” udtaler Line Barfod, Teknik- og Miljøborgmester i Københavns Kommune.

 

Det er vigtigt at det offentlige fortsætter med at gå forrest og inspirerer private bygningsejere til at reducere energiforbruget i bygninger. Gode erfaringer fra blandt andet Energispring partnerskabet viser at samarbejde, benchmarking og videndeling nytter, og at er et vigtigt redskab for fortsat at reducere energiforbrug i bygninger.

 

Kontaktinformation
Energispring Sekretariatet
Njalsgade 13
2300 København S
Tlf:27 11 28 59
Email:   energispring@tmf.kk.dk