Anne Vind Andersen havde egentlig købt et hus til nedrivning – men gav det en ny chance, blandt andet efter at have set effekten af maling fra Fairpaint.
Tekst af Tim Panduro
Huset på den store grund lidt uden for østjyske Vonge var egentlig dømt til nedrivning. Den lave bygning fra 1927 havde igennem 40 år fungeret som fritidshus for en ældre ægtepar, og da Anne Vind Andersen overtog, var det med planer om at opføre et helt nyt hus. Men da væg til væg-tæpperne røg ud og tapetet blev dampet af, begyndte en ny tanke at danne sig – man kunne beholde og udvide det gamle hus i stedet. Tanken bed sig for alvor fast, da Anne Vind Andersen forsøgsvis malede væggene med maling fra Fairpaint. Vejlefarvehandleren sælger økologisk ler- og marmormaling, og Anne Vind Andersen var nogle år tidligere gået ind i butikken af ren nysgerrighed, fordi hun blev tiltrukket af farveudvalget på væggene.
Hun har så langt fra fortrudt, at hun kastede sig ud i de bæredygtige malingsvarianter.
- Igennem livet har jeg malet en masse gange, og det er altid lidt træls i den første tid efter, at man er færdig på grund af dårlig lugt og andre gener fra den friske maling. Men sådan var det ikke med malingen fra Fairpaint, siger Anne Vind Andersen, der fremhæver, at malingen var let at arbejde med – og at lermalingen desuden er fugtabsorberende og derfor aktivt hjælper med at holde indeklimaet stabilt.
I stedet for at rive ned er den gamle landbolig blevet udvidet med en overetage, og tømrermesteren, der havde hovedentreprisen, fik en klar besked om, at der også skulle benyttes maling fra Fairpaint til resten af huset.
- Undervejs fik vi god hjælp af indehaver Kim Skaaning Johansen fra Fairpaint om farvevalg. Han tog udgang i kinesisk fung shui, så selv om vi først havde overvejet at køre med den hvide nuance, vi havde fundet, fandt vi frem til, at det var bedre at få nogle farver ind, så rummene kom i balance, siger hun.
Missionen lykkedes – og det nye, gamle hus er præget af flere nuancer. Det hitter – også blandt gæster, fortæller Anne Vind Andersen.
- Vi oplever ofte gæster, der siger, at den ny maling er meget flot, og jeg fatter ikke hvorfor, at naturmaling af den type ikke er mere kendt, siger hun.
Læs også: Fairpaint: Menneske- og miljøvenligt - og i flotte farver