<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
DAMPA-Klimaloft-kassette-integration-1024x640

Syv grunde til at vælge et klimaloft

Et af de punkter, der er højt oppe på listen, når man skal bygge nyt eller renovere, er et godt indeklima. Fungerer indeklimaet ikke påvirker det produktiviteten, sygefraværet og i sidste ende kan det mærkes på bundlinjen.

 

Ved at installere et klimaloft fra DAMPA er det muligt at skabe et behageligt indeklima med optimal akustik. Det gode indeklima giver et godt arbejdsmiljø, der øger produktiviteten og mindsker fraværet.
I en undersøgelse lavet blandt kontoransatte i Danmark tilkendegav hver femte, at de oplevede problemer med indeklimaet. De største årsager hertil er: for varmt i sommermånederne, dårlig luftkvalitet, for meget støj, for koldt i vintermånederne og træk.

 

Ved at kombinere køle-/varmeelementerne med DAMPAs velkendte perforerede metallofter, er det muligt at skabe et intelligent loft, der sikrer et godt indeklima gennem den rette temperatur, ingen støj og træk fra ventilation og køleanlæg samt et godt akustisk miljø.  

 

1. GOD TOTALØKONOMI OG LANG LEVETID

Et klimaloft kan isoleret set være en forholdsvis stor investering. Men kigger vi i stedet på totaløkonomien, ser det typisk anderledes ud. Driftsmæssigt er et DAMPA® Klimaloft væsentligt billigere end et traditionelt køle-/varmeanlæg. Samlet set vil fordelene omkring den energibesparende drift og et større velvære blandt medarbejderne give en klar økonomisk fordel, hvor investeringen i et klimaloft vil være tilbagebetalt over en kort tidshorisont.

 

Yderligere vil den nemme installation og demontage af DAMPAs metallofter betyde lavere udgifter til vedligehold- og driftsøkonomi, som samlet vil resultere i lavere totalomkostninger for byggeriet.

 

2. INTEGRER MED DIFFUS VENTILATION FOR BEDRE LUFTKVALITET

Ventilation og udskiftning af luften er en stor brik i indeklimapuslespillet. Ved valg af DAMPAs akustiske metallofter er det oplagt at udnytte perforationerne til integration af diffus ventilation. Ved at kombinere klimaloftet med diffus ventilation slår vi tre fluer med et smæk, da loftet tager hånd om akustikken, temperaturen og udskiftning af luften.

 

Diffus ventilation er baseret på princippet om, at der skabes et overtryk over den tætte loftsflade, hvorefter indblæsningen af luften til lokalet sker gennem perforationer i loftfladen. Trykket er så lavt, at man ikke kan høre nogen form for støj og samtidig så jævnt fordelt, at den friske luft kommer ud i alle hjørnerne.

 

Læs mere om diffus ventilation.

 

3. HØJ EFFEKTIVITET OG HURTIG REAKTION

Sammen med aluminium er stål det mest effektive loft til integration af køle- og varmeelementer, da det har høj effektivitet og hurtig reaktion ved temperaturændringer. Ved at kombinere vores metallofter med en ledeplade lavet af aluminium rundt om kobberrørselementet, sikrer vi effektivitet og hurtig reaktion, når temperaturen ændres i et rum. Temperaturændringen sker inden for få minutter.

 

4. PATENTERET BÆREDYGTIG LØSNING

Ved hjælp af vores patenterede d-rør af kobber har DAMPA klimaloft en stor berøringsflade, hvorfor det let opfanger temperaturændringer. klimaloftet vejer kun omkring 1/3 af de konkurrerende produkter på markedet.

 

Herudover produceres det integrerede køle/varmesystem med en besparelse på 37 % kobber (i selve d-røret) og en besparelse på 69 % aluminium (i ledepladen), hvilket giver en samlet reduktion på 55 % af produktionsenergien.

 

DAMPA® Klimaloft er derfor et bæredygtigt valg, hvilket bakkes op af produktets EPD. På baggrund af ovenstående kan Vores klimaloft indgå i miljøcertificeret byggerier, såsom DGNB, BREEAM og LEED.

 

Læs mere om vores arbejde med bæredygtighed.

 

5. PERFEKT TEMPERATUR ÅRET RUNDT – UDEN STØJ OG TRÆK

Med et klimaloft opnår du perfekt temperatur året rundt. Loftet regulerer rumtemperaturen uanset om det er en kold vinter eller en varm sommer – og det foregår alt sammen uden støj og træk.

 

Et godt indeklima er med til at løfte produktiviteten og medarbejdernes generelle velvære. Har vi et dårligt indeklima, kan det hurtigt mærkes på bundlinjen, da vi kan opleve koncentrationsbesvær. Undersøgelser viser også, at dårligt indeklima giver højere sygefravær. Ved at benytte et DAMPA® Klimaloft kan vi forbedre indeklimaet gennem akustikken, den rette temperatur og ventilation.

 

6. OPTIMAL UDNYTTELSE AF LOFTET – FRIT DESIGN I RESTEN AF RUMMET

Ved at benytte et DAMPA® Klimaloft, der både varmer og køler efter behov, slipper man for installation af radiatorer i rummet. Varmen/kulden siver ned gennem de mange perforationer i loftet og fordeler sig ud i hele rummet, så det står frit til at indrette uden hensyntagen til installationer samt træk og kulde/varmenedfald. Dette giver mulighed for at udnytte rummet præcis, som man ønsker.

 

7. DESIGN OG MULIGHEDER

Fleksibiliteten i metal giver stort set uanede muligheder for at udnytte DAMPAs akustiklofter som designelement – uanset hvilken form, dimension og look man ønsker. Køle-/varmerørene er ikke synlige, hvilket giver et helt ensartet og rent design på loftet.

 

Loftet kan designes specifikt efter designvision, hvad end det kræver af farver, dimensioner, digital print og perforationsmønstre.

 

Læs mere om de mange designmuligheder.

Kontaktinformation

  • DAMPA ApS Head Office
  • Højeløkkevej 4a, 5690, Tommerup
  • Tlf: (+45) 63 76 13 00
  • Web: https://dampa.com/da/
  • Email : dampa@dampa.dk