<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
DAMPA_Silen_Board_Flex_Teamtronic-3

Moderne og nytænkt akustisk vægdekoration

Udover at forbedre akustikken i Teamtronics nye kontorlokaler, så udgør DAMPA Silent Board Flex også et moderne og stilfuldt designelement til rummet.

Dampa_FLEX_stort_modul_close_up_haand_venstre


I Teamtronics nye hovedkontor i Odense har DAMPA leveret ni DAMPA Silent Board Flex elementer, sammensat til en unik vægdekoration i deres loungeområde.

Om løsningen fortæller Karsten Nellemose, indehaver/medejer af Teamtronic:

- Hos Teamtronic er vi yderst tilfredse med resultatet af DAMPA Silent Board Flex, som vi har monteret i vores loungeområde. Vægpanelets effektive støjreduktion har forbedret akustikken i rummet, samtidig med at panelet fungerer som en moderne og nytænkende vægdekoration.

Hos Teamtronic blev vægpanelerne valgt i en neutral beige farve, der harmonerer elegant med områdets øvrige indretning:

- På grund af de mange designmuligheder med farver, størrelser og flerdimensionelle former, har det været muligt at designe et vægpanel, som passer perfekt ind i vores indretning. Desuden har vi kunnet sætte et personligt præg ved at montere vores alu-profiler med LED-lys mellem panelerne, hvilket giver en ekstra finish.

 

En verden fuld af designmuligheder

En af fordelene ved DAMPA Silent Board Flex er dets fleksibilitet. Systemet består af seks forskellige elementer, som frit kan kombineres, hvilket giver mulighed for at skabe en unik akustisk dekoration, der passer til ethvert rum.

- Når vi arbejder med metal, så åbner det op for endeløse designmuligheder. Hvad end man ønsker et vægpanel med en naturlig overflade, en af de mange RAL- eller NCS-farver eller måske digital print, hvor vi kan printe billeder, logoer eller hvad man ønsker direkte på metallet - det er kun fantasien, der sætter grænser, fortæller Lone Rold, projekt- og arkitektrådgiver hos DAMPA, og fortsætter:

- Udover de mange designmuligheder, så kan man med DAMPA Silent Board Flex sammensætte sit helt eget akustiske kunstværk. Ved at kombinere de forskellige elementer i vilkårlig rækkefølge, så kan du skabe et helt unikt vægpanel, hvor du også får dybde og spil ind i vægdekorationen – i samspil med et lyselement kan det skabe en hel unik oplevelse, når man går forbi.


Flere spændende projekter på tegnebrættet

DAMPA, som har produceret akustiske metalløsninger til loft og væg siden 1951, har de seneste år været på en rejse, hvor der er kommet mere fokus på design og metallets mange fordele.

- Metallet kan noget helt unikt, som giver plads til at vi kan udvikle en masse nye løsninger, hvor der er fokus på design, fleksibilitet og efterregulering af akustikken, fortæller Lone Rold og fortsætter:

- Vi har i mange år haft vores vægpaneler. Dem er vi nu i gang med at nytænke, f.eks. ved at videreudvikle dem til at fungere som flåder, og samtidig arbejder vi på at kunne tilføje vores klimaloftselementer, så vi skaber en løsning der både kan skabe god akustik og sikre den rette temperatur f.eks. i mødelokalet.

Læs mere om akustik

Kontaktinformation

  • DAMPA ApS Head Office
  • Højeløkkevej 4a, 5690, Tommerup
  • Tlf: (+45) 63 76 13 00
  • Web: https://dampa.com/da/
  • Email : dampa@dampa.dk