<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Image

Hos CSK Stålindustri er sikkerhed og bæredygtighed en selvfølgelighed

Erfarne CSK Stålindustri har taget konsekvensen af en ny tids høje krav og sat et skarpt fokus på bæredygtighed og sikkerhed, der begge indgår som en naturlig del af det daglige virke. Det skal ikke bare være tomme ord, men reel og påviselig handling.

 

Tekst af Rune H Jensen

 

Både bæredygtighed og sikkerhed er centrale områder og begge en nødvendighed for en moderne virksomhed som CSK Stålindustri, som i dag er en af landets førende specialister i alle typer stålkonstruktioner:

 

-Bæredygtighed er kommet for at blive, og det bliver kun mere og mere. Det er både sund fornuft i forhold til miljø og klima, og det er et vigtigt signal at sende til omverdenen, at man tager det alvorligt. Og det gør vi virkelig. Vi har sat stort fokus på både dét og sikkerhed, fordi det også er rigtig vigtigt at kunne sende folk sikkert på arbejde med god samvittighed, siger Jens Peter Frimor, Project Manager og Head of QHSE Management hos CSK Stålindustri.

 

Bæredygtighed, DGNB og EPD

Den nordjyske virksomhed har reageret i praksis på nutidens høje krav til bæredygtighed. Bl.a. har Jens Peter Frimor taget uddannelse i DGNB og er i dag firmaets byggekonsulent på området.

 

-Vi arbejder bl.a. også med EPD-mærkning (Environmental Product Declaration, red.). Det er stadig ret nyt, men hurtigt på vej frem i stålbranchen og er en miljøvaredeklaration. En beskrivelse og dokumentation af et produkts livscyklus og miljømæssige egenskaber, så vi kender de præcise værdier i henhold til anerkendte, internationale standarder. Når vi f.eks. taler bæredygtighed og EPD i forhold til store entrepriser og udenlandske kunder i lande som Sverige, Norge og i England, hvor man arbejder meget med LEED, er det uomgængeligt nu om dage.

 

 

Læs også: CSK Stålindustri: Stål har bæredygtige fordele og giver mulighed for kreativ tænkning

 

Handling frem for ord

Noget tilsvarende gør sig gældende inden for sikkerhed, hvor man bl.a. i forbindelse med samarbejder med udenlandske kunder ser meget skrappe krav ifølge Jens Peter Frimor:

 

-Vores slogan ”We strongly believe in safety” forpligter. Det skal ikke bare være tomme ord, men reel handling. Vi har sat fokus på sikkerhed, og vi sørger for at uddanne og træne vores medarbejdere, ligesom både ledere og mellemledere tager kurser i det. Både de kurser, der er lovpligtige, men også dem, der giver relevans og selvfølgelig udbytte. Der er bare meget strenge krav i Skandinavien. Det er sådan, man gør tingene nu. Og al viden om sikkerhed bruger vi også på byggepladsen. Vi vil jo gerne, at folk kommer sikkert hjem, og vi tror på, at man både får gladere medarbejdere og gode værdier ind i firmaet af det, siger Jens Peter Frimor.

 

Læs også: CSK Stålindustri: De komplekse konstruktioner bag BLOX

 

En klar strategi og del af dagligdagen

Han anfører, at statistikkerne fortæller om et meget lavt antal uheld hos virksomheden og opsummerer CSK Stålindustris tilgang til bæredygtighed og sikkerhed således:

 

-I dag er det en klar ledelsesstrategi og en naturlig del af dagligdagen. Det har krævet tilvænning og været et stort stykke arbejde, men også spændende at bygge op. Vi skal være up-front og altid tænke lidt fremad. Holdningen til både bæredygtighed og sikkerhed dækker nogle gode værdier, som vi tror på og tager alvorligt. Det er et vigtigt signal udadtil, og det giver da også udbytte. Men det er grundlæggende en god, solid firmapolitik at behandle både miljøet og sine medarbejdere ordentligt.

Kontaktinformation

  • CSK Stålindustri A/S
  • Sdr. Thorstedvej 1, 7700, Thisted
  • Tlf: 9617 7000
  • Web: http://www.csk.dk/
  • Email : sales@csk.dk