KOMPAN A/S designer, fremstiller og installerer hver måned mere end 1.000 legepladser og fitnessområder på tværs af 90 lande, og er den førende producent af udendørs leg- og fitnessredskaber, som udvikles med fokus på kvalitet, sikkerhed og miljømæssig bevågenhed.
Virksomheden er certificeret efter globale standarder inden for kvalitet (ISO 9001), miljø (ISO 14001), arbejdsmiljø (ISO 45001) og energiledelse (ISO 50001), og har en lang tradition for at arbejde med kvalitet, miljø og bæredygtighed.
Hos Kompan A/S er affald nærmest udryddet, plastik er genanvendt og træ er bæredygtighedscertificeret efter FSC-standarden og genbrugt, så det miljømæssige aftryk bliver minimeret.
Senest har virksomheden fokuseret på CO2-regnskaber for de enkelte produkter, så det præcise aftryk kan beregnes, og den samlede CO2-belastning kan sammenlignes på tværs af lege- og fitnesspladser.
På Bureau Veritas Kick Off 2022 - Shaping a World of Trust kan du høre Dorthe Thorup-Kjærulff, Director, Sustainability Projects, fortælle meget mere om virksomhedens strategi ”Go green” og blive inspireret af innovative løsninger, der gør bæredygtighed til en leg.
Udover Kompan A/S kan du se frem til høre virksomheder som DSV A/S, Everfuel A/S og Blue Water Shipping A/S fortælle om deres erfaringer, mål og ambitioner inden for bæredygtighed og cybersecurity torsdag den 11. august 2022 i Messe C i Fredericia.
Det overordnede tema for Bureau Veritas Kick Off 2022 er Shaping a World of Trust, og fælles for dagens oplægsholdere er, at de alle taler ind i emnerne bæredygtighed og cybersecurity. Læs mere om oplægsholderne og gå på opdagelse i dagens program.
Tilmeld dig nu...