Husk altid på fugtforholdene ved tagrenovering

- Det er navnlig ved renovering af tagkonstruktioner, det går galt. Hvis der isoleres op til dagens standard ændres temperaturforholdene i taget og det øger risikoen for fugtproblemer, hvis ikke dampspærren er tilstrækkelig tæt, fortæller Tommy Bunch-Nielsen fra Bunchs Bygningsfysik.

 

Ved hældningstage med tagsten og undertag bruges i dag ofte diffusionsåbne undertage, og disse er særlig følsomme overfor fugtophobning, da de ikke er diffusionsåbne i frostvejr. Derfor kan der ophobes rim på undersiden af undertaget i længere perioder med frost. Hvis der ophobes mere fugt, end undertaget kan absorbere, giver det dryp ned på isoleringen og en længere periode med fugt, som let fører til skimmelvækst.

 

Der kan også komme skimmelvækst på brædder i fast undertag, når dampspærren ikke er tæt.

 

Dampspærrens tæthed

Diffusionsåbne undertage skal som udgangspunkt også ventileres, hvis der er tale om åbne tagrum, spidslofter eller skunkrum. Kun ved rene paralleltage kan ventilationen af diffusionsåbne undertage udelades.

Ved fast undertage af tagpap på brædder eller krydsfiner skal der altid ventileres, da tagpappen jo er diffusionstæt, men selv om der ventileres efter reglerne, kan der opstå skimmel på undersiden af brædder eller krydsfiner, hvis dampspærren er utæt.

 

Problemet er, at det er meget svært at afgøre om en dampspærre i et loft er tilstrækkelig tæt til den valgte undertagsløsning, og både rådgivere og entreprenører løber derfor en stor risiko ved at udelade montering af en ny dampspærre. Hvis der efterfølgende opstår skimmelvækst i taget falder ansvaret jo let tilbage på den, der har fravalgt dampspærren.

 

Montering

Ofte udføres mindre tagrenoveringer direkte af en tømrermester uden indblanding af rådgivere, og tømrermesteren kommer så til at stå som en slags totalentreprenør, som også får et rådgivningsansvar.

Som udgangspunkt bør dampspærrens tæthed altid undersøges ved tagrenoveringer, men desværre er der ikke noget autoriseret måde at gøre dette på. Det må derfor tilrådes altid at montere en ny dampspærre.

Dette kan gøres både indefra og udefra, men er under alle omstændigheder besværligt og omkostningskrævende.

Montering af ny dampspærre indefra kræver opsætning af et ekstra lag gipsplader og der kan være skillevægge, indbyggede skabe, el-installationer og alt muligt, der skal demonteres og flyttes frem.

Montering af dampspærre udefra er også besværligt, da det er svært at opnå tæthed ind på siden af spærene og at få kontakt med fodremmen. Det kan dog lade sig gøre, men kræver omhu. Man behøver ikke være bange for at bygge to dampspærrer ind i taget, hvis de begge ligger på den varme side, dvs. max 1/3 inde i isoleringslaget, set indefra.

Om indvendig eller udvendig dampspærre er billigst, afhænger af de aktuelle forhold, men en ny dampspærre er en større post ved en tagerenovering, som det er risikabelt at spare væk.

 

Litteratur:

SBI-anvisning 273 - Tag

SBI-anvisning 277, 278 og 279 - Fugt

Byg-Erfa-blad 131105 - Ventilation

Byg-Erfa-blad 181212 - 2 dampspærrer

 

Om Bunchs Bygningsfysik

Bunchs Bygningsfysik er etableret af Tommy Bunch-Nielsen, der gennem de sidste 40 år har specialiseret sig i bygningsfysik med hovedvægten på fugttekniske forhold og generel byggeteknik omkring klimaskærm og indeklima. Læs mere på www.bunchbyg.dk