Selvom markedsføring i stigende grad oplever en transformation fra tryk til digital, er de traditionelle tryksager fortsat afgørende for nogle virksomheder. Danmarks største grossist på VVS og Vand & Kloak Brødrene Dahl er et godt eksempel og skifter nu til Cradle to Cradle certificerede tryksager for at imødekomme kunderne, hvor de er, med mere klimabevidst traditionel markedsføring.
De digitale kanaler udgør en større og mere afgørende del af virksomheders markedsføring. Forbrugerne befinder sig online og er samtidig mere klimabevidste, og det giver derfor god mening, at flere virksomheder fravælger de gamle tryksager til fordel for en digital version.
Alligevel kræver nogle brancher en større fysisk tilstedeværelse. Det gælder blandet andet bygge- og håndværkerbranchen.
Det stiller nye krav til virksomheder, der skal gøre sig relevante for kunderne på byggepladsen, men samtidig bidrage til en mere bæredygtig fremtid.
En af disse virksomheder er Brødrene Dahl, der har taget aktiv stilling til, hvordan de kan fortsætte med at få produceret større tryksager til kunderne på en mere klimabevidst måde.
“Der er afgørende for os at være til stede, hvor vores kunder befinder sig. Det er nede i butikken eller ude på byggepladsen. Derfor har vi gentænkt måden, vi får produceret tryksager, så de nu er bionedbrydelige og genanvendelige,” siger Bo Velling-Theisen, Marketingdirektør hos Brødrene Dahl.
Brødrene Dahl har gjort en aktiv indsats for at blive en mere bæredygtig virksomhed. Nu får grossisten produceret tryksager på et trykkeri, som er Cradle to Cradle certificeret på Sølvniveau, så tryksagerne fremadrettet er bionedbrydelige i produktionen og anvendelse af større tryksager.
Cradle To Cradle er et skridt på rejsen mod at blive mere bæredygtige
Netop brugen af Cradle to Cradle certificerede trykkerier kan meget vel være en god løsning for virksomheder, der gerne vil være mere moderne og klimabevidste, men som fortsat er afhængige af de traditionelle tryksager i deres markedsføring.
”Den nye certificering på vores tryksager gør at vi kan komme et skridt tættere på vores mål om at blive en mere bæredygtig forretning,” siger Bo Velling-Theisen.
Tryksager udgør en betydelig del af danske virksomheders klimabelastning, da størstedelen ikke kan genanvendes grundet skadelige trykfarver. Målet for Brødrene Dahl med den nye Cradle to Cradle certificering på deres tryksager er dermed at udfase alle potentielt skadelige stoffer, så tryksagerne uden problemer kan indgå sikkert i et cirkulært kredsløb.
Om Cradle to Cradle
Cradle to Cradle Certified® er en internationalt anerkendt, tredjepartsverificeret produktcertificering målrettet den cirkulære økonomi. Der er fire certificeringsniveauer i produktstandarden Cradle to Cradle Certified®: Bronze, sølv, guld og platin.
Et Cradle to Cradle certifikat er et bevis på, at et produkt er designet og produceret efter konceptets principper om blandt andet genanvendelse, brug af kemikalier, udfasning af skadelige stoffer, klimaaftryk og vedvarende energi.
Byggebranchen i Danmark er midt i en brydningstid med nye materialer, lovkrav og samarbejder – få de vigtigste nyheder om dansk byggeri direkte i vores nyhedsbrev.
*Ved at tilmelde dig accepterer du vores vilkår og betingelser
Vi bruger cookies for at måle og analysere vores trafik. Herved kan vi gøre hjemmesiden mere intuitiv, ligesom vi og vores samarbejdspartnere kan udvikle indhold og annoncer i forhold til dine præferencer. Du kan til enhver tid trække din samtykke tilbage
Vi bruger teknologier, herunder cookies, til at indsamle oplysninger om dig til at understøtte forskellige formål på hjemmesiden, herunder:
1. Teknisk funktionalitet
2. Trafikmåling
3. Sociale mediefunktioner
Ved at trykke på tillad valgte giver du samtykke til valgte cookies. Tillad alle, hvis du accepterer alle cookies. Du kan også vælge at trykke afvis og dermed ikke at give samtykke. Vi benytter dog en cookie for at huske dit valg. Ved ikke at give samtykke vil hjemmesiden ikke fungere optimalt.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at trykke på linket 'Du bestemmer over dine data' nederst på hjemmesiden.
Du kan læse mere om vores brug af cookies samt indsamling af og behandling af personoplysninger her:
Funktionalitet
Trafikmåling
Marketing