418224538_1

Grøn omstilling skaber travlhed i Brødrene Dahls Ventilcenter

 

Den grønne omstilling af landets fjernvarmeanlæg sender Brødrene Dahls ventilkompetencecenter på overarbejde. Fjernvarmeventiler fra den finske producent Vexve er særligt efterspurgte.   

 

Der bliver løbet hurtigt i Brødrene Dahls Ventilcenter. Efterspørgslen efter fjernvarmeventiler og ikke mindst rådgivning om de tekniske installationer, de skal indgå i, har aldrig været større. De mange henvendelser kommer primært fra de større installationsvirksomheder og installationsentreprenører, som er i fuld gang med at hjælpe landets fjernvarmeværker med den grønne omstilling til mere klimavenlig produktion.

 

Behovsstyring spiller en helt central rolle i omlægningen. Mange fjernvarmeanlæg bliver sammenkoblet med henblik på at kunne skrue op og ned for forsyningen i forhold til behovet og udnytte grønne energikilder som varmepumper og solfangeranlæg. Det kræver nogle mere komplicerede anlæg bygget op omkring fjernvarmeventiler, som rådgiverne i Brødrene Dahls Ventilcenter har særlige kompetencer i.

 

-Vi har aldrig haft så travlt som nu, siger Jesper Have, Kategorichef i Brødrene Dahls Ventilcenter og fortæller, at det især er fjernvarmeventiler fra Vexve, der er i høj kurs. Brødrene Dahl har samarbejdet med den finske producent i 25 år og har både det bredeste produktprogram og det største salg i Danmark.

 

- Det, der skaber værdi for kunderne, er det rette ventilvalg til opgaven sammen med alle de tilhørende produkter. Her har vi nok en fordel i kraft af vores lange historik med Vexve, og fordi vi som VVS og Industri-grossist har alle de øvrige komponenter, der skal indgå i de tekniske installationer, siger Jesper Have som forklaring på de mange henvendelser, Ventilcenteret får.

 

Brødrene Dahls Ventilcenter beskæftiger sig udelukkende med ventiler og medarbejderne er alle specialister på området. Ventilcenteret har i de sidste par år været hovedleverandør til en væsentlig del af de varmepumpe- og solvarmeanlæg, der er blevet bygget som led i fjernvarmeværkernes omstilling til grøn opvarmning af deres fjernvarmevand.

 

 

Kontaktinformation

  • Brødrene Dahl
  • Park Allé 370, 2605, Brøndby
  • Tlf: 45 48 78 42 52
  • Web: https://www.bd.dk/
  • Email : kundeservice@bd.dk