<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
IMG_E2423

Butiksmødet står fortsat helt centralt

 

I Brødrene Dahl er faglighed, sparring og service ude i butikkerne afgørende for en stærk kunderelation.

 

 

 

I en tid med voksende digitalisering og selvbetjening er der stadig behov for den personlige service for at hjælpe kunden til en lettere hverdag. Det er den klare erfaring hos landets førende grossist på VVS og VA, Brødrene Dahl, der driver 53 butikker landet over – alle med bemandet og faglært personale.

 

-Den gode relation og loyalitet bliver i vid udstrækning grundlagt ude i butikkerne. Vi står klar til at hjælpe, og så kender vi lokalområdet. Det tror jeg, giver kunderne en vigtig tryghed. Mange af dem kommer jo ligefrem forbi flere gange dagligt, fortæller Tina Lund Vildhøj, salgsdirektør i Brødrene Dahl.

 

Nok er selvbetjeningsløsninger også vigtige, men de kan bare ikke stå alene, når det handler om den gode kundeoplevelse.

 

Det samme oplever Mette Jørgensen, der er butikschef i Brødrene Dahls butik i Odense C.

 

-Det er netop på de personlige relationer, at vi kan gøre en forskel. Når vi møder vores kunder i øjenhøjde og står klar til at byde dem velkommen, er vi med til at skabe gode og loyale relationer. Jeg tror også, mange nærmest opfatter os lidt som kolleger, fordi vi kender dem så godt og giver os tid til at hjælpe dem, påpeger hun.

 

Kaffe, morgenbrød eller en sandwich i butikkerne er også populære indslag, som taler ind i nogle almenmenneskelige behov.

 

-Vi bliver lidt det lokale samlingssted. På den måde er vi med til at styrke håndværkernes netværk, fordi vi giver dem rammerne til at mødes, lyder det fra Tina Lund Vildhøj.

 

Hun understreger, at Brødrene Dahl gennem en større undersøgelse fra analysebureauet Wilke netop har fået dokumenteret kundernes påskønnelse af den personlige betjening.

 

-Naturligvis er der en spredning ud fra den type opgaver, kunderne er i gang med. På de store byggerier kommer de sjældnere ind i butikken, men ringer i stedet deres ordrer ind og får bragt dem ud som en kviklevering.

 

En ting er dog sikkert; En tryg og effektiv hverdag for kunderne i Brødrene Dahl kræver et tilgængeligt personale.

 

 

Kundeudsagn fra Wilkes undersøgelse af butiksmødet i Brødrene Dahl, 2023.

 

”Relationen til personalet er med til, at vi får en bedre og hurtigere service herinde. Det betyder noget”.

Mand, 52 år, VVS.

 

”Jeg er vild med, når der er morgenmad her. Det kunne I da sagtens gøre hver dag for min skyld”.

19-årig VVS-lærling.

 

”Der står altid medarbejdere klar til at hjælpe. Det betyder da noget for mig, så man ikke barer farer rundt og ligner en eller anden forvirret hund, uden at en medarbejder tager kontakt. De gør de altid i Brødrene Dahl”.

Mand, 58 år, VVS.

 

 

Kontaktinformation

  • Brødrene Dahl
  • Park Allé 370, 2605, Brøndby
  • Tlf: 45 48 78 42 52
  • Web: https://www.bd.dk/
  • Email : kundeservice@bd.dk