12_beskåret

Brødrene Dahl skifter til klimavenlig varmekilde

Danmarks førende grossist på VVS og Vand & Kloak, Brødrene Dahl, har skiftet til en klimavenlig DVI varmepumpe i hele deres bygning i Horsens. Grossisten er eneforhandler i Danmark på de store modulbyggede varmepumpeløsninger fra DVI, og derfor var det nærliggende at skifte til løsningen, som et skridt på vejen mod at blive mere bæredygtige.

Brødrene Dahl har længe talt højt om klimavenlige og bæredygtige initiativer, der kan gøre branchen til en mere grøn forretning. Det er en proces, der tager tid. Lige fra oprettelsen af det første Klimacenter tilbage i 2009 til for nylig at tilbyde cykellevering fra udvalgte butikker. Nu er tiden kommet til endnu et lille skridt i den grønne retning, hvorfor man på lokationen i Horsens har udskiftet varmekilden.

”I Klimacentret, hvor vi både rådgiver kunder og kollegaer i klimaløsninger, er det jo på sin plads at gå forrest ved selv at installere en varmepumpe som varmekilde. Det giver både en markant CO2-reduktion, men der er også en væsentlig økonomisk besparelse, i forhold til den tidligere løsning” siger Henrik Duve, Klima-produktchef hos Brødrene Dahl.

Derfor skiftede grossisten i december 2020 varmekilden i hele deres bygning i Horsens, som indeholder både Klimacenter, butik og vinhandel, fra en kombination af gas og træpille-fyr til en 80 kW varmepumpe.

Overgangen til varmepumpe kommer til at gøre en forskel både på klimakontoen og økonomisk – i dette tilfælde giver det en CO2 reduktion på 26.600 kg. Og desuden er der en økonomisk besparelse på mere end 60.000 kr. årligt. Henrik Duve håber på, at lignende løsninger skal installeres flere steder i Brødrene Dahls butikker på landsplan i fremtiden.

Hos Brødrene Dahl har de mærket efterspørgslen på de store industrivarmepumper fra kunderne og har således for nyligt indgået en eksklusiv aftale med DVI om at forhandle deres store industrivarmepumper, som spænder fra 40 til 200 kW. Brødrene Dahl og DVI arbejder tæt sammen for bedst muligt at rådgive kunderne omkring projektering og installation. Varmepumperne er et godt og miljøvenligt alternativ til varmekilder, der drives af fossilt brændsel som gas eller olie, og er velegnet til store bygninger – store virksomheder, efterskoler, højskoler, der ligger uden for fjernvarmenettet.

Til at installere varmepumpen hentede Brødrene Dahl hjælp fra den lokale kunde og gode samarbejdspartner, Brædstrup VVS.

”Vi er superstolte af vores nye varmeinstallation og står klar i Horsens til at vise den – og alle andre klimavenlige løsninger vi har udstillet - frem til alle der måtte være interesseret i at få gennemgang af løsningerne” slutter Henrik Duve.

Kontaktinformation

  • Brødrene Dahl
  • Park Allé 370, 2605, Brøndby
  • Tlf: 45 48 78 42 52
  • Web: https://www.bd.dk/
  • Email: kundeservice@bd.dk