DSC04736

Brødrene Dahl mødte flot opbakning til Kloakmessen 2022

I sidste uge bød Brødrene Dahl inden for på deres stand ved kloakbranchens største fagmesse. På trods af to måneders corona-forsinkelse opnåede Kloakmessen stor opbakning i Fredericia, hvor Brødrene Dahl stod klar med en særlig håndværker-hyldest til de mange besøgende.

Hele 10.000 kvm. dannede torsdag og fredag i sidste uge rammen om Danmarks største kloakmesse i Fredericia. Messen blev for første gang afholdt i Messecenterets store Hal A, og antallet af udstillere, der repræsenterer branchens førende leverandører af værktøj, maskiner og materialer til vand og kloak, var det højeste nogensinde. I alt besøgte 3.157 fagfolk de mere end 160 stande, hvor det var muligt at opleve og afprøve løsninger og nyheder inden for teknik og service til hele kloakbranchen.

Den flotte opbakning til messen kunne også mærkes hos Danmarks største grossist på VVS, vand og kloak, der havde mere end 1.500 besøgende igennem standen. For Brødrene Dahl er messen en unik mulighed for at møde kunderne i øjenhøjde, og grossisten stod også klar med en særlig hyldest til landets håndværker-helte.

- Vi går meget op i de nære relationer, og med den flotte opbakning til Kloakmessen i år er vi kommet endnu tættere på vores kunder. For os er det vigtigt at fejre, når der er blevet udført et stort stykke arbejde, og derfor gør vi meget ud at hylde de mange håndværkere, der har holdt Danmark i gang under corona. De er fundamentet i samfundet og fortjener en kæmpe hyldest for det arbejde, de udfører hver dag, siger Sinne Kold, Marketingchef i Brødrene Dahl.

Brødrene Dahl kørte i sommer rundt i landet og uddelte high fives og hyldede håndværker-helte i hele Danmark. Det er ifølge Sinne Kold vigtigt at minde branchen om den værdi, håndværkerne skaber for mennesker, og hyldesten blev et stort fokus på Brødrene Dahls stand.

Ud over at danne ramme om de mange udstillere bød Kloakmessen desuden på danmarks mesterskaberne i Kloakarbejde 2022. Tidligere har DM i Kloak været afholdt i en separat hal, men i år blev mesterskabet smedet sammen med Kloakmessen, så besøgende kunne overvære deltagerne dyste om at blive Danmarks bedste Kloakmester og Danmarks bedste Kloaklærling. Brødrene Dahl sponsorerede værktøjet til konkurrencen og præmier til vinderne.

Kloakmessen finder sted hvert andet år og skulle oprindeligt være afholdt tilbage i januar, men blev udskudt på grund af corona. Messen og DM i Kloak afholdes næste gang i 2024.

Kontaktinformation

  • Brødrene Dahl
  • Park Allé 370, 2605, Brøndby
  • Tlf: 45 48 78 42 52
  • Web: https://www.bd.dk/
  • Email : kundeservice@bd.dk