Br├©drene Dahl

Brødrene Dahl flytter til nye lokaler i Herning

En af landets største Brødrene Dahl-butikker skifter nu adresse i det centrale Jylland. Den 30. august slår Brødrene Dahl i Herning dørene op til en spritny 1.700 kvadratmeter stor butik på byens bedste beliggenhed set med håndværkerbriller.

 

Brødrene Dahls butik i Herning er et vigtigt samlingspunkt for byens og oplandets mange håndværkere. Efter mange år på Viborgvej 97 flytter butikken nu til spritnye lokaler på Nakskovvej 2, hvor der venter kundeoplevelser i særklasse.

 

For de mange håndværkere, der dagligt besøger butikken fra den tidlige morgenstund, giver flytningen adskillige fordele. Ud over at den nye butik er både lysere og bedre indrettet, har den også en perfekt beliggenhed i forhold til tilkørselsveje og synlighed.

 

-Vi glæder os meget til at vise den nye butik frem for både vores mange eksisterende kunder og forhåbentlig også nogle nye ansigter. De vil få både lettere ved at komme til butikken og parkere, og indenfor vil de som altid selvfølgelig møde vores mange kompetente medarbejdere, men også træde ind i en meget lys og luftig butik, som er væsentlig mere overskuelig og rar at opholde sig i, siger forretningschef i Brødrene Dahl i Herning, Lennart Hansen.

 

En grøn butik

Lennart Hansen glæder sig også over, at den nye butik også rykker på det grønne område. Ved butikken er der opsat el-ladestandere, så kunderne kan tanke ekstra el, mens de handler. I første omgang er der opsat to ladestandere med mulighed for udbygning i takt med, at behovet vokser.

 

-Lige nu er der ikke så mange af vores kunder, der kører i el-varevogn, men det begynder at rykke, og vi regner med, at det kommer til at gå hurtigt. Derfor vil vi gerne være klar også på den front, siger Lennart Hansen.

 

Butikken har også en særlig afdeling for klimaløsninger med blandt andet varmepumper, og den er som alle andre Brødrene Dahl-butikker udstyret med behovsstyret LED-belysning.

 

 

14

 

 

Drive-thru og udvidet sortiment

Den nye butik vil byde på både cafeområde og et øget antal mødelokaler, som kunderne frit kan benytte. Derudover er VVS-sortimentet udvidet og tilpasset til kundernes behov, ligesom sortimentet for entreprenører og kloakmestre har fået en betydelig opgradering. Der er desuden drive-thru for kunder, der skal afhente store volumenvarer som fx brøndgods.

 

Den nye butik på Nakskovvej slår dørene op mandag morgen den 30. august kl. 7. Den eksisterende butik på Viborgvej holder lukket fredag den 27. august som følge af flytningen. Der afholdes reception i den nye butik på et senere tidspunkt.

 

 

Kontaktinformation

  • Brødrene Dahl
  • Park Allé 370, 2605, Brøndby
  • Tlf: 45 48 78 42 52
  • Web: https://www.bd.dk/
  • Email : kundeservice@bd.dk