<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
AIRBLOCK 1

Ljungdahls flydende dampspærre AIRBLOCK får TGA-godkendelse

  • Materialer og Løsninger
  • Byggepladsen
  • Gulve, Vægge og Lofter
  • Tag og Facade
  • Den effektive byggeproces
  • Indeklima
  • 2024-02-27

    Flydende dampspærre bliver oftere anvendt i byggeriet, og at Ljungberg har fået TGA-godkendelse på AIRBLOCK er et kvalitetsstempel, siger direktør Thomas Vilmar. AIRBLOCK er den eneste dampspærreløsning med TGA-godkendelse i Danmark.

    AIRBLOCK 2

    Med en TGA-godkendelse fra ETA Danmark af den flydende dampspærre AIRBLOCK, kan byggematerialeleverandør Ljungdahl markere en ny standard for dampspærreløsninger.

    - At vi nu har en Teknisk Godkendelse til Anvendelse for vores løsning er ikke blot en anerkendelse af kvalitet og bygbarhed, men også en forsikring om sikkerhed og holdbarhed. Det skaber tillid hos vores kunder og samarbejdspartnere, idet de investerer i en løsning, der opfylder branchestandarderne, siger direktør i Ljungdahl, Thomas Vilmar i en pressemeddelelse.

     

    Nem etablering af tættere dampspærre

    Det kan være svært rent teknisk og håndværksmæssigt at opnå et helt tæt tæthedsplan med en traditionel dampspærrefolie. Ljungdahl AIRBLOCK, der påføres med sprøjte eller pensel, er en sikker dampspærreløsning, der udfordrer traditionelle metoder til hurtig og nem etablering af dampspærre med minimalt tidsforbrug og forbrug af materialer.

    - Vi indførte Ljungdahl AIRBLOCK i vores sortiment for at imødekomme markedets efterspørgsel efter bedre dampspærreløsninger. Vi ønsker at gå forrest med de bedste dampspærreløsninger i branchen, og med det flydende dampspærre har vi skabt en løsning, som kan være med til at afbøde nogle af de praktiske udfordringer håndværkerne møder i deres arbejde og hjælpe dem med at opnå et godt og tæt resultat, siger Thomas Vilmar.

    Omfattende tests af uvildige institutter

    En TGA-godkendelse forholder sig til de krav, der findes i Bygningsreglementet og alment teknisk fælleseje, og dokumenterer, at produktet må anvendes i overensstemmelse med disse. TGA’en er udstedt på baggrund af omfattende tests foretaget af anerkendte, uvildige institutter som tyske IFT Rosenheim og Teknologiske Institut. Steen Piil, der er teknisk chef i Ljungdahl siger:

    - AIRBLOCK er blevet nøje vurderet og godkendt med hensyn til luft-, damp- og vandtæthed samt elasticitet, ældning, tryk og andre relevante egenskaber for dampspærrer – allesammen tests, der garanterer overholdelse af Bygningsreglementets standarder, og tilføjer:

    - For eksempel er Ljungdahl AIRBLOCK blevet udsat for ret ekstreme temperatursvingninger mellem -15° og +70° - temperaturer vi sjældent oplever i Danmark, men det siger lidt om, hvor omfattende de test, denne dampspærreløsning er blevet udsat for, er.

     

    Testet på byggepladserne

    Den flydende dampspærres anvendelighed og effektivitet er gennem de sidste to år blevet praktisk testet og dokumenteret på byggepladser i hele Danmark. Erfaringerne herfra bekræfter Ljungdahl AIRBLOCK som en foretrukken løsning for dem, der søger en både hurtigere og tættere dampspærreløsning, skriver Ljungdahl.

    AIRBLOCK 4
    AIRBLOCK 3
     
     



    Anbefalede artikler