<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Ny Ford E-Transit_2024_4

Højere ydeevne og fleksibilitet: Ny Ford E-Transit

  • TIL HÅNDVÆRKEREN
  • Varevogne og Transport
  • 2024-04-23
  • | Af Redaktionen

    Ford Pro har løftet sløret for den nye, opgraderede Ford E-Transit, der med hurtigere opladning, længere rækkevidde og forbedrede digitale features kan levere endnu mere værdi til entreprenører og håndværkere.

    Ny Ford E-Transit_2024_1


    Den populære varebil, Ford E-Transit, kommer nu i en ny og opgraderet udgave, hvor man udover forbedringer af bilens digitale features også kan nyde godt af en længere rækkevidde, hurtigere opladning, varmepumpe som standard og et endnu længere serviceinterval.

    E-Transit, der er Fords store varebil, klatrede sidste år helt til tops på førstepladsen som den bedst sælgende elektriske varebil i 2-ton segmentet i Europa.

    Den nye E-Transit leverer en rækkevidde, der er op til 28 % længere. Så en enkelt opladning giver mulighed for at køre op til 402 km med et 89 kWh batteri med hurtigere AC- og DC-opladning.

    Med en hurtigere opladningstid kan man oplade fra 10-80 % på blot 28 minutter. Dette betyder mindre ventetid.

    - Muligheden for længere rækkevidde på vores E-Transit er endnu et eksempel på Ford Pro’s forpligtelse for at øge produktiviteten hos vores kunder. Ved den længere rækkevidde kan vores kunder køre endnu længere end tidligere på en enkelt opladning. Dét og en række andre opgraderinger er til fordel for vores kunders hverdag og er endnu et tiltag til at styrke Fords position som kundernes førstevalg indenfor flådebiler, siger Hans Schep, general manager, Ford Pro, Ford Europe i en pressemeddelelse.

     

    Varmepumpe og længere serviceinterval

    Med varmepumpen om standard er E-Transit ideel til køreture, når vejret viser sig fra den koldere side. Det er den samme varmepumpesystem som i den nye E-Transit Custom. Samidig gør det udvidede serviceinterval på to år vedligeholdelsen mere bekvem og omkostningseffektiv.

     

    Praktiske funktioner til arbejdet

    Med ‘Pro Power Onboard’ kan værktøj oplades med op til 2,3 kW direkte fra E-Transit. Dette er en praktisk funktion, der hjælper håndværkere med at holde en høj produktivitet, selv når man er på farten.

    Max AC-opladning er opgraderet fra 11 kW til 22 kW, hvilket betyder, at kunderne ikke længere behøver at oplade bilen natten over, men at opladningen i stedet for forventes at tage under seks timer3.

    Maksimal lasteevne er op til 1.460 kg for van-varianterne og op til 1.814 kg for enkelkabine chassis-varianterne, mens van-varianter med en totalvægt på 3.500 kg kan trække op til 750 kg4.

    Ny Ford E-Transit_2024_5

     

    Minibus til miljøzoner

    Har man behov for en minibus, kan Ford også tilbyde den nye E-Transit minibus med op til 15 sæder. Den elektriske minibus fås med udvidet rækkevidde og er oplagt som skolebus, taxakørsel eller lignende især i bykørsel. Minibussen har adgang til de mere end 350 miljøzoner rundt om i europæiske byer, og miljøzoner er noget, man nok vil se mere af fremover.

    E-Transit minibus er bygget på den store E-Transit L3 med en kapacitet på 4.250 kg. Det er muligt for kunderne selv at specificere minibussen og for eksempel beslutte, om der skal være plads til ni, 12 eller 15 personer, valg af loftshøjde, aircondition med mere. Minibussen med plads til ni personer er tilgængelig med standard og udvidet rækkevidde, mens bussen med plads til 12 personer kommer med standard rækkevidde.

    Flere digitale features

    Den nye E-Transit kommer med forbedrede  digitale features:

    -5G modem

    -Forbedrede automatiske OTA-opdateringer (over the air)

    -Ford Pro Vehicle Integration System (VIS. 2.0)

    -‘Delivery Assist’: Når Delivery Assist er slået til, vil havariblinket automatisk tændes, mens vinduer vil lukke og dørene låses, når føreren forlader bilen hver gang varebilen sættes i parkerings-mode. Denne feature hjælper leveringschauffører.

    Anbefalede artikler