<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">

Test af Feins supercutter og vinkelslibere fra Bosch og DeWALT

  • Værktøj
  • 2017-10-10

    Til vores test af værktøj er vi taget ud på Amager, omgivet af solskin, hestevrinsk fra nærliggende marked og fly fra den nærliggende Kastrup Lufthavn. Vores håndværker-panel bestående af Chris Christiansen fra CG Jensen og Jacob Schøn fra Andersen & Tardini, har set frem til at prøve kræfter med nogle af markedets nyheder. Denne er turen kommet til Feins Supercutter og to stærke vinkelslibere fra Bosch og DeWalt.

     

    Bygge- & Anlægsavisen har testet Feins supercutter og to batteridrevne vinkelslibere fra Bosch og DeWALT. I de næste to udgaver af Bygge- & Anlægsavisen vil vi tage fat i slagnøgler, slagskruemaskiner, rundsave, kantfræsere og høvle.

     

    En maskine man som tømrer ikke kommer udenom

    Fein Supercut er en del af deres serie af oscillerende værktøj, hvor Fein igennem en årrække har været markedsledende r:

     

    - I gamle dage måtte man kun arbejde med sådan et stykke værktøj i 15 minutter om dagen ifølge arbejdstilsynet på grund af de kraftige rystelser. Men med Feins produkter opnåede man en større stabilitet takket være de anvendte kugle-/nålelejer samt motoren og gearet, der er konstrueret til konstant brug og høje belastninger, hvilket også eliminerede de kraftige rystelser. Derfor kan man nu arbejde med sådan en supercutter hele dagen, fortæller tømrer Jacob Schøn og fortsætter:

     

    Feins klassiske kliksystem fungerer stadig rigtigt godt, og man kan få klinger til næsten alle slags opgaver.

     

    Jacob Schøn fremhæver også, at Fein Supercut ligger godt i hånden og har en langsom opstart, der gør det nemt at kontrollere værktøjet.

     

    - Den er simpelthen perfekt til præcisionsarbejde. Den er måske en anelse tung og stor i det, men til gengæld så er man heller ikke i tvivl om, at det er et stykke værktøj, der holder. Den er ikke batteridreven, men til gengæld er ledningen lang, hvilket jo øger fleksibiliteten en smule. Som tømrer er det alt i alt en maskine, man bare ikke kan komme uden om.

     


    Stor udvikling inden for vinkelslibere

    Chris Christiansen fra CG Jensen bruger ofte vinkelsliberne til et væld af opgaver på sit arbejde inden for betonrenovering, eksempelvis til at skære igennem armeringsjern, og han er begyndt oftere og ofte at anvende de batteridrevne vinkelslibere, da de har gennemgået en stor udvikling hvad angår både kraft og batterilevetid:

     

    - Vi laver mange forskellige typer af opgaver i løbet af arbejdsdag, og selvom jeg selv mest bruger dagligdag vinkelslibere med ledning, så er det det rart at have el-værktøj med ude på pladsen. Jeg mener, der er jo mange fordele i at bruge de batteridrevne, der jo giver en større fleksibilitet, hvilket også er grunden til, at de batteridrevne vinkelslibere kaldes for Guds gave til tyveknægtene, griner Chris.

     

    Chris går i gang med at inspicere vinkelsliberen fra Bosch. Det første, han bemærker, er, at klingeskiftet ifølge ham ikke er helt optimalt.

     

    - Generelt kunne man godt ønske sig en bedre brugervenlighed på maskinen, eksempelvis har den et tændingssystem, der ikke har den bedste opstart – her kunne knapperne godt sidde lidt bedre. Men når man først kommer i gang skærer den jo godt. Man kan sagtens mærke, at der er masser af kræfter i den her. Den skærer uden problemer igennem jernet, hvor man på sløvere maskiner godt kan opleve, at den går i stå.

     

    Da turen går til DeWalts vinkelsliber, er både Chris og Jacob Schøn enige om, at de to maskiner er ret ens.

     

    - I forhold til ydeevnen ser jeg ikke den store forskel. Den skærer ligeså fint som Bosch’, og den kommer igennem alt det, vi kaster efter den, siger Jacob.

     

    - Hvis jeg skulle vælge, ville jeg gå med vinkelsliberen fra DeWalt. Man er jo et vanedyr, og jeg har brugt DeWalts vinkelslibere før, og føler mig godt tilpas med dem, ja og man har jo vænnet sig til farven, siger Chris, og Jacob supplerer:

     

    - Ja altså i forhold til ydeevnen var der ikke noget at udsætte på nogle af dem. Men brugervenligheden var lige det bedre på DeWalt’s maskine, så den ville jeg også gå med i sidste ende, selvom det er et tæt løb.

     

    vinkelsliber

     

    Bosch GWS 18V-125 PSC Vinkelsliber

    Spænding: 18 V
    Hastighed, ubel.: 4.500- 9.000 omdr./min.
    Maks. skivediameter: 125 mm
    Vægt: 2 kg
    Lydtrykniveau: 79 dB(A)
    Lydeffektniveau: 90 dB(A)

     

    DeWalt DCG405P2 Vinkelsliber

    Driftseffekt: 1000 Watt

    Hastighed, ubel.: 9000 omdr./min.

    Maks. skivediameter: 125 mm

    Vægt: 1.75 kg

    Lydtryk: 85 dB(A)

    Spænding: 18 V

    Batteri-kapacitet: 5.0 Ah

    Afgiven effekt: 800 Watt

     

     

     

    FEIN SuperCut FSC 500 QSL

    Optagende effekt: 450 Watt

    Afgivende effekt: 250 Watt

    Antal svingninger: 10.000-19.500 1/min

    Kabel med stik: 5 m

    Vægt ifølge EPTA: 1.6 kg

    Værktøjsholder: StarlockMax

    Værktøjsskift QuickIN

     

    Bygge- & Anlægsavisens Test-panel

     

     

    En storspiller i den danske byggebranche

    Chris Christiansen er jord- og betonarbejder, og han har før sin tid i CG Jensen også været hos MT Højgaard. CG Jensen er en landsdækkende entreprenørvirksomhed og er med over 500 ansatte en stærk spiller i den danske byggebranche. Til december kan CG Jensen fejre 10 års jubilæum, og man sætter en stor ære i sin egenproduktion og udfører gerne det meste arbejde selv.

     

     

    Passioneret snedker- og tømrerarbejde

    Jacob Schøn er tømrer og arbejder for tiden meget med snedkerarbejde. Han holder af at arbejde kreativt med træ og at finde de rigtige løsninger til kunderne. Andersen & Tardini arbejder for private, kontorer og erhverv og udfører alt indenfor tømrer og snedkerarbejde. Hertil bestræber Andersen & Tardini sig på at være sparringspartnere for kunderne, så man når frem til den ideelle løsning.

     

     

     
    Anbefalede artikler