440_1_web

Scantruck-forhandler på Færøerne får også Komatsu

KJ Hydraulik nu officiel forhandler af både Manitou og Komatsu

 

Scantruck A/S har sikret sig power til salg af japanske Komatsu-maskiner i Nordatlanten. Firmaet har lavet aftale med den færøske virksomhed KJ Hydraulik, som nu er forhandler af Komatsu på Færøerne.

 

KJ Hydraulik er ingenlunde nybegynder i samarbejdet med den danske maskinimportør. Det store familiefirma med afdelinger både på den nordlige Østerø – Eysturoy – og længere mod syd i hovedstaden Torshavn, har været forhandler for Scantruck af franske Manitou-teleskoplæssere siden 2015.

 

”Salget kommer primært til at ske fra vores afdeling i Torshavn, hvor vi også har lager af reservedele. Her er vores hovedafdeling for maskiner, men både i Kambsdalur og Fuglafjord har vi værksteder, hvor vi naturligvis er klar med både service og reparationer”, siger salgsdirektør Viggo Johannesen hos KJ Hydraulik.

 

I virkeligheden kender den færøske virksomhed og den danske importør hinanden ganske udmærket, også når det kommer til Komatsu-maskiner. KJ Hydraulik har allerede solgt en del af de gule japanere. Nu er forhandleraftalen så underskrevet og gjort formel.

 

Et af de store mærker

 

”Vi sælger godt af Manitou, som klart er det største mærke i teleskoplæssere på Færøerne. Nu satser vi på at følge efter med Komatsu, som allerede markerer sig som et af de store mærker her. KJ Hydraulik vil kunne sælge hele det brede sortiment af Komatsu-maskiner, men hovedvægten kommer nok til at ligge på gravemaskinerne”, fortæller Viggo Johannesen.

 

Salgsdirektøren vurderer, at specielt mini- og midi-graverne op til 10 tons kommer til at markere sig i salgsstatistikken. Men allerede inden forhandleraftalen kom på plads, havde KJ Hydraulik solgt også store gravemaskiner.

 

”Vi har faktisk solgt maskiner op til 70 tons. Det regnes vist som stort selv i Scantrucks syddanske afdelinger i Skive og Ringsted”, siger KJ Hydrauliks salgsdirektør Viggo Johannesen med et smil.

 

Billedtekster:

 

1. Store vidder – store maskiner. En 70 tons Komatsu PC700LC i arbejde på Færøerne. Så kan en gravemaskine vist ikke få det meget smukkere.

 

440_2_web
 
En Komatsu PC290 klar til levering hos KJ Hydraulik.
 
 

Kontaktinformation