HoejeTaastrup-politistation-08-H-NewDampa-Lowres

DAMPA: klimavenligt aluminium til vores akustikløsninger

 

Det grønne aluminium består af 75 % post-consumer genanvendt materiale og har 69 % lavere CO2-udledning.

2021 afsluttede DAMPA projektet Grøn Cirkulær Omstilling (GCO), der havde fokus på, hvordan man fortsat kan bidrage til den grønne omstilling og sikre løbende minimering af virksomhedens CO2-aftryk.

 

”Vi har stort fokus på bæredygtighed i vores arbejde med stål og aluminium, metal har den kæmpe fordel, at det kan genanvendes igen og igen, uden at miste dets styrke og mekaniske egenskaber – derfor er det et enormt fordelagtigt byggemateriale for vores planet”, fortæller Michael Nykjær, adm. direktør hos DAMPAog fortsætter:

 

”Ved at producere metal fra genanvendt materiale, bruger man kun omkring 10 % af ressourcerne i fremstillingsprocessen. Vi har derfor et meget stort fokus på at sikre en høj grad af genanvendelse og genbrug af materialerne”.

 

Grønt aluminium er første step på vejen

Gennem GCO-projektet kom der mange tiltag, som alle skal sikre, at DAMPA minimerer deres aftryk uden at gå på kompromis med kvaliteten af akustikløsningerne.

 

”Vi har konstant fokus på at forbedre vores arbejde, så vi kan minimere vores CO2-aftryk. En af de løsninger, som vi kigger ind i, er et ”grønnere” aluminium. Sammenligner man vores nuværende aluminium med fx aluminium fra Fjernøsten, så udleder vores materiale fra europæiske leverandører 57 % mindre CO2 pr kg.”, forklarer Mogens Kjærgaard, produktchef hos DAMPA.

 

”Nu kan vi desuden tilbyde en løsning baseret på ”Post Consumer Aluminium” en endnu grønnere løsning. Ved at bruge aluminium, der består af 75 % genanvendt materiale, sænkes CO2-aftrykket yderligere med 69 %. Vi glæder os til at starte produktionen op med det grønne aluminium, og dermed levere endnu grønnere løsninger til den danske byggebranche”, siger Mogens Kjærgaard.

 

Genanvendelse i fokus

I arbejdet med genanvendt aluminium differentierer man mellem, hvorvidt den genanvendte del kommer fra interne processer eller fra post-consumer, hvor aluminiummet har været ude at leve som produkt. Det grønne aluminium, som DAMPA netop har fået første levering af, består af 75 % post-consumer aluminium.

 

”Da vi sætter krav til, at aluminiummet skal have været ude blandt forbrugerne, så findes der ikke uanede mængder. Det er derfor vigtigt for os at sætte fokus på, at man skal huske at sortere og sende sit affald til genbrug – hvad end det er ved de store byggeprojekter eller hjemme i privaten”, siger Mogens Kjærgaard.

 

Hos DAMPA arbejder man ud fra tankegangen ’Reduce – Reuse – Recycle’. Denne tankegang sætter fokus på bæredygtighed og grønne løsninger i hverdagen, ved nye projekter og i skabelsen af nye produkter.

 

Læs mere om DAMPAs arbejde med bæredygtighed og find deres EPD’er.

 

Kontaktinformation

  • DAMPA ApS Head Office
  • Højeløkkevej 4a, 5690, Tommerup
  • Tlf: (+45) 63 76 13 00
  • Web: https://dampa.com/da/
  • Email : dampa@dampa.dk