<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
EPS-beton

Undgå sætningsskader, buler og revner i gulve med EPS-beton

  • Materialer og Løsninger
  • Gulve, Vægge og Lofter
  • Beton
  • 2022-06-29
  • | Tekst af Louise Skøtt Gadeberg, BYG-ERFA

    For lidt tilsat cement/bindemiddel, forkert vandindhold, for korte blandetider og forkert tykkelse på afretningslaget kan give skader i gulvkonstruktioner med EPS-beton, som EPS-tilslag/EPS-kugler kaldes i daglig tale. Erfaringsblad fra Fonden BYG-ERFA giver indsigt i skadestyperne og anviser, hvordan skader undgås på den samlede gulvkonstruktion.

    Gulve med tilslag af ekspanderet polystyren, der i daglig tale kaldes EPS-beton, har været anvendt i Danmark siden 1996, og opbygning med pumpbar EPS-beton anvendes i dag oftere end tidligere som undergulv for cementbaserede afretningslag i bolig- og institutionsbyggeri.

     

    Selvom der er mange års erfaring med brug af EPS—beton og brugen er øget, ses der stadigvæk i nogle tilfælde markante sætningsskader, buler og revner i konstruktionen. Skaderne opstår bl.a. pga. for lidt tilsat cement/bindemiddel, forkert vandindhold, for korte blandetider, og fordi tykkelsen på afretningslaget ikke er rigtig.

     

    - I pumpbar EPS-beton kan der forekomme skader, som får indflydelse på de overliggende gulvbelægninger og brugen af gulvene. Skaderne ses i form af nedbrudte og revnede gulvbelægninger samt sætninger ved fodpaneler – men de er til at undgå, siger Tommy Bergenholz Jacobsen, faglig leder og ingeniør på Teknologisk Institut – samt forfatter af erfaringsbladet ’Skader på gulve med EPS-tilslag (EPS-beton)’, som denne artikel tager udgangspunkt i.

     

    Der findes grundlæggende to typer EPS-beton. Den ene – som det omtalte erfaringsblad handler om - er en blanding af cement med tilslag af EPS-kugler og vand, evt. tilsat et additiv, som sikrer, at cementen kan binde på EPS-kuglerne. Den cementbaserede type bruges med forskelligt indhold af cement, afhængig af belastningsklasse/anvendelse.

     

     

    Forkert anvendelse, vejr og temperaturer

    Problemerne med EPS-beton opstår ofte, når der anvendes EPS-beton, som ikke lever op til leverandørens datablade og anvisninger. Enten fordi der under blandingen ikke er blevet tilsat den tilstrækkelige mængde cement i forhold til vandmængden, eller fordi blandetiden har været for kort til, at cementen i tilstrækkelig grad har nået at fugte EPS-kuglerne.

     

    - Der ses ofte en sammenhæng mellem for kort blandetid og en svag styrke af EPS-beton. Afhængig af mængden af cement i EPS-betonen vil der være risiko for langtidsdeformationer af den. De viser sig bl.a. ved, at der opstår luft under fodpaneler og ujævnheder i gulvoverfladen. For EPS-beton med cementindhold over 100 kg/m³ konstateres der normalt ikke langtidsdeformationer for gulve med normal boliglast, forklarer siger Tommy Bergenholz Jacobsen.

     

    Regner det, eller drypper det under byggeriet fra utætte etageadskillelser, inden EPS-betonen er hærdnet, bliver betonen ødelagt. Modsat en traditionel beton, hvor vanddryp normalt kun vil ødelægge en mindre del af betontværsnittet, sker der en total udvaskning af bindemidlet ned gennem hele laget af EPS-beton, så den mister styrken i det berørte område.

     

    - Temperaturen har også indflydelse på skadesbilledet, og f.eks. for lave temperaturer under og efter udlægningen af EPS-beton fører bl.a. til, at EPS-beton ikke opnår den nødvendige overfladestyrke, inden der monteres gulvvarmeslanger og udstøbes afretningslag. Derved kan overfladen på EPS-betonen blive ødelagt ved let persontrafik, siger han og henviser til erfaringsbladet for uddybelser.

     

     

    Udbedring og forebyggelse af skader

    I forhold til udbedring og forebyggelse af skader omtaler erfaringsbladet både forkert anvendelse, vejrlig og utætheder, temperaturer, fugtindhold, krav til konstruktionen, fugtmåling i EPS-beton samt anviser en checkliste for EPS-beton. Blandt andet fremgår det – vedr. forkert anvendelse – af erfaringsbladet, at:

     

    - Skader, der skyldes afvigelser fra recepten og blandetiden, vil ofte først vise sig, når gulvet er taget i brug og bliver belastet. Det skal derfor sikres, at receptens angivne cement- og vandmængde i EPS-tilslaget er overholdt, og at blandetiden er tilstrækkelig til, at cementen kan fugte EPS-tilslaget. Tydelige afvigelser og/eller fejl i blandingen og vandtilsætningen kan dog rettes under lægningen ved, at afvigende EPS-beton fjernes med det samme, samt at:

     

    - EPS-tilslaget skal være dækket med cementpasta ved udpumpningen på gulvet, figur 3. Hvis EPS-tilslaget fremstår lyst/hvidt, er blandetiden ikke tilstrækkelig. Som udgangspunkt skal blandetiden være mindst 2 minutter, hvis ikke der foreligger dokumentation for, at en kortere blandetid er tilstrækkelig. I dokumentation for tilstrækkelig blandetid indgår ligeledes trykstyrkebestemmelse i henhold til DS/EN 16025-01, og desuden, at:

     

    - Udbedring af sætningsskader som følge af for store langtidsdeformationer i EPS-betonen (stor afstand mellem fodpanelet og gulvbelægningen) kan udbedres lokalt, hvis sætningen er tilendebragt. Afretningslaget rettes op med en spartelmasse eller flydemørtel. For at konstatere om sætningerne i EPS-betonen er overstået, skal der foretages måling af de blivende deformationer, hvilket normalt sker ved prøvebelastning.

     

       

    Om BYG-ERFA:

    BYG-ERFAs erfaringsblade er en del af "alment teknisk fælleseje". De er forfattet af eksterne eksperter samt kvalitetssikret og valideret af BYG-ERFAs Teknikergruppe bestående af 9 eksterne eksperter.

     

    Fonden BYG-ERFA har siden 1977 virket efter retningslinjer udstukket af: Molio, Byggeskadefonden, BVB Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Statens Byggeforskningsinstitut og Teknologisk Institut.

    Anbefalede artikler