<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Billede 1

”Det at få etableret et stillads indvendigt, der rækker udenfor, er ikke unikt i sig selv, men når man opstiller 50 tons stillads i fire etagers højde ud fra 43. sal, så kan man absolut tale om noget ekstraordinært.” udtaler Jesper Scharff Lanng, som er Entrepriseleder hos Aarsleff.

Tagterasse på Danmarks højeste boligbyggeri

  • Byggeriets udvikling
  • Byggeprojekter
  • Tag og Facade
  • Beton
  • 2022-08-11
  • | Fotos af PERI Danmark

    Lighthouse-byggeriet i Aarhus bliver med højden 142 meter Danmarks højeste boligbyggeri, og lige nu er man helt øverst i fuld gang med at opføre restaurant og en offentlig tilgængelig tagterrasse. For at det var muligt måtte totalentreprenøren Aarsleff i samarbejde med PERI Danmark tænke ud af boksen og finde en kreativ specialløsning.

    Lighthouse er Danmarks højeste boligbyggeri, og nu mangler man kun at få sat kronen på værket, før byggeriets totalentreprenør Per Aarsleff A/S kan aflevere projektet. Kronen på værket er ikke en penthouse lejlighed, men derimod en restaurant samt en offentlig tilgængelig tagterrasse. Da de øverste etager tager sig anderledes ud end resten, skulle der tænkes ud af bokse mht. opstillingen af stilladset.

    Billede 2
    ”Det at få etableret et stillads indvendigt, der rækker udenfor, er ikke unikt i sig selv, men når man opstiller 50 tons stillads i fire etagers højde ud fra 43. sal, så kan man absolut tale om noget ekstraordinært.” udtaler Jesper Scharff Lanng, som er Entrepriseleder hos Aarsleff.
    Billede 3

    Billede 4

    - Med PERIs selvklatrende forskallingssystem kunne vi støbe en etage på under en uge, men vi har hele tiden vidst og kalkuleret med, at der på de øverste etager skulle andre midler i brug. De store panoramavinduespartier på 44. sal samt restauranten og etableringen af tagterrassen krævede, at der måtte tænkes i en innovativ specialløsning, fortæller Jesper Scharff Lanng, som er Entrepriseleder hos Aarsleff.

    Over 400 ingeniørtimer og 50 tons stillads

    Det var som forventet en længere proces at finde en passende løsning til opførelsen af den komplekse top på Lighthouse byggeriet. Resultatet blev skabt på baggrund af en større teknisk beregning, da der var mange forhold, der skulle tages hensyn til; alt fra vind og vejr til sikkerheden for arbejderne på stilladset samt risikoen for nedfald af udstyr og materiel.

    Billede 5PERI stilladser

    - Det at få etableret et stillads indvendigt, der rækker udenfor, er ikke unikt i sig selv, men når man opstiller 50 tons stillads i fire etagers højde ud fra 43. sal, så kan man absolut tale om noget ekstraordinært. En ting i sig selv er mængden af stillads og de geometriske kompleksiteter, men der skal ligeledes tages højde for, at man ikke beskadiger bygningen, facaden, den potentielle vindlast etc. fortæller Jesper Scharff Lanng, der suppleres af PERI Danmarks Salgsingeniør René Østergård:

    - Efter dialoger frem og tilbage med Aarsleff omkring mulighederne for opstilling af stilladset, måtte vi tænke meget ud af boksen. Løsningen var at sætte stålbjælker op på tværs af 43’ende etage, der faktisk bærer hele stilladset. På samme etage har vi etableret en platform, der rager ud fra facaden og 12 meter op - uden at det rører bygningen eller beskadiger facaden.

    Det krævede mere end 400 timers arbejde og udregninger fra PERI Danmarks ingeniører, at få sammensat den endelige specialløsning, som de mener, er Danmarks størst konstruerede stillads i sådan en højde.

    Billede 6Danmarks højeste boligbyggeri Lighthouse får kronen på værket. Bygningen består af 45 etager, og er 142 meter høj.

    Sikkerhed i højden

    Sikkerheden er naturligvis et stort fokuspunkt for at sikre både håndværkerne og mennesker på gaden ca. 140 meter under stilladset. Derfor har man eksempelvis opsat et finmasket net.

    - Med et så stort stillads i den højde er der forskellige sikkerhedsforanstaltninger, der skal tages. Vi har for eksempel opsat et luftgennemtrængeligt net, hvor halvdelen af luften kommer igennem for at mindske vindlast, udtaler René Østergård.

    Hos Aarsleff har de da også været helt tryg omkring sikkerheden, da de ved, at de kan stole på PERI og deres ingeniørers tekniske beregninger.

    - Vi er altid nødt til at have 100 procent tjek på sikkerheden, inden vi går i gang med at bygge. Derfor har det givet en stor ro, at håndværkerne trygt og sikkert kan udføre deres arbejde, samt at vi kan garantere, at selv hvis en lille bolt triller ud over rælingen, så den ikke falder 40 etager ned i hoved på en forbigående person, men opfanges af det opsatte net, afslutter Jesper.

    Anbefalede artikler