Annonce
Qaqortoq, Vue over byen og havnen i Qaqortoq
Rambøll Grønland arbejder med at øge fokus på den målbare bæredygtighed
Hos Rambøll arbejder man aktivt med det grønlandske samfunds særlige udfordringer og muligheder inden for bæredygtighed
Bæredygtighed står i centrum i debatten om både klima, økonomi, social sammenhængskraft og ressourceforbrug. Sådan har det været en del år – og i
Rambølls grønlandske afdeling har man rettet opmærksomheden på, hvordan bæredygtighed skal ses i en grønlandsk kontekst. Det enorme land med den spredte befolkning giver nemlig helt særlige udfordringer på området.
- De grundlæggende tanker i bæredygtighed omkring miljø, sociale forhold og totaløkonomi er naturligvis de samme som andre steder. Men Grønland har en ekstremt stor geografi, og klimaforskelle og kulturelle forskelle er ikke uvæsentlige. En løsning, der er designet til en arktisk metropol som Nuuk er ikke nødvendigvis hensigtsmæssig i nordgrønlandsk bygd med 30 beboere. Hvis løsningerne skal fungere lokalt, er det vigtigt at have brugerne med, siger Inooraq Brandt, der er administrerende direktør i Rambøll Grønland.
Han understreger, at bæredygtighed fylder rigtigt meget i mange projekter – men at fokus ofte er på her-og-nu-konsekvenserne af et byggeri.
- Vi vil gerne øge fokus på målbar bæredygtighed og ensartede systematikker, så vi får et fælles sprog. Vi har ikke en officiel certificeringsordning heroppe, men der er forsøg i gang med en tilpasset version af DGNB. Det er en kompliceret proces. I Danmark tog den 12 år, og erfaringerne kan ikke overføres en til en, siger han.
Et andet konkret område, Rambøll Grønland arbejder med, er Power-to-X. Med støtte fra Rambøll Fonden undersøger virksomheden potentialet i affaldsforbrænding og fremtidig udvidelse af vandkraftskapaciteten i Grønland.
- I Det ny Steno Diabetes Center i Nuuk optimerer vi byggeriet, så alle løsninger er energieffektive, men samtidig skal centret give hele befolkningen adgang til telemedicin og den behandling, som centret yder indenfor diabetes, kol og andre livsstilssygdomme. Og det er enormt vigtigt, da vejret er hårdt og afstandene lange, siger direktøren, der også peger på gode takter i uddannelsessektoren, som Rambøll Grønland bakker op om.
- Blandt andet er DTU ved at oprette en masteruddannelse i bæredygtighed, og selv om den ikke er specielt rettet mod Grønland, vil vi meget gerne medvirke til, at studerende med grønlandsk og færøsk baggrund benytter sig af den. Derudover vil vi fortsat gerne bidrage aktivt til den arktiske ingeniøruddannelse ved DTU. Det kunne være i relation til undervisningens indhold, og i særdeleshed ved at tage praktikanter ind og forhåbentligt ansætte, når de dimitterer. Vi har brug for kompetencerne i forbindelse med vores ønske om at vækste lokalt i Grønland.
- Prisen er altid en faktor, men erfaringerne fra andre lande er, at byggeri generelt ikke bliver dyrere, blot fordi man har bæredygtighed med i overvejelserne. Et fokus på mindre spild vil for eksempel naturligt medføre mindre ressourceforbrug, siger han og peger på muligheden for øget genanvendelse af den eksisterende bygningsmasse.
- Traditionen har været at rive ned og bygge på ny. Det er både ressourcemæssigt og økonomisk belastende, hvis man fjerner kernen af fin beton i en bygning i stedet for at bruge den igen. Det betyder også noget bygningshistorisk og for identiteten, hvis man undlader at tromle alting for at rejse noget nyt, men i stedet bevarer fokus på de elementer, der kan genanvendes.
Inooraq Brandt, administrerende direktør i Rambøll Grønland
- De grundlæggende tanker i bæredygtighed omkring miljø, sociale forhold og totaløkonomi er naturligvis de samme som andre steder. Men Grønland har en ekstremt stor geografi, og klimaforskelle og kulturelle forskelle er ikke uvæsentlige. En løsning, der er designet til en arktisk metropol som Nuuk er ikke nødvendigvis hensigtsmæssig i nordgrønlandsk bygd med 30 beboere. Hvis løsningerne skal fungere lokalt, er det vigtigt at have brugerne med, siger Inooraq Brandt, der er administrerende direktør i Rambøll Grønland.
Han understreger, at bæredygtighed fylder rigtigt meget i mange projekter – men at fokus ofte er på her-og-nu-konsekvenserne af et byggeri.
- Vi vil gerne øge fokus på målbar bæredygtighed og ensartede systematikker, så vi får et fælles sprog. Vi har ikke en officiel certificeringsordning heroppe, men der er forsøg i gang med en tilpasset version af DGNB. Det er en kompliceret proces. I Danmark tog den 12 år, og erfaringerne kan ikke overføres en til en, siger han.
Et andet konkret område, Rambøll Grønland arbejder med, er Power-to-X. Med støtte fra Rambøll Fonden undersøger virksomheden potentialet i affaldsforbrænding og fremtidig udvidelse af vandkraftskapaciteten i Grønland.
Den menneskelige faktor
At bæredygtighed ikke alene handler om miljø og klima, men også om mennesker, understreger han ved at fremhæve et projekt, som Rambøll Grønland leverer ingeniørydelserne på.- I Det ny Steno Diabetes Center i Nuuk optimerer vi byggeriet, så alle løsninger er energieffektive, men samtidig skal centret give hele befolkningen adgang til telemedicin og den behandling, som centret yder indenfor diabetes, kol og andre livsstilssygdomme. Og det er enormt vigtigt, da vejret er hårdt og afstandene lange, siger direktøren, der også peger på gode takter i uddannelsessektoren, som Rambøll Grønland bakker op om.
Exterior Ankomstplads, visualisering af Steno Diabetes Center Grønland,udarbejdet af Friis & Moltke
- Blandt andet er DTU ved at oprette en masteruddannelse i bæredygtighed, og selv om den ikke er specielt rettet mod Grønland, vil vi meget gerne medvirke til, at studerende med grønlandsk og færøsk baggrund benytter sig af den. Derudover vil vi fortsat gerne bidrage aktivt til den arktiske ingeniøruddannelse ved DTU. Det kunne være i relation til undervisningens indhold, og i særdeleshed ved at tage praktikanter ind og forhåbentligt ansætte, når de dimitterer. Vi har brug for kompetencerne i forbindelse med vores ønske om at vækste lokalt i Grønland.
Økonomi ingen hindring
Fra bygherreside er der i reglen et skarpt blik på bundlinjen – men bæredygtighed og fornuftig økonomi er ikke modsætninger, understreger Inooraq Brandt.- Prisen er altid en faktor, men erfaringerne fra andre lande er, at byggeri generelt ikke bliver dyrere, blot fordi man har bæredygtighed med i overvejelserne. Et fokus på mindre spild vil for eksempel naturligt medføre mindre ressourceforbrug, siger han og peger på muligheden for øget genanvendelse af den eksisterende bygningsmasse.
- Traditionen har været at rive ned og bygge på ny. Det er både ressourcemæssigt og økonomisk belastende, hvis man fjerner kernen af fin beton i en bygning i stedet for at bruge den igen. Det betyder også noget bygningshistorisk og for identiteten, hvis man undlader at tromle alting for at rejse noget nyt, men i stedet bevarer fokus på de elementer, der kan genanvendes.
