<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Swisspearl Partner_1

Populært partnerprogram for håndværkere vender tilbage

  • Byggeriets udvikling
  • Materialer og Løsninger
  • Virksomhedsnyt
  • Tag og Facade
  • Beton
  • 2023-06-25

    Hvis man som håndværker eller byggefirma tidligere har benyttet sig af Cembrits Master-program partnerprogram kan man godt glæde sig. For nu relancerer Swisspearl det med fokus på netværk, teknisk viden og knowhow.

    Tidligere på året opkøbte fibercementproducenten Swisspearl danske Cembrit, og nu genoptager Swisspearl så partnerprogrammet Cembrit Mester, der fremover vil gå under navnet ’Swisspearl Partner – Specialister i tag og facade’.

    I programmet vil man som partner få udvidet sin tekniske viden om Swisspearls produktkatalog og får viden om at arbejde med fibercementprodukter.

     

     

    Swisspearl Partner_2



    Netværk der udvikler produkterne

    For Swisspearl selv handler det også om at skabe et solidt netværk og samarbejde med kompetente partnere, der drives af de samme ambitioner, fortæller administrerende direktør i Swisspearl, Karsten Østergaard Larsen også i pressemeddelelsen. Det er ambitioner om at udvikle dansk byggeri i den rigtige retning i forhold til kvalitet, innovation og bæredygtighed og få viden ind til at kunne optimere produkterne, siger han:

    – Gennem vores partnerprogram har vi stort fokus på at dele vores viden med vores partnere. Det sker blandt andet ved at tilbyde nem og eksklusiv adgang til vores erfarne konsulenter, samt give vores partnere adgang til seminarer, kurser og fabriksbesøg, hvor vi har mulighed for at viderebringe en masse knowhow og træning i vores nuværende og nye produkter.

    – Samtidig giver det os en unik mulighed for at få værdifuld viden og erfaringer fra dem, som er tættest på markedet og forbrugeren. Alt sammen for at kunne optimere vores produkter med henblik på at sikre den bedst mulige kvalitet og skabe mest mulig værdi for slutbrugeren.

     

    Netværk der dygtigggør

    For en virksomhed som Kyedbyg A/S er der flere gode perspektiver i at være certificeret Swisspearl Partner, fortæller tømrermester Frederik Kyed i en pressemeddelelse:

    – Hos Kyedbyg A/S vil vi altid gerne dygtiggøre os og være specialister inden for vores fagområde. Derudover oplever vi en stigende efterspørgsel på vedligeholdelsesfrie materialer hos vores kunder, og der er fibercement særligt velegnet. Derfor giver det god mening at tilegne os en masse viden om produkterne, så vi er klædt bedst muligt på til at vejlede vores kunder i Swisspearls’ forskellige produkter.

    Anbefalede artikler