<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
acomplir Jonathan Noer  og Claus Mølgaard Jensen_0124

Jonathan Noer og Claus Mølgaard Jensen, acomplir

Nystiftede acomplir vil udfordre byggeindustrien på præfabrikation

  • Byggeriets udvikling
  • Byggepladsen
  • Virksomhedsnyt
  • Byggeprojekter
  • Den effektive byggeproces
  • 2024-01-16
  • Med speciale i præfabrikation har den nye virksomhed acomplir ambitioner for at højne effektiviteten på komplekse og tekniske industribyggerier. Besparelserne kan løbe op i millionstørrelsen på store byggerier, ifølge acomplir.

    Ambitionerne hos nystiftede acomplir er høje. Man forventer at være oppe på et tocifret antal medarbejdere i slutningen af 2024 i virksomheden, der er specialister i præfabrikation til kompliceret industrielt byggeri

    Kompliceret byggeri skal være mere simpelt 

    Tankegangen bag acomplir’s proces er billedligt talt at bygge en bygning to gange. Det sker først virtuelt for at sikre præcis samling og kompatibilitet, og derefter produceres detaljerede byggetegninger og instruktioner.

    – Gennem en stringent og ekstraordinær metodisk proces, der udnytter eksisterende standarder, data og digitale teknologier, skaber vi et detaljeret udførelsesgrundlag. Det tilfører værdi for alle involverede parter i hele byggeprocessen og ikke blot opfylder, men overgår branchens standarder. Et centralt element er udarbejdelse af beslutningsgrundlag for præfabrikation, hvilket sparer tid og reducerer fejl, fortæller Jonathan Noer, bygningskonstruktør, IKT-leder og partner i acomplir i en pressemeddelelse.


    Mindre risici og bedre økonomi

    Den øgede effektivitet sparer tid, reducerer risici og giver økonomiske besparelser samt øget bæredygtighed, ifølge acomplir.

    – Erfaringer fra flere tidligere projekter viser, at vi kan nå en præfabrikstionsgrad på 80-85 % og at besparelserne nemt kan løbe op i anselige millionbeløb på store byggerier. Det er naturligvis en stor gevinst i sig selv. Hertil kommer en mere effektiv arbejdsgang og mindre re-work på byggepladsen, hvilket værdsættes af de udførende håndværkere, siger acomplir’s CEO og partner Claus Mølgaard Jensen i en pressemeddelelse.

    I virksomheden har man både forståelse for byggepladsens kompleksitet, anvendelse af branchestandarder og de nyeste digitale og virtuelle byggeteknologier.

    Stærkt fundament i byggeri, IT og digitalisering

    Bag acomplir står solide kræfter med omfattede erfaring indenfor byggeri og IT.

    Bygningskonstruktør og projektleder Jonathan Noer har i mere end 10 år arbejdet med entreprise- og IKT-ledelse og har en omfattende indsigt i alle hjørner af byggepladsens kompleksitet. Han er hovedmanden bag udviklingen af den systematiske, metodiske og digitalt understøttede proces, som allerede har vist sit værd på flere projekter. 

    CEO Claus Mølgaard Jensen har kommerciel ekspertise og har gennem flere årtier opbygget stor erfaring inden for IT, digitalisering og udvikling af konsulent- og rådgivningsvirksomheder. Ligesom Jonathan, kender han værdien af at arbejde med standardisering, modularisering og entydig dokumentation.

    Som del af ejerkredsen er også de to erfarne partnere, Anne Hougaard Jensen og Jacob Quorp Matthiesen fra IT-konsulenthuset Prochimp. Jacob Quorp Matthiesen er bestyrelsesformand i acomplir.


    Arbejdet er i fuld gang

    Hos acomplir er man allerede godt i gang med at skubbe til markedet og ude hos kunderne og man oplever en god interesse for tankegangen:

    – Det er særligt ved store, komplekse og teknisk intensive projekter som f.eks. sygehuse, procesanlæg, produktion og store hoteller, at vi kan gøre en forskel. Der er helt klart nogle tankegange i en konservativ branche som skal rykkes, procedurer som skal ændres, og fagområder der får nye rutiner. Vi arbejder målrettet og tværdisciplinært på at gøre det så enkelt og veldokumenteret som muligt. Vi er superstolte, over den modtagelse acomplir har fået og ser frem til at sætte de næste projekter i gang, runder Claus Mølgaard Jensen af.

    Anbefalede artikler