Ny bogføringslov: Hvad betyder det for håndværksvirksomhederne?
Folketinget har vedtaget en ny bogføringslov – en helt ny lov, der erstatter og moderniserer den nugældende. Frank Barrit, statsautoriseret revisor og formand for BDO’s branchegruppe med fokus på håndværkervirksomheder påpeger, at en række nye krav og ændringer får allerede i dag betydning for håndværksvirksomheder.
Andre og mere omfangsrige ændringer træder først i kraft i løbet af de kommende år. Disse ændringer vil især få stor betydning for de virksomheder, som stadig troligt sværger til fysiske bilag, mapper og ringbind.
De vigtigste ændringer, som træder i kraft allerede nu
- Bestemmelsen om, hvad der anses som regnskabsmateriale – og derfor skal opbevares i mindst fem år – er udvidet til også at omfatte dokumentation for oplysninger i noterne og i ledelsesberetningen samt for skøn og vurderinger, der foretages i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten. Når det gælder noteoplysninger, skal der være dokumentation for beregningen af det gennemsnitligt antal beskæftigede og beregninger af dagsværdier for aktiver. Oplysninger i ledelsesberetningen om beløbsmæssige forventninger til fremtiden skal også kunne dokumenteres. Det skal ske i en sådan grad, at oplysningen kan verificeres. Med hensyn til de skøn og vurderinger, der foretages i forbindelse med regnskabsafslutningen, fx om nedskrivning af tilgodehavender og om vurdering af afskrivningsperioder for anlægsaktiver, skal disse også kunne dokumenteres.
- Efter den nye lov skal virksomhederne udarbejde en beskrivelse af, hvordan de sikrer, at alle transaktioner registreres løbende, hvordan dens regnskabsmateriale opbevares, og hvilke medarbejdere der er ansvarlige for procedurerne. Det kan fx gøres i et Word-dokument eller i en PowerPoint-præsentation.
- I loven er det præciseret, at virksomhederne skal foretage nødvendige afstemninger af grundlaget for indberetninger om moms og skat mv. senest på datoen for udløbet af fristen for sådanne lovpligtige indberetninger. Afstemningerne kan altså ikke udskydes til årsafslutningen.
Den mest kontroversielle ændring er sparket til hjørne
Den nok mest kontroversielle ændring i den nye bogføringslov er et krav om, at virksomheder fremadrettet skal anvende et godkendt digitalt bogføringssystem. Denne ændring endte dog med at blive sparket til hjørne. Kravet om godkendt digitalt bogføringssystem træder derfor først i kraft om nogle år. Heldigvis anvender langt de fleste håndværksvirksomheder allerede i dag et digitalt bogføringssystem og vil derfor allerede opfylde det nye krav.
De nye digitale krav åbner op for nye muligheder
Alle bilag skal opbevares digitalt. Det er altså slut med endeløse kommoder med ringbind. Det er planen, at dette krav træder i kraft fra 1. januar 2024. For personligt ejede virksomheder er kravet om digitale bilag udskudt til 1. januar 2026. Ændringen bliver for visse af håndværksvirksomhederne – især en stor del af de mindre selskaber - en stor opgave. Man skal dog være bevidst om, at ændringerne også giver virksomhederne store muligheder for at optimere deres forretningsgange.
De nye krav giver virksomhedsejeren mulighed for at se på sin håndværksvirksomhed med ”nye øjne”, og i mange håndværksvirksomheder er potentialet for at optimere indtjeningen stort.
Nye processer for håndtering af data, herunder procedurer til for- og efterkalkulationer, vil i mange virksomheder kunne løfte bundlinjen markant. Herudover har fokus på de relevante nøgletal altid været særdeles vigtigt. I en håndværksvirksomhed er det vigtigste nøgletal ved afgivelse af tilbud og efterfølgende efterkalkulationer dækningsbidrag pr. time.
Og da det nye krav om digital registrering blandt giver bedre muligheder for at fremsøge dokumentation, fjerner håndteringen af fysiske bilag og giver mulighed for digital adgang til bilag fra mobil/tablet, kan man som håndværksvirksomhed byde ændringerne velkomne, da de vil være en kærkommen mulighed for at holde sin virksomhed i topform
