<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
114017_1_xl

Nu åbner Fog Lyngby: Når tid er altafgørende

  • Den effektive byggeproces
  • 2023-11-22

    Fogs nye butik spreder sig over 4.000 m2 i flere etager, og man har haft fokus på at understøtte en effektivisering af håndværkernes arbejdsdag og lokalsamfundets sammenhængskraft.

    For trælast- og byggecenterkæden Fog markerer den nye butik en milepæl, da man ned til mindste detalje har skabt den for at optimere og effektivisere den professionelle håndværkers dagligdag. 

    - Tid er altafgørende for håndværkerne, som er vores kernekunder. Vores omdrejningspunkt har derfor været at skabe et state-of-the-art byggecenter, der ikke alene fremmer håndværkernes mulighed for at opretholde en effektiv arbejdsdag, men som også tilbyder dem bekvemmeligheden i, at de med ét stop har alt, hvad de skal bruge inden for rækkevidde, siger adm. dir. Carsten Ludvig i en pressemeddelelse.

    Fog Lyngby rummer også kollegieboliger, uddannelsesinstitution og boldbaner til byens borgere. 

    P-FOG illustration EDit

     

    Vi skal kunne gøre en ekstra forskel for vores kunder

    Det nye flagskib har været undervejs siden 2020 og er Fogs helt store satsning. På Firskovvej 20, med direkte adgang fra motorvejen via Jægersborgvej, byder trælast- og byggecenterkæden velkommen til deres 4.000 m2 store forretning, der er indrettet, så håndværkerne nemt og hurtigt kan komme frem til de varer, de bruger mest i hverdagen. 

    Trælasten tilbyder træ i alle sorteringer samt det nødvendige isenkram, og så har Fog Lyngby opgraderet deres butik i flere etager med et helt nyt kloaksortiment, en stor og velassorteret malerafdeling, alt i materialer til under terræn og op til skorstenstag samt beklædning til både mænd og kvinder - og et kæmpe udvalg inden for udlejning. 

    - For os handler det ikke bare om at sælge produkter og serviceydelser. Det har været vigtigt for os at skabe et professionelt miljø, som håndværkerne kan tilgå og bruge som en naturlig del af deres hverdag. Vi ønsker at være deres foretrukne partner og bistå med den professionelle rådgivning, der betyder, at de som håndværkere kan gøre en ekstra forskel for deres kunder, siger Carsten Ludvig og uddyber: 

    - Ud over et byggecenter med mere end 20.000 varenumre, har vi indrettet os med åbne miljøer, hvor vores specialister sidder klar til at rådgive kunderne.

    P1097002
    fogh
     
     

     

     

    En støtte til lokalsamfundet

    Fog er grundlagt i Lyngby, og med den nye satsning sættes der en tyk streg under koncernens engagement og bidrag til byen og kommunen som helhed. 

    Nye kollegieboliger klargøres til områdets studerende sammen med boldbaner på toppen af parkeringshuset, der er til fri afbenyttelse. Og så rykker en række af Cphbusiness’ uddannelser ind på adressen som lejere. 

    - Fog Lyngby ønsker at være en integreret del af lokalsamfundet og en institution, der binder byen sammen. Vores vision er at skabe et samlingspunkt, hvor alle – fra studerende til private gør det selv folk og professionelle håndværkere – kan få opfyldt sine behov. Vi er mere end en trælast og et byggecenter; vi er en partner i hverdagens projekter og en støtte til lokalsamfundets sammenhængskraft og vækst, slutter Carsten Ludvig.  

     

    Anbefalede artikler