Bygningsstyrelsen håber på at inspirere til bæredygtige vaner

Den 1. maj 2024 sætter Bygningsstyrelsen, der siden 2017 har været ansvarlig for Statens Facility Management, gang i tredje og sidste bølge af en omfattende plan.

Opgaverne i de tre bølger spænder over alt fra indvendigt vedligehold over renhold, vagtservice, udvendigt vedligehold og til kantinedrift og affaldshåndtering.  De omfatter mere end 550 lokaliteter lander over med i alt omkring 50.000 brugere, og hver bølge har et budget på omkring en kvart milliard kroner årligt.

Før 2017 lå facility management-opgaven hos de enkelte institutioner, men den regeringsbestemte samling af ydelserne har ført til en mere effektiv tilgang, siger vicedirektør i Bygningsstyrelsen Mette Balling Lisby.

- Da det lå ude hos de enkelte institutioner, var det ikke en kerneopgave for nogen. Men vi er organiseret til at være en professionel ejendomsvirksomhed med egne servicespecialister og styringskoncepter. Hvis en lille, statslig organisation selv skulle købe FM-ydelser, ville de ikke have de samme muligheder for at indkøbe og styre med deres begrænsede ressourcer til området, siger hun.

Pilotprojekter på energi

Ud over den daglige drift tilbyder Bygningsstyrelsen også overvågning af energiforbrug. Politikerne har afgjort, at der skal være energihandleplaner for ministeriebygninger, og Bygningsstyrelsens folk følger med i energiforbrug, hvor det er muligt – for eksempel i form af intelligente bygninger, der overvåges af et energiteam og som selv kan tilpasse sin opvarmning og afkøling efter vejret.

- De systemer udruller vi, hvor det giver mening. Indtil videre på nogle pilotejendomme, hvor vi har dygtige folk til at optimere anlæggene, siger vicedirektøren, der har et naturligt fokus på den grønne dagsorden – for Bygningsstyrelsen er underlagt politiske beslutninger.

Som ansvarlige for at udrulle Facility Management stiller vi stadigt større krav for hver bølge om at følge den grønne omstilling i samfundet. For eksempel beder vi om, at bilparkerne skal være hovedsageligt fossilfri, og at der skal fremlægges co2-regnskaber. Men grundlæggende har vi også et ansvar for at sikre, at vi arbejder med størst muligt blik for bæredygtighed for kunderne. Jo bedre, vi vedligeholder, desto mindre er det nødvendigt at gennemrenovere eller bygge nyt. Når vi bygger nyt, har vi stærkt fokus på, hvordan vi leverer en moderne arbejdsplads med reduceret energiforbrug.

Husværter

Bygningsstyrelsen møder krav og ønsker fra deres kunder rundt omkring i landet, og det har påvirket, hvordan udbudsbølgerne er blevet lavet.

- Nogle af vore kunder er så små, at de kun har nogle få timers arbejde fordelt på få services om dagen. De funktioner har vi samlet i service som en husvært, der kan tage sig lidt af det hele, uanset om det er reception, pakkemodtagelse eller viceværtfunktion. Det behov blev tydeligt for os i en tidligere bølge, og det er nu blevet en mulighed for kunderne i den tredje bølge.

Som kontrolforanstaltning har Bygningsstyrelsen desuden lokalansvarlige medarbejdere, der laver kontroller, og man modtager meldinger fra kunder, som leverandørerne skal rette ind efter. Desuden er anden og tredje bølge blevet tilpasset efter erfaringer fra tidligere bølger.

Deler erfaringer

Mindre offentlige og private virksomheder inden for branchen kan trække på de statslige erfaringer, mener Mette Balling Lisby.

- Håbet er, at vi med vores rolle som en af de største aktører på facility management-markedet og som en stor, national ejendomsvirksomhed kan være med til at inspirere andre til at tænke i mere bæredygtige baner, siger hun.

Mette Balling Lisby har selv holdt oplæg om energioptimering, indeklima og avanceret bygningsstyring på DFMs - Dansk Facility Managements – årsmøde i 2023 for at dele ud af erfaringerne.

- Vi stiller også op i andre faglige sammenhænge og delt vores erfaringer med at gøre Statens Facility Management grønnere, siger hun.