Byg-Erfa: Hvad skal du vide om nedsivning af regnvand i faskiner?

Brug af faskiner til bortskaffelse af regnvand i områder uden kloakering – eller hvor der kun er spildevandskloakering – har i mange år været en anvendt løsning til at håndtere de stadig større vandmasser fra oven. Faskiner anvendes derfor til nedsivning af regnvand, enten som alternativ eller sammen med traditionel kloakering – eller som en del af et LAR-anlæg, dvs. Lokal afledning af regnvand).

Fordelene ved nedsivning af regnvand er flere, blandt andet at det lokale miljø forbedres, f.eks. i forhold til åer, vandløb og grundvand, samt at belastningen på renseanlæg, pumpestationer og andre dele af de fælles kloaksystemer reduceres.

- Netop derfor stiller mange kommuner krav om, at tagvand fra bygninger i nye udstykninger skal håndteres lokalt f.eks. via faskiner. Herudover tilbyder nogle kommuner, at grundejeren kan få tilbagebetalt sit tilslutningsbidrag for regnvand, hvis der etableres lokal afledning af regnvand, fx i faskiner i den eksisterende bebyggelse, siger Inge Faldager, akademiingeniør på Byggeri og Anlæg, Teknologisk Institut, samt forfatter af det nye erfaringsblad, Nedsivning af regnvand i faskiner (ID-nr. (50) 22 12 19).

 

Forudsætninger for nedsivningstilladelse

Grundejeren må selv udføre både faskiner og tilhørende ledninger fra beboelsesbygning, udhuse, garager og carporte. Det kræver dog hjælp fra en autoriseret kloakmester, hvis regnvandet skal kobles fra det eksisterende fællessystem, anviser erfaringsbladet Nedsivning af regnvand i faskiner (ID-nr. (50) 22 12 19).

- Men nedsivning af regnvand kræver tilladelse fra kommunen efter spildevandsbekendtgørelsen. Desuden skal faskiner placeres, så bygningsreglementets krav om beskyttelse af bygninger mod vandansamlinger og fugt overholdes, siger Inge Faldager.

- Forudsætningerne for at få en nedsivningstilladelse er flere. Nemlig at faskinen placeres på egen grund, at jordbunden er egnet til nedsivning, at der kun ledes regnvand til faskinen, at faskinen ikke giver anledning til gener og overfladisk afstrømning, samt at visse afstandskrav skal overholdes, konstaterer hun og tilføjer, at det ikke er en forudsætning, at faskinen etableres over grundvandsspejlet, men at de fleste kommuner angiver i deres tilladelse, at afstanden til grundvandsspejlet skal være mindst 1 m.

Erfaringsbladet gennemgår derfor afstandskrav, dimensionering og opbygning af faskiner samt anbefalinger til drift og vedligehold.

 

 

Opbygning af et nedsivningsanlæg med faskine

Et nedsivningsanlæg for tag- og overfladevand består af en sandfangsbrønd og en faskine, hvor regnvandet langsomt siver ud i jorden, se figur 1. Det er afgørende, at opbygning og udførelse sker korrekt og i tråd med afstandskrav og dimensioneringsregler – og ikke mindst med fokus på drift og vedligehold, anviser erfaringsbladet.

Nedsivning af regnvand i faskiner, Figur

På tilløbssiden af alle faskiner anbringes et sandfang, der skal fjerne blade og sand/støv fra regnvandet, inden vandet når selve faskinen. Fx afgiver betontagsten en del sand og støv. Sandfang til faskiner ved parcelhuse kan f.eks. etableres ved brug af nedløbsbrønde af plast med fx 70 liter volumen. Af hensyn til frostsikkerhed skal sandfanget sættes, så vandspejlet er 0,75 m under terræn – og helst væk fra bygninger, så fugtskader undgås ved overbelastning.

I henhold til DS 432 skal faldet på afløbsledninger være mindst 20 ‰ før sandfanget og mindst 10 ‰ efter sandfanget, uanset hvor små vandstrømme, der skal føres bort, siger Inge Faldager.

- En faskine er i princippet et hul eller et hulrum i jorden, hvor regnvandet især siver ud gennem faskinens sider, fordi bunden hurtigt slammer til. Faskinens volumen skal være stort nok til at opmagasinere vandmængden, når tilstrømningen er større end udsivningen.
En lang og smal faskine fungerer bedre end en kvadratisk.
I nogle typer plastkassetter er det muligt at spule bunden af kassetten, hvorfor disse derfor godt kan udføres som kvadratiske faskiner, forklarer Inge Faldager.

Hvis man forsyner en faskine med overløb og ventilation, kan man begrænse skaderne, når faskinens kapacitet er opbrugt, se figur 1. Overløbet kan f.eks. føres til en lavning i terræn, forklarer hun og tilføjer:

- Faskinen skal placeres således, at afstandskravene i tabel 1 (se erfaringsbladet, red.) er opfyldt, at terrænet falder væk fra bygninger, samt at faskinen ikke placeres i terrænlavninger. Og så skal faskinen skal lægges så højt i jorden som muligt. En jorddækning over faskinen på 30-40 cm er forsvarligt – og tilslutning fra sandfangsbrønden, hvor vandspejlet skal ligge i frostfri dybde, kan ske i bunden af faskinen.

Læs mere om fyldmateriale, afstandskrav, dimensioneringer, drift, vedligehold, sandfangsbrønde og erfaringer om, hvad der kan gå galt, i erfaringsbladet: Nedsivning af regnvand i faskiner (ID-nr. (50) 22 12 19).