Brancheorganisation er uforstående overfor fravalg af zink: Argumentet er hult

Frank Neumann, direktør i brancheorganisationen Initiative Zink, har egentlig bare et spørgsmål: Hvorfor? Ved første øjekast er det meget bredt, men spørgsmålet er rettet mod de kommuner, der begrænser opsætningen af tag og tagrender i zink. Kommunerne fortæller, at de gør det for at uønskede stoffer ikke skal sive ned i grundvandet, men det argument stiller Frank Neumann sig tvivlende over for, fortæller han til Bygge- & Anlægsavisen.

- Når man arbejder med zink er det vigtigt at forstå, at vi har at gøre med en naturlig ressource. Det er og skal være i naturen. Hvis producenterne ikke holdt sig inden for miljøstandarderne, ville det være legitimt at stille spørgsmålstegn. Realiteten er bare, at de holder sig under værdierne – og mere til, fortæller Frank Neumann.

 

Opfordrer til at bruge værktøjerne

Derfor kommer Frank Neumann med en opfordring, der handler om at benytte det beregningsværktøj til risikovurdering, der er tilgængeligt. Et værktøj der, ifølge Initiative Zink, allerede har været i brug mange gange i Danmark.

- Lige nu ser vi, at flere kommuner vælger at begrænse installationen af tag og tagrender i zink med henvisning til, at uønskede stoffer siver ned i grundvandet. Havde det være tilfældet, stod vi naturligvis i en situation, der skulle løses. Sådan ligger landet bare ikke, fortæller direktøren for Initiative Zink til Bygge- & Anlægsavisen og fortsætter:

- Vi sidder med beregningerne for tagafvanding i grundvandet foran os hver eneste dag. At lave dem er det mindste problem – og de er allerede blevet udregnet på mere end 140 byggeprojekter i Danmark over en treårig periode. Her kan vi se, at tagafvandingen er betydeligt under de tilladte EQS-niveauer, og udgør derfor ikke nogen trussel. Vi synes, at det er ærgerligt, at valg af materialer i nogle tilfælde foregår på et uoplyst grundlag og uden at tage videnskabelig viden og eksisterende miljøstandarder i betragtning.

 

Bange for at begå fejl

Frank Neumann peger på, at man i Initiative Zink savner svar på det indledende spørgsmål. Det gælder selve brancheorganisationen – men det gælder også de håndværkere og arkitekter, der ser zink som et passende materiale til deres næste projekt. Derfor kan Initiative Zink kun finde ét svar.

- I Initiative Zink står vi tilbage med en følelse af afmagt. Vi står med et materiale, der ikke bare er cirkulært - det kan også bruges som arkitektonisk virkemiddel. Vores oplevelse er, at kommunerne er bange for at lave fejl, og derfor kopierer de en praksis frem for at tage stilling. Det skal der laves om på, afslutter Frank Neumann.