<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Boss-ladies-uddannelse-rekruttering

Beskæftigelsesministeren i lære som Boss Lady på Kvindernes Kampdag

  • Byggeriets udvikling
  • Uddannelse og Rekruttering
  • 2024-03-08
  • | Af Mikkel Weber Sandahl

    Beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), tog arbejdshandskerne på, da hun i anledningen af Kvindernes Kampdag prøvede kræfter med at være "kvinde i et mandefag".

    På kampdagen måtte beskæftigelsesministeren selv smøge ærmerne op, da hun som låsesmedslærling prøvede kræfter med at afmontere gamle låse og installere nye højteknologiske løsninger. Dette skete under kyndig vejledning af Boss Ladies Ambassadør og forperson i Dansk Metals Ungdom, Amanda Irina Larsen, der er i lære som låsesmed i CPH Steel i Herlev, hvor besøget foregår.

     

    Dagen bød også på en god snak med unge kvindelige håndværkere om de barrierer, de hver især har brudt med, i deres vej til en faglært uddannelse. Ane Halsboe-Jørgensen er inviteret til kampdag af projektet Boss Ladies, som arbejder for, at flere unge kvinder skal tilvælge og fastholdes i en faglært uddannelse. Projektet har siden 2018 sat fokus på, at flere unge kvinder optages, trives og fastholdes på de traditionelt mandsdominerede uddannelser.

    Boss-ladies-uddannelse-rekruttering1

    I 2023 lancerede projektet sig med en udvidet målgruppe således, at Boss Ladies nu også har målrettede aktiviteter, der bygger bro mellem landets FGU-skoler og de faglærte fag på erhvervsskolerne. Dette som Boss Ladies FGU. Kernen i begge projekter er således to ambassadørkorps af kvinder, der kan spejle sig i hinanden, støtte hinanden og ikke mindst være de rollemodeller for næste generation af unge kvinder og piger, som de selv har stået og manglet. Således kommer projektet med konkrete løsninger i en tid, hvor der spås til at mangle op mod 100.000 faglærte i 2030.

     



    Og efter Ane Halsboe-Jørgensen har fået udvidet sin praktiske faglighed, vil hun tage en dialog med otte fremmødte ambassadører fra Boss Ladies korpset. Det bliver til en dialog, der skærper sig om centrale emner i de unge kvinders liv. Dermed vil de bl.a. berøre, hvordan kønnede stereotyper har været et benspænd for flere i valget af traditionelt mandsdominerede erhvervsfag, men også hvordan flere af ambassadørerne har oplevet en hård skoletid, hvor lærere og vejledere har sået mistro til, om de overhovedet ”kunne blive til noget”.

     

    Men det bliver også til en dialog om, hvordan fællesskabet har styrken til at løfte den enkeltes selvværd mod at vælge og gennemføre en uddannelse og ikke mindst, vil dialogen centrere sig om, hvad det betyder at være rollemodel for andre unge kvinder. Samtalen faciliteres af direktør i Divérs og stifter af Boss Ladies, Nina Groes, og den rundes af med en session, hvor ambassadørerne har mulighed for at komme med deres ønsker og forslag til ministeren.

     

    Om Boss Ladies

    • Projektet Boss Ladies er et nationalt forandringsprojekt, der forgrener sig i to målgrupper: Boss Ladies EUD og Boss Ladies FGU.
    • Boss Ladies EUD har siden 2018 arbejdet for at udfordre stereotyper og skabe kulturforandringer på erhvervsuddannelsernes tekniske fag, i industrien, i bygge, anlægs- og installationsbranchen og i de maritime fag. Siden Boss Ladies lagde fra land, er andelen af unge kvinder, der vælger indgangen ”Teknologi, byggeri og transport” efter 9. eller 10. klasse på landsplan steget med 7 %.
    • Siden 2023 har projektet spredt sig til landets FGU-institutioner. Boss Ladies FGU-projektet er blevet til med visionen om at skabe flere solide broer til job og uddannelse og dermed bidrage til at løse én af samfundets vilde problemer; nemlig de 43.000 unge mellem 15 og 24 år, der i dag står uden for job og uddannelse.
    • Kernen i begge forgreninger er et ambassadørkorps af kvinder, der spejler, hjælper og hepper på hinanden. I Boss Ladies EUD er der mere end 300 kvinder, og i Boss Ladies FGU er der 81 kvinder og kønsminoriteter.
    • Begge projekter drives af Foreningen Divérs, der er stiftet af Nina Groes.

     

     

     

    Anbefalede artikler