<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Jesper i butik_1920
Annonce

Jesper Bruun fra Murergrej.dk

Specialforretning har øjet skarpt rettet mod murernes behov

  • Byggepladsen
  • Værktøj
  • 2020-12-08
  • | Af Tim Panduro

    Murergrej.dk blev startet af en murer, der var træt af spændet mellem producenternes udvalg og murernes ønsker – på syv år har butikken vokset sig stor på både det professionelle og gør-det-selv-markedet.

    De fleste murere har prøvet det; at stå med et værktøj, der er designet langt væk fra dagligdagen på byggepladsen – eller at stå med en opgave, der kræver det helt rigtige specialværktøj, som kan være svært at finde frem til.

    Siden 2013 har løsningen på udfordringerne været lettere at finde. Her åbnede den uddannede murer Jesper Bruun Murergrej.dk, efter at han flere gange havde stået i situationer, hvor det helt rigtige værktøj viste sig at være umuligt at skaffe. I dag har virksomheden 12 ansatte – alene i år er 6 nye kommet til – og driver foruden webshoppen også en kombineret butik og showroom i sønderjyske Jels.

    Jesper Bruun har selv været med til at udvikle mange forskellige værktøjstyper – blandt andet en særlig mørtelsprøjte – og udvælger selv nye produkter. Men i dag er Murergrej.dk en one-stop-shop for alverdens grej, man kan få brug for til flise- og mureropgaver.

    - Vi forhandler selvfølgelig stadig specielt og innovativt værktøj, der kan gøre livet lettere for murerne i hverdagen, og vi har også et udvalg af produkter, der går fra knæpuder og til løfteredskaber, så man kan forebygge nedslidning. Men sortimentet er hele tiden vokset, så i dag sælger vi lidt af det hele til både professionelle murere og gør-det-selv-entusiaster, siger Bjørn Kristensen, der er kontorchef hos Murergrej.dk.

    Virksomheden har et skarpt fokus på rådgivning – ikke kun til erhvervskunderne, der udgør cirka 90 procent af forretningerne, men også til det private segment.

    - Vores kundeservice bruger mere tid på rådgivning end på egentlig salgsarbejde. Vi vil selvfølgelig også gerne sælge vore produkter, men det er vigtigt, at kunderne får den rigtige rådgivning. Vi oplever da også tit, at en kunde ringer for at få hjælp til at finde det helt rigtige udstyr til en specialopgave, og den tillid er vi selvfølgelig glade for, at vi viser, siger Bjørn Kristensen.


    Murergrejdk kontorindgang_1600


    Begejstrede kunder
    Kunderne har da også taget virksomhedens rådgivning til sig. Det kan man se på anmeldelsessitet trustpilot, hvor 750 kunder i skrivende stund har anmeldt Murergrej.dk med 4,9 ud af fem stjerner i gennemsnit. Det giver karakteren ”fremragende”, og det er man forståeligt nok stolte af i den sønderjyske virksomhed.

    - Vi er glade for, at kunderne er tilfredse. Vi kan blandt andet se, at de sætter pris på vores hurtige leveringstid. Hvis man bestiller inden klokken 16, har man varerne på pladsen dagen efter, siger Bjørn Kristensen.

    Også hjemkommunen Vejen har opdaget virksomheden, der i år var indstillet til erhvervsprisen Årets Nytænker. Selv om den gik til en anden virksomhed, glæder det Bjørn Kristensen.

    - Det bekræfter os i, at vi har ramt rigtigt i vores mission om at være nytænkende og innovative, siger han.


    Unikke produkter
    Murergrej.dk jager ofte nye produkter i ind- og udland, og i virksomhedens showroom og butik i Jels kan man se resultatet af flere af dem. Det er nemlig ikke kun flise- og murerværktøj, der er i sortimentet – udvalget tæller også materialer.

    - Nytænkning er vigtig, og Jesper har udviklet og bragt nye produkter til Danmark, for eksempel microcement og marmorpuds. Man kan se, hvad man kan skabe med det, i vores showroom, siger Bjørn Kristensen, der også fremhæver støbeforme til fliser og sten.

    - Man kan lave sine egne, helt unikke fliser og stenbilleder til væggene derhjemme. Det har slået stærkt igennem hos især gør-det-selv-segmentet, siger han.

    Anbefalede artikler