<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Renz exclusive_1920
Annonce

Renz skræddersyr den individuelle løsning

  • Materialer og Løsninger
  • Sikring og Adgangskontrol
  • 2020-12-15

    Helhed, helhed, helhed og nå ja, beliggenhed betyder naturligvis også en hel del for oplevelsen af for eksempel et lejlighedskompleks.

    Tekst af Gitte Sehested-Grove

     

    Boligsøgende har skærpet hele deres sanseapparat til det yderste, når de leder efter bolig. Hvordan virker atmosfæren, hvordan er lugten og lyset og rumoplevelsen? Den æstetiske linje måles og vejes naturligvis også. Er proportioner, farver og elementer i balance og udtrykker de tilsammen et helstøbt byggeri, som man kan føle sig tryg og hjemme i – og måske få en optur af, når man nærmer sig hoveddøren?

     

    Postkassefirmaet Renz er 100% bevidst om vigtigheden af at ramme det arkitektoniske udtryk rent med deres postkasser og pakkeanlæg. Postkasserne er typisk en del af indgangspartiet, det vil sige, at de er en vigtig del af førstehåndsindtrykket og med til at byde velkommen.

     

    myRENZbox_1600

     

    Skal være den helt rigtige nuance

    - I dag er det bare ikke ligegyldigt, om man vælger en gråbrun specialfarve i stedet for en standard grå. Boligsøgende stiller meget høje krav til, at detaljerne leverer præcis det, de skal for at give et optimalt bidrag til helheden. Derfor ser vi også, hvor stor umage bygherrerne gør sig for at sikre, at postkasserne passer fuldkommen perfekt til mursten eller altaner, vinduer eller døre. Når vi møder vores kunder til en grundig snak om blandt andet æstetik, går vi meget langt for at finde den helt rigtige skræddersyede løsning til dem, siger konsulent Finn Mikkelsen fra Renz.

     

    Interessen for den individualiserede løsning går igen, når det kommer til funktionalitet og montering. Renz producerer både analoge og digitale postkassesystemer og monterer dem nøjagtigt som kunden ønsker det. De kan indbygges, også i dørpartier med isolerede frontpaneler, så der ikke er varmetab, men også stå helt traditionelt på standere ude eller inde eller hænge på væg eller mur.

     

    Renz Basic 701_1600

     

     

    Samme ’nøgle’ til anlæg og hoveddør

    Mange vælger elektroniske postkasse- eller pakkeanlæg på grund af de mange fordele. Beboerne kan for eksempel bruge den samme nøglebrik til deres hoveddør som til det elektroniske anlæg. Skulle man miste den, kan en ny nøglebrik blot omkodes. Ejendomsadministrationen sparer tid: de digitale navne-display er nemme at vedligeholde, fordi udskiftning af navne på beboere foregår i et onlinesystem. Desuden holder postkasserne den stramme linje i og med, at navneskiltene er ens.

     

    Pakkeanlægget kan også returnere pakker

    De digitale postkasser kan også kombineres med pakkebokse enten i samme modul eller som et selvstændigt anlæg. Mange begynder med postkasseanlægget og kobler så pakkeanlægget til på et senere tidspunkt.

     

    Sikkerhedsaspektet er også væsentligt, det er nemlig kun nøglebrikejeren, der kan få fat i pakken, så man opnår også mere tryghed med pakkepostanlæggene.

    Udover at modtage sin pakkepost kan man også returnere sine pakker via pakkeanlægget. Begge de elektroniske anlæg kan bruges til adgangskontrolsystemer, der anvender Mayfair eller DESFire teknologi som f.eks. Aptus, Salto, Dormakaba og Ruko SmartAir.

     

    Kollegier har i høj grad fået øje på fordelen med pakkepostanlæggene for at imødekomme de unges hyppige bestillinger og returneringer af pakker fra online køb. Virksomheder er også glade for anlægget og bruger det som interne logistikanlæg eller til større anlæg som click&collect.

     

    For både de analoge og digitale anlæg gælder det, at de kan tilpasses farve- og formmæssigt til kundens individuelle behov. Renz har mange års erfaring med at finde lækre optimale løsninger til både ældre og helt moderne boliger og altid med bevidstheden om, at det er detaljerne, der bygger den eftertragtede helhed op.

     

    Om Renz A/S

    Renz A/S udvikler, producerer og markedsfører Renz postkasseanlæg, pakkepostanlæg til virksomheder og pakkeanlæg til Click & Collect samt MEFA-postkasser og pakkepostkasser.

    Renz A/S er en del af RenzGroup der er Europas største producent af postkasser, pakkepostkasser og postkassesystemer.

    Deres ambition er at gå forrest, når det gælder om at forstå nordiske forbrugeres behov. Resultatet af deres bestræbelser skal være funktionelle og brugervenlige produkter af høj kvalitet, hvor tilpasning og design er i en klasse for sig.

    Anbefalede artikler