KIBO Sikring

Totalleverandør af sikringsløsninger til alle brancher

trygge løsninger til alle dine sikringsbehov

 

 

VI VÆRNER OM MENNESKER OG VÆRDIER

Vores mission er at skabe trygge rammer om liv og værdier

 

Vi værner om virksomheder og festivaler. Om soldaterne i Forsvaret og børnene i børnehaven. Som en af de største sikringsvirksomheder på markedet har vi kapaciteten til at tage hånd om både de små og store opgaver.

Vi projekterer, installerer og servicerer alt inden for mekanisk sikring og elektronisk overvågning, hvad enten det drejer sig om enkle stand-alone løsninger eller store, komplekse sikringssystemer, hvor sikringstyperne interagerer med hinanden. Derfor kalder vi os med stolthed 360 graders sikringspartner.

 

Gennem kompetent og ansvarlig rådgivning, og med en produktportefølje, som altid er opdateret i henhold til tidens krav og tendenser, skaber vi tryghed for vores kunder. Vi mener nemlig, at alle har krav på tryghed i hverdagen.

 

 

 

VI TAGER DIN SIKKERHED ALVORLIGT - SÅ DU KAN TAGE DEN FOR GIVET

 

Vi bliver ikke kede af det, hvis du ikke tænker på os. Faktisk tværtimod. For en sikringsløsning er først rigtig god, når den ikke er til gene, stjæler opmærksomheden eller skaber en utryg stemning

Du skal kunne tage det for givet, at din virksomhed er sikret mod indbrud. Du skal kunne regne med, at børnehaven er sikret mod ubudne gæster (og udbryderkonger). Og du skal trygt kunne bevæge dig rundt i byen og tage på festival med vennerne. Det sørger vi for.

 

Koncert

 

VORES KERNEVÆRDIER STARTER HOS MEDARBEJDERNE

Vores forretning bygger på et godt partnerskab og sunde kerneværdier. Vi vil ikke bare være din leverandør af sikringsløsninger. Vi vil være din sikringspartner. En partner, du kan stole på, og som er der for dig 24/7-365.


Det gode partnerskab starter allerede i ansættelsesprocessen. Vi betragter vores medarbejdere som vores vigtigste ressource. Derfor passer vi godt på dem, og vi screener grundigt potentielle medarbejdere for at sikre, at der er et godt match mellem deres værdier og vores værdier. Det er en af grundene til, at vi hos KIBO Sikring har en gennemsnitlig medarbejderanciennitet på 10 år.


Vi sørger løbende for uddannelse og træning af vores medarbejdere for at sikre, at vi har et stærkt team, der værner om de kerneværdier, vores forretning bygger på. Det er din garanti for en pålidelig og engageret sikringspartner, der gennem proaktivitet og godt købmandskab tager ansvar for at sikre dig den bedste løsning. Hver gang.

 

Kibo ansatte

 

OVERLAD TRYGT SIKKERHEDEN TIL OS

 

Vi har været i branchen i mere end 50 år, og det fortsætter vi med at være mange år endnu. Vores certificerede specialister inden for mekanisk sikring, elektronisk overvågning og mobilsikring kan løse både enkle og komplekse løsninger

 Ud fra en behovs- og risikoanalyse sikrer vores erfarne projektledere, at vi kommer omkring alle aspekter af din sikkerhed. Det er din sikkerhed for, at du får lige præcis den løsning, der dækker din risikoprofil – ikke kun i dag men også fremadrettet.

Vi klarer hele installationen fra start til slut, og kan også tage hånd om den efterfølgende service og vedligehold. Du får altså en professionel sikringspartner, der tager din sikkerhed alvorligt, så du slipper for at tænke på den og kan føle dig tryg – hver dag.