<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
OleSander1-900x600px

Ole Sander fra Norisol er valgt som formand for DI Byg

  • Byggeriets udvikling
  • Virksomhedsnyt
  • 2020-09-23

    DI Byg har fået ny formand. Det er Ole Sander fra Norisol, der nu afløser Mogens Nielsen fra Saint-Gobain, som efter mange års indsats har valgt at udtræde af DI Bygs bestyrelse.

    DI Byg afholdt generalforsamling tirsdag den 22. september 2020. På det efterfølgende konstituerende bestyrelsesmøde blev den hidtidige næstformand Ole Sander fra Norisol valgt som ny formand for DI Byg.

     

    - Jeg er meget glad for den tillid, der er vist mig, og jeg ser frem til at komme i gang med arbejdet som formand for DI’s ældste branchefællesskab. Vi går en spændende tid i møde for DI Byg, hvor vi vil fokusere på at høste potentialet ved at arbejde tættere sammen med DI Dansk Byggeri. Vi har fået helt nye muligheder for at præge udviklingen i branchen og de politiske rammer, nu hvor vi har fået samlet branchen under samme tag. Og der er mange vigtige dagsordener, som vi kommer til af tage fat på i forhold til bæredygtighed, samarbejde i branchen og digitalisering – og ikke mindst arbejdet med at gøre byggeriet mere lønsomt. Jeg ser særligt frem til at styrke det tværgående samarbejde og dialogen blandt medlemmerne og blandt alle aktører i byggeriet, siger Ole Sander, nyvalgt formand for DI Byg.

     

     

    Ole Sander afløser Mogens Nielsen fra Saint-Gobain, som har valgt at udtræde af bestyrelsen. Mogens Nielsen har været formand for DI Byg siden 2008.

     

    - Jeg er stolt over det målrettede og vedholdende arbejde, som vi i DI Byg har sat i gang for at løfte produktiviteten og bæredygtigheden i byggeriet. Det er nogle dagsordener, hvor vi aldrig kan komme helt i mål, men vi er virkeligt nået et langt stykke. Jeg vil gerne takke bestyrelseskolleger, samarbejdspartnere og DI Bygs sekretariat for et kompetent, inspirerende og udbytterigt samarbejde, siger Mogens Nielsen, adm. direktør i Saint-Gobain Denmark A/S.

     

    Nye bestyrelsesmedlemmer
    Ved DI Bygs generalforsamling blev følgende valgt ind som nye bestyrelsesmedlemmer:

    - Chief Commercial Officer Klavs Eske, Saint-Gobain Denmark A/S

    - Adm. direktør Peer Leth, Troldtekt A/S

    -  Owner & business partner Arne Becker, FB Water ApS

     

    Afgående bestyrelsesmedlemmer
    Udover Morgens Nielsen er yderligere to medlemmer udtrådt af DI Bygs bestyrelse. Det drejer sig om Martin Palmkvist tidligere MT Højgaard A/S og Claus Lykke tidligere Primo Danmark A/S.

    Anbefalede artikler