<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
DJI_0015
Annonce

Når genanvendelse af byggematerialer gøres enkelt

  • Anlæg
  • Nedrivning
  • 2020-09-08
  • | Af Alexander Tengbjerg
  • J. Jensen er specialister i selektiv nedrivning inden for både total- og partiel nedrivning. Siden grundlæggelsen har J. Jensen arbejdet hårdt for at genanvende så meget byggeaffald som muligt, hvilket har resulteret i at man i dag har en genanvendelsesprocent på 85 %.

    Firmaet har derfor beskæftiget sig med bæredygtighed længe før det blev moderne. Som det nyeste grønne tiltag har J. Jensen de seneste par år udvidet og digitaliseret deres genbrugsbutik, der sælger genanvendte byggematerialer af høj kvalitet.

     

    Nogle tror at nedrivning handler om at male en gammel bygning til grus med en blanding af muskelkraft og borhammere. Men virkeligheden er en helt anden. Nedrivningsbranchen har i mange år været videnstung og hvert eneste projekt er blevet nidkært analyseret, så de bedste materialer har kunnet få nyt liv og eventuelle skadelige stoffer kan blive sikkert håndteret og bortskaffet.

     

    Hos nedrivningsbranchen finder man også mange fortalere for et mere bæredygtigt byggeri. For i deres arbejde står de hver eneste dag ansigt til ansigt med byggebranchens store ressourcespild. Hver dag ender mange værdifulde byggematerialer fra nedrivningssagerne med at måtte gå til forbrændingen fordi der mangler opkøbere. Men i stedet for at pege fingre på byggebranchens aktører har et firma valgt selv at tage handling og se på hvordan vi kan ændre ressourceforbruget.

     

    2


    Høj genanvendelsesprocent
    J. Jensen har nemlig sat sig for at det skal være let at købe og besigtige genbrugte byggematerialer, ikke mindst for de små og mellemstore håndværksvirksomheder og private kunder:

     

    - Vi har hos J. Jensen en meget høj genanvendelsesgrad, der oftest ligger over de 85 %. Men en ting er at vi får skilt alle brugbare materialer fra hinanden ved en nedrivningssag. Det skal jo gerne opkøbes og have nyt liv i nye byggesager. Derfor besluttede vi at digitalisere vores genbrugsforretning så den blev enkel og overskuelig for brugerne, hvad end det var private eller håndværkere og entreprenører. Billeder i høj opløsning og et simpelt ordre- og reservationssystem gjorde det mere overskueligt og attraktivt for kunderne, fortæller Thomas Sinding, der er Udviklingschef hos J. Jensen.

     

    Stor kundetilstrømning

    Men fik noget så simpelt som en digitalisering kunderne til at strømme ind i J. Jensens genbrugsforretning? Svaret er et klart ja:

     

    - Digitaliseringen og simplificeringen af vores reservationssystem har rent faktisk medført en stor stigning i besøgende, hvilket jo viser os at folk er interesserede i at arbejde med genanvendte byggematerialer. I coronatidens første fase så vi f.eks. et meget stort antal besøgende, der ønskede materialer til de mange små renoveringsprojekter, der prægede denne tid.

     

    DJI_0005

     

    Det skal ikke overkompliceres

    Men hvordan får man som nedriver ellers succes med at videresælge genanvendte byggematerialer?

     

    - Det kræver ikke alene at vi har en god slagsplatform. Vi skal jo også få udnyttet de gode materialer fra vores nedrivningssager, hvilket kræver en god kommunikations mellem alle vores medarbejdere. Så snart en nedrivningssag starter op får vores genbrugsafdeling automatisk besked. De tager så fat i formanden eller projektlederen og går i gang med at udrede hvad der kan skilles ad og overleveres til genbrugsbutikken. Et stort klistermærke, monteres på de udvalgte materialer så nedriverne kan se hvad der skal bevares. Det er en simpel, men effektiv løsning, der viser at alting ikke behøver at overkompliceres når det gælder genanvendelse, forklarer Thomas Sinding.

     

    - Vi har nu gjort det simpelt at opkøbe genanvendte byggematerialer og fortsætter med at udvide og forbedre vores genbrugsforretning. Det der mangler nu, er en kulturændring i byggebranchen, hvor bygherrer, rådgivere og ingeniører begynder at tænke genanvendelse ind i deres projekter fra begyndelsen. Vi går gerne tidligt ind i en byggeproces og rådgiver om nedrivning og genanvendelse. Den grønne omstilling kræver at vi bruger flere ressourcer på at genanvende byggeaffald, og det kræver ikke mindst at vi arbejder tættere sammen, afslutter Thomas Sinding.

    Anbefalede artikler