<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Annonce

Kingo river 22 broer ned på Sjælland

  • Femern
  • 2018-11-29

    Kingo er i fuld gang med et spændende broprojekt – nemlig nedrivningen af 22 banebroer på en strækning fra Ringsted til Rødby. I forbindelse med oprettelsen af den nye 18 kilometer lange sænketunnel mellem Rødby og Femern skal der køre højhastighedstog på strækningen mellem Ringsted og Femern, og de kræver mere plads. Derfor skal sporene rettes lidt til, og der skal bygges nye, større og bredere broer i stedet for de gamle. 

    ”Noget af det helt specielle ved dette projekt er, at vi arbejder på en banestrækning, hvilket vil sige, at sporene skal spærres i det tidsrum, hvor vi arbejder. Det ”vindue” vi har at arbejde indenfor vil typisk være fra fredag kl. 22 til mandag morgen kl. 04, da sporene skal være ryddet, så togene på strækningen igen kan køre uhindret. Vi begyndte at fjerne de første to broer i april 2017 og forventer at have nedrevet de sidste af de 22 broer i marts 2020,” fortæller Jesper Frost Jespersen, som er entrepriseleder i Kingo.
     
    For at overholde tidsplanen river Kingo 2-3 broer ned på en weekend, hvilket kræver nøje planlægning. Jernbaneskinnerne må ikke beskadiges under nedrivningsarbejdet, og derfor må Kingos 40 tons gravemaskiner ikke røre skinnerne, som bliver dækket af og beskyttet under store jernplader, mens arbejdet står på.
     
    ”Da vi skulle rive en af de mindre broer ned, begyndte vi med afdækningen kl. 23 en fredag aften og lørdag eftermiddag kl. 17, var alt ryddet, og vi var klar til at køre væk igen,” fortæller Jesper Frost Jespersen.
     
    Der er stor forskel på størrelsen af de broer, som Kingo river ned. Derfor varierer den mængde beton, som Kingo skal køre væk fra ca. 350 tons til ca. 3.000 tons. Betonet bliver knust og genbrugt som vejfyld.
     
    Der skulle en ”lang arm” til at rive Rampen i Næstved ned 

    En af de broer, som Kingo har fjernet, var Rampen i Næstved, og det var en helt speciel opgave. Den nye bro var nemlig allerede ved at blive bygget lige op ad den gamle, og denne måtte ikke beskadiges. Kingo brugte derfor en ”langarm”, som kunne klippe broen ned oppefra for på den måde at undgå, at de nedbrudte materialer kom i kontakt med den nye konstruktion, som M. T. Højgaard arbejdede på. 
     
    Kingo udfører arbejdet for M. T. Højgaard.
    Anbefalede artikler