<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
jobportal

JOBPORTAL - Se de nyeste jobs inden for bygge- og anlæg

Næstved Kommune

Arbejdspladsen ligger i Næstved kommune

Vigtige datoer:

Oprettet:12. maj 2022

Ansøgningsfrist:31. maj 2022

Virksomheden tilbyder

Fastansættelse

Fuldtid

Almindelige vilkår

Kontakt person

Signe Vind

Mobil: 2343 0925

Arbejdsgiver

Næstved Kommune

Rådmandshaven 20

4700 Næstved

Danmark

Annoncen er hentet fra Jobnet

Annonce ID

5598310

    Bygningskonstruktør søges til Team Ejendomme i Næstved Kommune

    Center for Trafik og Ejendomme, Team Ejendomme søger en ny kollega, der brænder for drift og vedligeholdelse af kommunale ejendomme.

    Du vil indgå i et team af 12 kollegaer, som varetager vedligeholdelse af kommunens ca. 420.000 m² bygningsmasse samt energiledelse og bygherrerollen i forbindelse med renovering og nybyggeri.

    Vi søger en dygtig og engageret medarbejder til varetagelse af følgende funktioner
    • Planlægning, udbud og styring af bygningsvedligeholdelse
    • Ombygninger og renoveringsopgaver
    • Rådgiver til brugere af de kommunale bygninger
    • Økonomistyring
    • Udførelse af bygningssyn og udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner
    Vi tilbyder
    • et spændende, alsidigt og selvstændigt job
    • et godt arbejdsmiljø og gode kollegaer
    • at du bliver en del af et dynamisk og fleksibelt team, der har en masse spændende projekter i gang
    • at du kommer til at arbejde i en organisation, hvor forandring og forbedring er nøgleord i en dagligdag, der vil udfordre dig professionelt og samtidig give dig mulighed for at udvikle dine personlige kompetencer
    Vi forventer, at du
    • er uddannet bygningskonstruktør og besidder en solid
      byggefaglig viden
    • har min. 3 års erfaring fra byggebranchen som eksempelvis bygherre, entreprenør og/eller rådgiver og meget gerne erfaring fra en politisk styret organisation
    • har evnen til at træffe beslutninger i tæt samarbejde med interessenter
    • har evnen til at arbejde i team
    • er selvstændig, men samtidigt hjælpsom over for kolleger
    • er udadvendt og en dygtig formidler
    • har flair for økonomistyring, arbejder struktureret
    • kan håndtere mange opgaver samtidigt
    • er omstillingsparat. Team Ejendomme arbejder konstant med udvikling af ejendomsområdet. Vi ønsker derfor en kollega, som er åben over for nye arbejdsgange og nye metoder til løsning af de forestående opgaver
    • har kendskab til eller er bruger af Dalux og Dalux FM
    • har kørekort
    Du vil skulle stå for drift og vedligeholdelse af kommunale ejendomme samt planlægning og styring af ombygning og renoveringsopgaver i tæt dialog med kollegaer, rådgivere, entreprenører, brugere og øvrige involverede parter. Det er derfor vigtigt, at du har erfaring med styring af byggeprojekter, styring af projektøkonomi, ledelse af byggemøder, inddragelse af brugergrupper mv.  Du skal være god til at kommunikere med mange forskellige personalegrupper og eksterne partnere, have gennemslagskraft og turde tage ansvaret for projekternes fremdrift.

    Antallet af projekter, som du får ansvaret for, kan variere fra år til år.
    Vi har travlt, så det er vigtigt, at du kan prioritere mellem opgaverne. Du er en holdspiller, som står klar til at hjælpe dine kollegaer, hvis det brænder på. Tilsvarende kan du forvente, at dine kolleger står klar til at hjælpe dig.

    Du kan se job- og personprofilen her.

    Relevant uddannelsesbevis vedhæftes.

    Løn- og ansættelsesvilkår
    Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

    Tiltrædelse den 15. august 2022.

    Arbejdstid pr. uge 37 timer.

    Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder i Team Ejendomme: Signe Vind på telefon 2343 0925.

    Ansøgningsfrist tirsdag den 31. maj 2022.

    Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 14. og onsdag den 15. juni 2022.

    Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.

    Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

    Der er 1 ledig stilling

    JOBPORTAL - Se de nyeste jobs inden for bygge- og anlæg