<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Ls_control
Annonce

i-MessageAlarm: Bliv alarmeret på mail/sms

  • Materialer og Løsninger
  • Sikring og Adgangskontrol
  • 2020-06-19

    I sortimentet fra LS Control findes en alarmenhed, der udover at give visuel og auditiv alarm også sender en besked via internettet om, at noget er galt.

    Alarmen i-MessageAlarm har integrere web-server, der benyttes til kontrol og indstilling gennem et Ethernet netværk eller over internettet. Det er desuden denne integrerede web-server, der muliggør afsendelse af e-mail ved alarm.

     

    Hvad kan overvåges med i-MessageAlarm?

    i-MessageAlarm er særdeles velegnet som temperaturvagt i f.eks. kølerum, da det er muligt at indstille et temperaturområde i alarmen, således der ved tilslutning af en NTC-føler vil blive alarmeret både ved temperatur højere og lavere end det indstillede område.

     

    Det er dog muligt at tilslutte en hvilken som helst føler, da alarmen aktiveres i forhold til om en potentialefri kontakt er sluttet eller ej. Det er således kun fantasien, der sætter grænser for, hvad der kan overvåges.

     

     

    Hvad kræves for at anvende i-MessageAlarm?

    i-MessageAlarm kræver 230VAC tilslutningsspænding samt en trådet adgang til Ethernet / internet med et RJ-45 stik. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at få i-MessageAlarm trådløst eller med SIM-kort.

     

    Et par færdige pakker fra LS Control

    TempAlert

    En færdig pakke bestående af en NTC-ledningsføler og en i-MessageAlarm til anvendelse i teknik-, køle- eller andre rum, hvor det er vigtigt at blive adviseret, hvis temperaturen har oversteget eller er faldet under en i forvejen fastsat temperatur. På den måde kan temperaturskader mindskes ved hurtig indsats.

     

    FloodAlert

    En færdig pakke med fugtighedsmåler, 1m fugtbændel og en i-MessageAlarm til anvendelse til overvågning af fugtindtrængning. Overvåg f.eks. om gulvet i sommerhuset, kælderen, teknikrummet eller måske ventilationsrørene på loftet er alarmerende fugtige. Fugtbændel fastgøres til gulv eller om rør og tilsluttes fugtmåler, der overvåger fugtindholdet i bændlet. Ved 80% fugtighed aktiveres i-MessageAlarm og fugtskader kan hermed forhindres eller mindskes ved hurtig indsats.

     

    Bemærk

    i-MessageAlarm må kun anvendes til overvågning af lokaler og må ikke benyttes som sikkerhedsudstyr i forhold til overvågning af personer eller dyr.


    Anbefalede artikler