Hyld dem som har holdt Danmark i gang under coronaen
Hvis vi er på den anden side af corona-krisen om lidt, så er vi nødt til at rose alle de håndværkere, som bare har blæst derudaf og skabt vækst og jobs, mener Anders Fogh direktør af Startup Central.
Indlæg af Anders Fogh, direktør af Startup Central ApS
Vi har en ekstrem flot og stærk kultur i Danmark, for at skabe rigtig gode håndværkervirksomheder, men alligevel er der status forskel. Medierne bringer sjældent succeshistorier om håndværksvirksomheder, men bringer glædeligt historier om andre brancher. Hvorfor er det at dette ikke fylder mere i mediernes succeshistorier? Har corona ikke netop vist, at byggebranchen har kronede dage lige nu?
Danmark skal bruge flere, som tør taget springet som selvstændig, iværksætter, entreprenør og generelt håndværker! Vi ser nu en ny generation af selvstændige entreprenører, murer, brolæggere m.fl. Det er min klare overbevisning, at vi nu har chancen for at sætte håndværk/byggebranchen i et særligt fokus. Tech virksomheder er blevet de nye rockstjerner. Vi har et journalistisk problem, hvis vi ikke kan se, at de virksomheder der løber hurtigst, er håndværkerbrancherne.
Igennem de sidste 3 år har Startup Central, samlet selvstændige og iværksættere på tværs af alle brancher, og vi har gjort os nogle spændende observationer.
Ordsproget: den som lever stille, lever godt, og det har mange i byggebranchen gjort i mange år. Selvfølgelig kræver det hårdt arbejde, men vores data viser at lige præcis ejerledere inden for byggebranchen er dygtige til at skabe sunde virksomheder hurtigt.
Under corona har vi set mange nye CVR-numre tilmelde sig, og særligt selvstændige fra byggebranchen er stukket af - det er fantastisk! Derfor skal vi have gang i at styrke befolkningsopfattelse af succesforretninger i Danmark. Flere skal gå denne vej, ingen tvivl om det.
Lad os brøle for dem, som har haft gang i hjulene under corona, hvor er den succeshistorie henne i medierne?
Er det fordi at byggebranchen ikke ønsker at komme frem og fortælle deres succeser? Vi har set i vores seneste måneders medlemsvækst i byggebranchen, at ting som at få styr på CVR, forsikring, brændstofkort er noget af det, som den nye generation af CVR-numre i byggebranchen får styr på fra dag et. Mange kan lære af denne forretningsforståelse.
Selvom der måske ikke er den største interesse for at råbe ”Kæft det går godt i min forretning” så er det måske det vi har brug at nogle gør! At få en Facebook side, som fortæller om det fantastiske arbejde du laver, og måske en hjemmeside hvor du bliver lettere at finde. Det vil gøre den helt store forskel for branchen.
Men hvad ved jeg – jeg vil i hvert fald forsøge at sætte mere fokus på de succeser vi har her, som måske ikke altid bliver fortalt.
Hyld dem som har holdt Danmark i gang under corona!