<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
4814 - 025_1920
Annonce

Erfarne kræfter sikrer det rette valg af rengøringsmidler

  • Materialer og Løsninger
  • 2020-09-11
  • | Af Tim Panduro

    Knud E. Dan A/S har gennem 60 år opbygget en solid ekspertise inden for produktion af miljøvenlige og specialiserede rengøringsmidler. De rette rengøringsmidler og metoder kan forlænge bygningernes levetid og gavne miljøprofilen, fortæller medejer.

    Rengøring ved overdragelse af et nybyggeri eller en nyrenovering er et område, der ikke fylder meget hos den typiske byggeleder eller bygherre.

    Og det er en skam, mener man hos Knud E. Dann A/S, der gennem 60 år har produceret og leveret rengøringsmidler og rengøringsudstyr samt rådgivning om brugen af dem, til en lang række brancher – blandt andet skadesservice, fødevareindustrien, ejendomsselskaber og byggebranchen.

    - Mange vælger den billigste håndværkerrengøring. Men man bør stille krav til, hvad man gerne vil. Vi oplever, at man ofte får afsluttet et byggeri uden at tænke på, hvordan man vil bevare de nye, fine ting, der er lagt ind i bygningen. Uanset om det er bygherre eller andre, der skal bruge bygningen, er det vigtigt, at man vælger de rigtige rengøringsmidler og metoder og samtidigt får lavet nogle gode rengøringsvejledninger siger Henrik Dan, der er medejer af virksomheden.

    4814 - 048_1920


    Erfarne kræfter
    Han trækker på 40 års erfaring, mens hans partner, kemiingeniøren Lars Bøgeholm Jensen kan prale af 25 år i virksomheden. Den store erfaring sikrer, at de kan levere løsninger til stort set alle rengøringsopgaver.

    - Vi tilbyder at sammensætte produktpakker, der tilpasses det enkelte sted. Uanset om det er skurvognene i skurbyen eller det store nybyggeri, hvor for eksempel forskellige typer gulve kræver forskellige rengøringsmidler, siger han.

    - Vi har en sælgerstab, der ved en masse om overflader og hvilke processer og metoder, de enkelte materialer kan tåle. Hvis man for eksempel ikke tænker sig om, når man renser facader, risikerer man, at de stærke midler skader aluvinduesrammer, men det kan vi hjælpe med at rådgive om, siger han.

    Haandbog
    Hent håndbogen gratis på https://www.knudedan.dk/da/hent-handbog



    Viden er vigtig
    Knud E. Dan A/S tilbyder også at undervise rengøringspersonale i metoder og rengøringsmidler.  For selv om det er vigtigt at bruge de rigtige rengøringsmidler, spiller andre faktorer også ind.

    - I princippet er kemien kun ti procent af rengøringsopgaven. Resten er metode, knowhow og manden, der står bag kosten. Vore rådgivere underviser folk i at gøre det rigtige og foretage de rigtige valg, for uddannelsen er vigtig. Rengøring er et ofte overset område, men generelt bør man stille krav til sit rengøringsselskab, så man er sikre på, at arbejdet bliver udført ordentligt og med en ordentlig miljøprofil, siger Henrik Dan.

    Netop miljøbevidsthed sidder fast i virksomhedens DNA.

    - Uanset om vi taler om vore traditionelle rengøringsmidler eller specielle produkter til for eksempel skadesservice eller vindmøllesektoren, betyder det alt for os, at finde miljøvenlige løsninger hvor det er muligte. Vi udvikler hele tiden på produkterne, så vi er klar til alle lovgivningsmæssige ændringer, siger Henrik Dan, der fortæller, at virksomheden første gang blev ISO 9001 kvalitetscertificeret i 1993 og i 1996 blev ISO 14001 miljøledelse  implementeret. Det til trods for, at mange kundegrupper først sent er kommet med på miljøbølgen.

    - Vi kan mærke, at interessen for miljø og klima har ændret sig til det bedre, og når vi kommer ind med løsninger, der både er miljørigtige og gør det lettere at spare arbejdstimer ved hjælp af den rette kemi og de rette metoder, bliver kunderne godt tilfredse, siger Henrik Dan, der henviser til, at brancherettede vejledninger og guides kan hentes på virksomhedens hjemmeside www.knudedan.dk.


    NyTappemaskine2017
    Anbefalede artikler