logo

Det Nye Universitetshospital i Aarhus: Når forandring er hverdagen

Tekst af Mikkel Weber Sandahl

I dag er ca. 10 % af et hospital hele tiden under ombygning. Den medicinske og teknologiske viden fornyes så hurtigt, at behandlingsmetoder hele tiden ændrer sig. Og den virkelighed har man forberedt sig på i projekteringen af Det Nye Universitetshospital i Aarhus, hvor selve bygningsstrukturen er designet til at kunne rumme løbende ændringer.

Nye Universitetshospital i Aarhus

Facaden på det nye Akutcenter

1,2 mio. borgere i hele Region Midtjylland vil have DNU som hospital, og med ca. 9000 medarbejdere bliver det Aarhus’ største arbejdsplads. Udførelsen begyndte i efteråret 2012, og det 6,35 mia. kr. store byggeri forventes at stå færdigt om fem år. Lige nu bliver der bygget på 6 byggefelter i alt i både Nord- og Sydsporet, som er nybyggeriet, og p.t. er der aktivitet på 160.000 m².

Rådgivergruppen DNU I/S er totalrådgiver på hele byggeprocessen, og ifølge administrerende direktør Klaus Bræmer-Jensen, så har bygningen en grad af fleksibilitet indbygget, som aldrig tidligere er set, således at integration af nye behandlingsmetoder og nye afsnit vil være en naturlig del af hospitalets dagligdag.

– Vi begyndte arbejdet for seks år siden med konkurrencedelen, og her var udgangspunktet at se bygningen som et enormt typehus, der kan tilgodese alle de fremtidige behov, som kan opstå. Tidligere skulle nye udvidelser på et hospital hele tiden tilpasses den konkrete situation, men her ville vi skabe en bygning, hvor rummenes funktion ikke ligger helt fast før selve ibrugtagelsen. Og selvom DNU har været igennem en nedskalering af budgettet, så har vi i dag præcis den samme bygningsstruktur som fra starten, hvilket er ægte fleksibilitet – når vores bygning kan modstå så store ændringer, så er DNU-byggeriet absolut det fleksible byggeri, som alle taler om i disse år.

En skabelon til efterfølgelse


DNU er designet som et typebyggeri, der er ca. 80 meter langt og knap 17 meter bredt, og da de bærende søjler er forskudt ned igennem bygningskroppen, så der er mulighed for at variere placeringen af de lette vægge. Det giver muligheden for at skabe store eller smalle rum, alt efter behovet. Men samtidig har man i stor udstrækning skabt ensartethed i bygningen, hvor modulkonceptet er bærende.

– Vi opererer med mange standardrum, der er bygget op over modulkonceptet, og derfor låser man sig ikke fast på en bestemt fordeling af rummene. Derudover giver standardiseringen en sikrere og hurtigere arbejdsgang for både udførende håndværkere og hospitalspersonalet – man kan hurtigt orientere sig, da alt er på de samme faste pladser, fortæller Klaus Bræmer-Jensen.

Det Nye Universitetshospital i Aarhus

Det færdige universitetshospital set fra luften med ringveje og regnvandsbassiner

Større sikkerhedsansvar hos bygherre


På DNU har man et ambitiøst mål om at halvere antallet af ulykker på projektet i forhold til resten af branchen. Arbejdsmiljø- og sikkerhedsleder Katrine von Schimmelmann fra Projektafdelingen for DNU i Region Midtjylland udtaler i den forbindelse:

– Det er urealistisk at have nul ulykker som mål, når vi taler om et byggeri med 11.000 håndværkere på pladsen over de næste 8 år. Men når det er sagt, så er ulykkestallene i byggeriet uændrede gennem de sidste 30 år, hvilket er en vanvittig statistik, og her ønsker vi som bygherre at skubbe udviklingen i den rigtige retning. Mange er ikke klar over, at der i 2009 kom en lovgivning, som fastsatte, at bygherre har pligt til at indsætte en sikkerhedskoordinator i projekteringsfasen. Det placerer et meget større ansvar på bygherres skuldre, og her vil vi gerne være en synlig bygherre, der rent faktisk ”walker the talk”.

Sikkerhed og arbejdsmiljø tænkes ind på tegnebrættet


– 50 % af alle ulykker kan forebygges i projekteringen. Her bygger man nemt en unødig risiko ind i byggeriet, hvor man burde lede efter måder at eliminere risikoen for ulykker og arbejdsskader på.  DNU er der blevet gjort en enorm sikkerhedsindsats i projekteringen, og vi ønsker at skabe bedre arbejdsmiljø og sikkerhed på to niveauer: Både for håndværkerne i byggeprocessen og for klinikerne i det færdige resultat, fortæller Katrine von Schimmelmann, der pointerer:

– I forhold til sikkerheden har vi på DNU ikke ønsket at gøre, som vi plejer, for så får vi de resultater, vi plejer at få.

Der har været gennemført afprøvning af funktionaliteten for håndværkere og hospitalspersonale i forskellige rum, som operationsstuer, intensivafdelinger og standard sengeafsnit.  Ved at lave 1:1 mock-ups har håndværkerne som noget unikt har haft mulighed for at komme med deres forslag til hvordan, tingene skal være, hvis de skal have den nemmeste, mest ergonomiske og sikre arbejdsgang. Her har man kortlagt alle risici under byggeprocessen, så den er renset for unødige belastninger og risiko for ulykker. Derefter har de personer, der skal stå for den daglige drift af de tekniske installationer været med ind over også, så projekteringen optimeres i både byggefase og drift.

En engageret bygherre


Alle medarbejdere på byggepladsen skal igennem en to timers introduktion om adfærd og sikkerhedsniveau. Det er et krav for at få adgang til byggepladsen, og Katrine von Schimmelmann stiller personligt op til samtlige intro–møder:

- Byggepladsen overvåges 24 timer i døgnet, og vi slækker ikke på sikkerheden på noget som helst tidspunkt. Alle på pladsen er forpligtet til at bære sikkerhedssko og -hjelme til hver en tid, ellers er det bortvisningsgrund. Vi har desværre været nødt til at afvise nogle folk, der skulle lægge asfalt, men som ikke havde været igennem et sikkerhedsmøde. Det koster os penge at afvise håndværkere, som andre har bestilt, men sådan er det – vores regler skal overholdes.

Fokus på det gode eksempel


Region Midtjylland har som bygherre stillet krav til, at alle på byggepladsen bærer sikkerhedshjelme i forskellige farver, alt efter om man er entreprenør, rådgiver, bygherre eller gæst, hvilket giver et hurtigt overblik. Samtidig er der klistermærker på hver enkelt hjelm med den enkelte medarbejders kompetencer, et mini–CV, hvor man f.eks. kan se hvem, der er kranfører og hvem, der er lærling. Katrine von Schimmelmann fortæller:

– Vi prøver at skabe et system, som visuelt giver større klarhed for fok på byggepladsen. Som bygherre vil vi gerne skabe en stemning, hvor folk gerne tager ansvar på tværs af entrepriser. Her giver vi et klap på skulderen, hvis der er en medarbejder, der har gjort en god figur og udvist ansvar over for byggeriet som helhed. Vi arbejder på et enestående projekt, og den stolthed skal alle involverede også føle.

Ønsker du fremadrettet at modtage nye historier fra Bygge og Anlægsbranchen.
Tilmeld dig til vores nyhedsbrev her:

test



Email

*Nyhedsbrevet indeholder historier fra vores redaktion, brancheorganisationer og annoncører.

Service
Læs avisen online
Nyheder i din mailboks
Bygge & Anlægsavisen
Kontakt 
Medieinformation
Tip redaktionen!
Annoncer
www.bygge-anlaegsavisen.dk
Nyheder
Nybyggeri og renovering
Produktnyt
Motor/Transport
Profiler
Messer




Bygge- & Anlægsavisen

Bredgade 36. 1. Sal - Forhuset                               
1260 København K
CVR: 28890346
 
Telefontider:
Mandag - Fredag:    09.00 - 16.00
Hovednummer:     +45 3344 5555