<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Dansk Træforening: 2020 bliver træets år
Dansk Træforening: 2020 bliver træets år

Dansk Træforening: 2020 bliver træets år

Fotos af Helene Høyer Mikkelsen

Alt peger i retning af, at 2020 bliver året, hvor træ i byggeriet for alvor tager fart herhjemme, mener Dansk Træforenings direktør. Træ er nemlig en oplagt vej at gå i bestræbelserne på at reducere vores CO2-udslip.

Jakob Rygg Klaumann, direktør i Dansk Træforening

 

Danmark er kendt verden om for vores vindmøller og grønne initiativer. Regeringen har store ambitioner, og beslutningen om en 70 % reduktion af CO2-udslippet er i gang med at udmønte sig i klimapartnerskaber og ny lovgivning.

 

Byggeriet er en af de sektorer, der tynger klimaregnskabet allermest. Byggesektoren står for cirka 40 % af landets CO2-udledninger, men står samtidig med muligheden for at bidrage med løsninger, der virkelig batter i klimaregnskabet.

 

Byggeriet har både brug for en langsigtet strategi mod bæredygtighed og for konkrete tiltag, der gavner klimaet med det samme. En del af løsningen ligger lige for. Forskere peger nemlig på, at vi overser, at materialer belaster miljøet mere end driften, når vi bygger nyt.

 

Byggebranchen har gjort en imponerende indsats for at energioptimere driften, og der er ikke længere afgørende klimafordele at høste på den konto. I dag er omkring 70 % af klimabelastningen fra en ny bygning relateret til materialerne og byggeprocessen.

 

Det er altså i valget af materialer, der virkelig er noget at hente – og bygger vi mere i træ, er der en betydelig klimagevinst at indkassere her og nu. 

 

For ikke nok med at træer vokser op på en diæt bestående af vand, solens stråler og luftens CO2 - de beholder også CO2’en i sig, når de fældes og laves til huse, trægulve eller designermøbler. Så længe træet ikke nedbrydes, er CO2’en lagret og holdt ude af atmosfæren.

Samtidig erstatter træ andre, klimatunge byggematerialer, som det kræver en hel del mere end bare sollys at producere.

 

Træ er en fornybar ressource, og i en bæredygtigt drevet skov giver de fældede træer plads til nye træer, der vokser op og støvsuger atmosfæren for CO2 i en vedvarende cyklus.

 

 


 

Byggebranchen skal skifte spor

I en virkelighed, hvor flere og flere flytter fra land til by, vil behovet for nybyggeri kun vokse. I dag lever 50 % af verdens befolkning i byer, og i 2040 vil det tal være steget til 75. Over de næste 20 år vil 3 milliarder mennesker få brug for et nyt hjem.

 

Herhjemme oplever byerne også tilvækst, og ikke mindst vores hovedstad byder mange nye borgere velkommen hvert år. Københavns Kommunes økonomiforvaltning vurderer, at der er behov for at opføre cirka 4,2 millioner m2 boliger inden 2031.

 

Hvordan skal vi opfylde de enorme behov for nye bygninger, mens vi samtidig forsøger at opfylde vores klimamål?

 

Forskere anslår, at træbyggeri kan nedbringe CO2-udslippet med 50 % i forhold til beton. Den viden skal vi omsætte til praksis, og vi skal bruge de mest miljø- og klimavenlige byggemetoder og -materialer, vi har til rådighed, og der hvor de virker bedst.

 

Uerfarenhed spænder ben

Så hvorfor bygger vi så ikke allerede noget mere i træ, når det nu er så oplagt en løsning? Man gør det i udlandet – i Sverige, England, Østrig, USA, Australien og mange andre steder bygger man ligefrem højhuse i træ, med Mjøstårnet i Norge som det foreløbigt højeste med sine 85,4 meter.

I Danmark er der ingen regulative hindringer for at bygge højere end fire etager med træ. Men branchen er generelt uerfaren og endnu tøvende på trods af gode og veldokumenterede erfaringer fra andre lande.

 

Den manglende erfaring for fleretages huse af træ herhjemme gør det i praksis meget svært at levere den dokumentation, som Bygningsreglementet kræver - fx i forhold til brandsikring, hvor eksempelsamlingen ikke fortæller, hvordan brandbare materialer kan bruges i bærende konstruktioner i højhuse.

 

Og mens Bygningsreglementet stiller energi- og miljøkrav til driften, er der ingen krav til selve opførelsen af bygningen. Det er ellers dér, træhuse kan bidrage mærkbart til klima- og miljøpolitikken.

 

Træbyggeri står over for en renæssance

Træ er ikke et nyt byggemateriale. Eksempelvis er de fleste af de over 100 år gamle etageejendomme i Københavns brokvarterer opført med tagkonstruktioner, etageskel og vægge af træ. Siden holdt andre materialer deres indtog i byggebranchen.

 

Lige nu vokser interessen for træ blandt arkitekter, ingeniører og politikere.

Visionære bygherrer går foran med nye træbyggerier – f. eks. Lisbjerg Bakke ved Aarhus, som har vundet både danske og internationale priser, og træ bliver det gennemgående materiale i hele det nye københavnske boligområde Vejlandskvarteret.

 

Dokumentation for, at træbyggeri er klimavenligt, sikkert og prismæssigt konkurrencedygtigt, strømmer ind fra frontløbere i ind- og udland.

 

Boligminister Kaare Dybvad (S) har bebudet en udvidelse af eksempelsamlingen og en frivillig bæredygtighedsklasse i Bygningsreglementet. Begge er glimrende initiativer. Men der skal skarpere fokus på byggematerialernes klimapåvirkning og en hurtigere indfasning af krav for at understøtte de bevægelser henimod et grønnere materialevalg, som allerede er i gang i branchen.

 

Skal vi nå i mål med vores klimaambitioner og nedsætte byggesektorens udslip af CO2, så skal vi turde gentænke vores materialevalg og vælge det mest klimavenlige alternativ. Gør vi det, spår jeg, at 2020 bliver året, hvor træ for alvor vender tilbage til det danske byggeri.