<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Dansk Polyglas: Innovativ brug af glasfiberkomposit vinder indpas i byggebranchen

Innovativ brug af glasfiberkomposit vinder indpas i byggebranchen

Annonce

 

Glasfiber er måske bedst kendt fra vindmølle- og bådindustrien, men materialet bevæger sig hastigt ind i byggebranchen, hvor glasfiberproducenten Dansk Polyglas har introduceret en fleksibel og langtidsholdbar konkurrent til traditionelle vindueslysninger af træ og aluminium.

 

Tekst af Stine Dahl

 

Det er ikke tilfældigt, at glasfiber er blevet populært i byggebranchen. Materialet lever nemlig op til mange af de krav, bygherrer og arkitekter stiller til bæredygtighed, holdbarhed og æstetik.

 

Dansk Polyglas, der producerer både møbler, altankasser og løsninger til offshore-industrien, er en af de virksomheder, der fokuserer på at udforske materialets muligheder – især inden for byggeriet.

 

De har bl.a. produceret transulente glasfiberpaneler til en ny passage under togsporene ved Nordhavn station, og senest har de leveret formstøbte vindueslysninger i glasfiber til 272 lejligheder i Københavns Sydhavn.

 

Fleksibelt og langtidsholdbart materiale

Glasfiber har en helt unik holdbarhedsevne. Det kan derfor være en fordel at vælge glasfiber til sit byggeri i stedet for traditionelle materialer som jern, stål eller træ. Vindueslysninger af glasfiber skal hverken males eller slibes, og de kan modstå uendelige regnskyl, efterårsstorme og solskinstimer uden at bule, rådne, ruste elle falme.

 

Derudover kan glasfiber udformes præcis i den størrelse, form eller farve, der passer til en given arkitektur og æstetik.

 

Når Dansk Polyglas leverer vindueslysninger eller andre glasfiberemner til et byggeprojekt, samarbejder de typisk med kunden allerede fra idéfasen, så de kan være med til at designe den mest produktionsvenlige, og dermed økonomisk optimale løsning.

 

 

Materialenetværk skal sikre innovation

Vindueslysninger er helt sikkert ikke det sidste bygningsemne, vi vil se fra Dansk Polyglas i fremtiden. Dansk Polyglas følger nemlig nøje med i den nyeste viden om materialer, teknikker og arbejdsmetoder, så de kan udvikle nye og bedre produkter til deres kunder.

 

Inspirationen får de bl.a. gennem innovationsnetværket PlastNet, hvis formål er at fremme en videnbaseret og innovativ anvendelse af plast og glasfiber på tværs af brancher.

 

Fakta

Vindueslysninger i glasfiberkomposit er en optimal totaløkonomisk løsning. Deres lave vægt sikrer en hurtig og billig montage – en vindueslysning i glasfiberkomposit vejer typisk fem-seks kg per m2 overflade. Derudover kan lysningerne også udføres med isolerende og energibesparende materialer