Corona har kickstartet et digitalt kvantespring

Om aftenen den 11. marts 2020 tonede Mette Frederiksen pludselig frem på skærmen og lukkede store dele af landet ned med henvisning til corona. Et år senere er vi stadig midt i pandemien, men tolv måneders erfaringer rigere. Hvad har byggeriet kunnet tage med sig? Vi satte Elly Kjems Hove, adm. direktør i DI Byg, stævne til et Teams-møde om de muligheder og udfordringer, der umiddelbart tegner byggeriets fremtid oven på corona.

 

Det er i dag præcis et år siden, at Danmark oplevede den første store nedlukning. Hvis du skulle pege på de vigtigste punkter, som set fra din stol i DI Byg har kendetegnet branchens vej gennem det seneste år, hvad ville de så være?

 

- Det, der springer i øjnene, er først og fremmest, at branchen har været så god til at holde sig i gang. Når konjunkturerne skifter, er byggeriet ofte først til at mærke ændringerne. Men her har vi været langt mindre udsatte. Kun få virksomheder har haft behov for hjælp, og det er stort set lykkedes at holde smitten væk og undgå udbrud på byggepladserne. Virksomhederne har været fantastiske til at håndtere situationen og holde hjulene i gang.

 

- For det andet har mange virksomheder været udfordret af de lukkede grænser. Lidt afhængigt af hvilke markeder, de opererer i, har vores eksportvirksomheder fået nogle slag. Særlig slemt har det været i England, hvor kombinationen af Brexit og corona har været en giftig cocktail.

 

- Endelig er jeg imponeret over, hvor godt det er lykkedes at fortsætte flere af de udviklingsprojekter, der var sat i gang med blandt andet digitalisering, grøn omstilling og bedre ledelsesværktøjer. Det gælder fx strategien for bæredygtigt byggeri og klimapartnerskabet, hvor alle hurtigt tog de digitale mødeformer til sig. Lige i starten, da vi lukkede ned, gik alt i stå, og det hele handlede om at løse praktiske benspænd for at holde driften i gang. Men vi kom hurtigt efter det, og det har faktisk været meget forfriskende.

 

Fra online-møder til byggestyring via apps

Generelt opfattes byggeriet nok som en af de mere digitalt udfordrede brancher, og kun 8 procent af virksomhederne havde i 2017 en høj eller meget høj digitaliseringsgrad ifølge Danmarks Statistik. Hvordan tror du, at det billede ser ud i dag?

 

- Pandemien har givet et skub hele vejen rundt i værdikæden, når det gælder online-møder. Man har simpelthen fundet ud af, at det er mere effektivt. Og ude på byggepladserne kan video og billeder fra konkrete situationer være med til at løse problemerne hurtigere, så man kommer videre, og processen bliver mere agil.

 

- Et andet aspekt er selve byggestyringen, hvor en række branchespecifikke it-værktøjer og apps har vundet frem. Det er f.eks. Byggeweb, Dalux og Letsbuild og softwareløsninger som Revit, Sigma og Solibri. De mange nye værktøjer gør, at byggestyringen i højere grad kan gøres digital, og planlægningen kan optimeres, så man også sikrer, at corona-restriktioner overholdes.

 

- Når man kigger tilbage om ti år, tror jeg, at man vil sige, at i 2020 skete det kvantespring, som pludselig fik mange af de små virksomheder med på vognen. Hvor vi før brugte redskaberne midlertidigt i mangel af bedre, bliver de nu i højere grad brugt fast, fordi de giver en bedre proces med færre fejl, mindre spild og nemmere dokumentation.

 

 

Digitalisering bliver den grønne omstillings vigtigste redskab

Byggeriet har generelt kunnet holde hjulene i gang indtil videre. Men hvad sker på den anden side af de fremrykkede offentlige investeringer, Bygningspuljen og forhøjelsen af håndværkerfradraget – hvordan kan branchen allerede nu begynde at ruste sig?

 

- Der er flere udviklinger, som virksomhederne er begyndt at tage bestik af. Pandemien har lukket store dele af verden ned, og mange skal reelt ud at reetablere deres forsyningskæder. Luxembourg, Italien og Frankrig er nogle af de markeder, der har været helt lukket ned. Hvilke underleverandører vil være tilbage på den anden side af pandemien? Hvilke kunder? Corona er i det lys en kæmpe stresstest af hele branchen, både hvad går prisfastsættelsen og risikoprofilerne.

 

Og hvad med den grønne omstilling, som måske har været skubbet lidt i baggrunden det seneste år: Hvor ser du de vigtigste pejlemærker for den kommende tid?

 

- Nu har vi endelig fået en national strategi for bæredygtighed, og heldigvis er det et bredt forlig, så vi kan forvente, at aftalen vil holde længe. Umiddelbart sætter strategien skub i producenterne, der skal have lavet EPD’er. Det er en kæmpe opgave, hvor vi blandt andet er udfordret af manglende fælles europæiske standarder på flere områder. Derudover skal vi have løst, hvordan branchens modeller for livscyklusanalyse af bygninger kan tage mere data om bord og blive udviklet til at dokumentere CO2-aftryk.

 

- Men der ligger også en stor udfordring i at få dokumenteret, at de reduktioner, som bliver stillet i udsigt, faktisk indtræffer, efter at bygningen er opført. Bliver energiforbruget lavere, og hvad med CO2-aftrykket, når bygningen er i drift? Også her er øget digitalisering det vigtigste redskab til at sikre en grøn omstilling, der leverer varen gennem hele bygningens levetid.