<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Comwell-Nordhavn_1920
Annonce

Bæredygtigt hotel opført i hvide betonelementer

  • Materialer og Løsninger
  • Bæredygtighed
  • Beton
  • 2020-09-11

    En grøn og bæredygtig profil bliver mere og mere afgørende – også ved store nybyggerier som hoteller. Det gælder også i Københavns Nordhavn – Trælastholmen - hvor Comwell-kæden opfører deres hidtil største hotel i betonelementer og med en facade i polerede hvide sandwichelementer leveret af BETONELEMENT.

     

    Polerede hvide facadeelementer

    Det nye Hotel Comwell er inspireret af det omkringliggende havnemiljø og refererer bl.a. til pakhusene med de mange vertikale vindueshuller, der minder om pakhusporte. De flotte polerede hvide facadeelementer lyser byggeriet op og bygger videre på fortællingen om de lysehuse på Trælastholmen.

    - De slebne facader fra BETONELEMENT er gennemgående i byggeriet, ikke kun ved sandwichelementerne. Også støttemure ved trapper og forpladerne ved søjlerne er lavet med samme polerede hvide farve, forklarer Vibeke Starup Jakobsen, Commercial Director hos CRH Concrete, som bl.a. ejer BETONELEMENT.

     

    At levere synlige polerede facadeelementer kræver en flot og præcis slibning, og det er afgørende, at der fra begyndelsen af byggeriet ligger en klar definition både af den præcise slibning og af tolerancerne.

    - Her spiller samarbejdet med KPC som totalentreprenør en vigtig rolle. Og som altid har kommunikationen med KPC været fornuftig. Høj kvalitet er vigtig både for KPC og os, og vi har fra begyndelsen haft en fælles standard og dermed fælles forståelse, siger Vibeke Starup Jakobsen.

     

    Vinduer monteret på fabrik

    Omkring 1200 vinduer til hotellet er monteret i betonelementerne allerede fra fabrikken hos BETONELEMENT. Det har været en vigtig faktor for overholdelse af den samlede tidsplan for byggeriet. Og der siger næsten sig selv: når elementerne leveres med færdigmonterede vinduer, er hotellet lukket hurtigt og effektivt, og andre håndværkere kan hurtig komme i gang. Det har sparet tid i den samlede tidsplan.

     

     

    DGNB-Sølv-certificeret hotel

    Som på resten af Trælastholmen er der krav om, at både område og bygninger bliver miljøcertificerede via DGNB-ordningen. Denne grønne profil betyder ikke nødvendigvis de store ændringer af arbejdsgange på byggepladsen, men det kan især mærkes ét bestemt sted i byggeforløbet: I forberedelsen.

    - Bæredygtigt byggeri, der skal DGNB-certificeres, skal ganske enkelt være planlagt bedre og mere detaljeret end et traditionelt byggeri, hvor bæredygtighed ikke på samme måde er i fokus, siger Vibeke Starup Jakobsen. Og hun fortsætter: Det kræver specialistviden at bygge bæredygtigt, og DGNB er en væsentlig ydelse i sig selv – og spænder vidt fra energiudnyttelse til sociale og økonomiske elementer. Og her er vores brede viden inden for elementbyggeri og elementmontage efterspurgt.

     

    Comwell-Nordhavn_1600



    Beton en naturlig del af bæredygtigt byggeri

    Som ansvarlig råhusleverandør bidrager BETONELEMENT med endnu flere point i DGNB-certificerede byggerier, så det bliver nemmere for alle, der bygger, at vælge den mest bæredygtige løsning gennem en DGNB-certificering. Bæredygtighed måles og markeres på mange parametre, og et af elementerne er en langt mere detaljeret forberedelsesfase, hvor en lav miljøbelastning vægter højt.

    - Men det er ikke den eneste faktor. Bygningens samlede økonomi fra opførelse til nedrivning – og dermed også dens levetid og graden af genbrug – spiller en stor rolle, og det samme gør bygningens indeklima. Her rammer betonelementer fra BETONELEMENT klart inden for skiven. Levetiden er lang, beton kan genbruges, indeklimaet er godt, støjniveauet lavt, og bygningerne er sikre og stabile. Samtidig scorer beton højt, når det gælder brandsikkerhed, forklarer Vibeke Starup Jakobsen.

    - At bygge med få og skånsomme klimaaftryk har længe stået højt på vores dagsorden i CRH Concrete, og blandt bygherrer, rådgivere og entreprenører mærker vi et stadigt stigende fokus: Fremtidens boliger og virksomheder skal være en del af en grøn helhed, som allerede fra den første projektering har bæredygtighed som en vigtig faktor. Det er en spændende udvikling, hvor vi er en aktiv medspiller, slutter Vibeke Starup Jakobsen.

    Anbefalede artikler