<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> DK-GBC: Bæredygtighed er ikke et quick fix
DK-GBC: Bæredygtighed er ikke et quick fix

DK-GBC: Bæredygtighed er ikke et quick fix


For Mette Qvist og Green Building Council Denmark handler det om at gøre bæredygtighed til noget konkret, målbart og værdiskabende. Dokumentérbar bæredygtighed vinder indpas – men omstillingen kommer ikke af sig selv.

 

Begrebet bæredygtighed bliver jævnligt angrebet for at blive brugt og misbrugt som et diffust og politisk korrekt buzzword. For Green Building Council Denmark (DK-GBC) er ambitionen den stik modsatte:

 

- Vi arbejder for at gøre bæredygtighed konkret og værdiskabende. DGNB-certificeringen opstiller meget håndgribelige værktøjer og kriterier, der ikke kan gradbøjes. Man kan kort sagt ikke spekulere sig ud af bæredygtighed med DGNB.


Ordene kommer fra Mette Qvist, direktør for DK-GBC, der arbejder med udbredelse af bæredygtighed i byggebranchen via særligt udviklede evalueringsmetoder, der f.eks. kan skabe et langsigtet billede af en bygnings performance med bl.a. konkrete værktøjer til livscyklusvurdering (LCA) og total økonomi (LCC).

 

Udvikling i den rigtige retning

Fundamentet for DGNB-certificeringen er en helhedstænkning, der i modsætning til andre certificeringsordninger tager ligelig højde for både totaløkonomi, miljø og de sociale aspekter.

 

DGNB skal således i højere grad end de øvrige førende standarder ses som en bæredygtighedscertificering end kun som en miljøcertificering. Og siden etableringen af DK-GBC i 2010 og den første danske version af DGNB-certificering for fire år siden er udviklingen gået stærkt – om end ikke nødvendigvis altid stærkt nok:


- Vi er godt på vej, men det er ikke et quick fix. Bæredygtighed kommer ikke bare af sig selv.

 

Der er meget ny viden, der skal tilegnes, og alle led skal vænne sig til det, så det er et langt sejt træk at udbrede viden om certificeringssystemer og helhedstænkning, siger Mette Qvist – og betoner, at der blæser positive vinde, selv om udviklingen måske ikke altid går så hurtigt som ønskeligt på alle fronter:


- Det går absolut i den rigtige retning. Flere og flere bygninger bliver DGNB-certificerede, og f.eks. pensionsselskaber og kommuner er godt med. Jeg ville da ønske, at staten og flere kommuner rykkede mere. Fra et samfundsmæssigt perspektiv er det jo lidt svært at forstå, at man ikke vil det mere, vurderer Mette Qvist.

 

 

Alt skal være frit tilgængeligt

Det kan med andre ord være hårdt at ændre vaner i og omkring byggebranchen. En af udfordringerne er vidensdeling, og hvordan man får fuldt udbytte af de bæredygtige tiltag til meget forskelligartede byggerier. Derfor stiller DK-GBC også flere og flere af standardens manualer frit til rådighed:


- Open source-tilgangen har allerede betydet, at rigtig mange har downloadet materialet. Hensigten er, at alt med tiden skal være tilgængeligt og åbent. Og vi skal have det på en webbaseret version, så der kommer til at ske meget mere udvikling på den digitale front.

 

Open source gør DGNB til en fælles platform for bæredygtigt byggeri for markedet, hvor man kan genbruge og skalere sin viden op, fortæller Mette Qvist.

 

Går der business i bæredygtighed?

DK-GBC kan stille manualer og viden frit til rådighed, fordi de er en non profit medlemsforening, der ikke skal tjene penge på opgaven.

 

Men samtidig er det organisationens datterselskab, der kan DGNB-certificere, og det koster selvsagt en mindre udgift til selve rådgivningen og omkostninger til certificeringsprocessen. En kritisk røst kunne måske indvende, om det medfører risici for strategisk branding-tænkning:

 

- Nej, det er jo kun rart for bygherrer og virksomheder at kunne dokumentere deres indsats. Hvis man har en masse gode intentioner, vil man også gerne kunne dokumentere dem i praksis. Hvordan man så bruger det, er meget forskelligt.Nogle bruger det til branding, hos andre er det knap så tydeligt.

 

Det er kort sagt et forsøg på at komme om bag de fine ord og kunne dokumentere indsatsen målbart via et pointsystem, der omfatter både totaløkonomi, miljø og det sociale.

 

- Det er det helhedsorienterede syn på bæredygtighed, der kendetegner DGNB. Her vægtes de økonomiske parametre på lige vilkår med de øvrige, så det bliver meningsfuldt i den daglige praksis i byggebranchen. Gennem certificeringen vægtes kriterierne i forhold til hinanden.

 

Det betyder, at bæredygtighed i DGNBs perspektiv både handler om at score højt i de enkelte parametre, men også om at skabe balance mellem parametrene, siger Mette Qvist og uddyber:


- Hvad der forstås som økonomisk bæredygtigt er ikke nødvendigvis socialt bæredygtigt, og hvad der kan være et ønske miljømæssigt set kan også sagtens være en dårlig forretning. Det er netop disse modsætninger mellem forskellige hensyn, DGNB-certificeringen forsøger at gøre op med for at sikre et helhedssyn.

 

 

Ikke dansk hjemmestrik   

DGNB-certificering er oprindelig en velafprøvet tysk model, der via et forum af uvildige eksperter og praktikere fra byggebranchen er blevet specifikt tilpasset de danske forhold. Det er populært sagt en tjekliste for bæredygtighed, der med fordel kan anvendes så tidligt som muligt i designfasen.

 

Og Mette Qvist ser kun de forskellige og parallelt eksisterende internationale bæredygtighedsstandarder i forskellige lande såsom BREEAM, LEED, HQE og DGNB som en styrke:


- Vi bliver alle bedre, når der er konkurrence. Fra starten var det bevidst ikke noget dansk hjemmestrik, vi lavede. Vi greb en international tilgang og testede de forskellige ordninger uvildigt.

 

Dér var DGNB klart den bedste med den mest helhedsorienterede tilgang, de stærkeste værktøjer, og desuden bygger det på de europæiske standarder.

 

I forhold til at levere produkter over landegrænserne stiller det kun større krav til performance og produktkvalitet, og DGNB har f.eks. været en driver for FSC-certificeret træ.


Politisk opfordring

Værdierne ved driftsbesparelser, større produktivitet og bedre medarbejdertrivsel overstiger ifølge DK-GBC langt omkostningerne i selve anlægsfasen og gør målbar bæredygtighed til en god forretning på bundlinjen og på den lange bane.

 

Og DK-GBC fremhæver i en markedsundersøgelse fra,https://www.dk-gbc.dk/ at tendensen entydigt peger i retning mod et voksende marked for bæredygtigt byggeri.


Antallet af bygninger tilmeldt DGNB-certificering i januar 2016 var ifølge rapporten således fordoblet i forhold til januar 2015.

 

DK-GBC opfordrer derfor nu regeringen og Folketingets partier til at indarbejde reglerne og bæredygtighedskriterierne i reguleringen på området, når nu både byggebranchen og kunderne ifølge DK-GBC utvetydigt bevæger sig i en mere bæredygtig retning i årene fremover.

 

Bæredygtighed anno 2025

Og for Mette Qvist er det ikke et spørgsmål, om man tænker i bæredygtighed om 10 år. Det er en selvfølge, en ufravigelig nødvendighed. Det bliver mere et spørgsmål om hvordan, man tænker i bæredygtighed i Danmark om et tiår:


- Om 10 år er det noget, man bare gør. Sådan man tænker. Bæredygtighed vil være en naturligt indbygget tilgang og tankegang. Man vil i stedet mere og mere anskue en bygning som delkomponenter, der skal genanvendes.

 

Der bliver mere fokus på cirkulær økonomi og ”disassembly” – hvor man tænker i, hvordan elementer kan bruges igen – og specifikke emner såsom f.eks. energi og materialer, dvs. delementer og områder, hvor man fortsat vil kunne gøre det bedre, slutter Mette Qvist.