Derudover kan de besøgende på wedis stand få en snak med wedis eksperter og få inspiration til at lette håndværkerens arbejdsdag.
”Efter lange perioder med nedlukninger af landet er det en fornøjelse at komme på messe igen, snakke med alle deltagerne og inspirere VVS-branchen til elegant, enkel og hurtig badeværelsesopbygning med vores innovative produkter” fortæller Lasse Bo Ervolder fra wedi Skandinavien.
wedi Riolita er et særligt gulvelement med indbygget fald tilpasset Unidrains smukke designerafløb; ClassicLine eller HighLine. wedi Riolita giver helt nye muligheder i projekter, hvor tunge betongulve nu kan erstattes af wedis lette løsninger uden at gå på kompromis med kvalitet og design.
wedis eksperter fortæller på VVS-messen om Fundo RioLigno, der er det tyndeste linjeafløb på markedet. Systemet fylder kun 25 mm over bjælkehøjde/strøkonstruktion og falder hele 19 mm i brusezonen til kun 6mm ved afløbsrist. Fundo RioLigno kan kombineres med wedi byggeplader og wedi Preline byggeplader – et genialt gulvsystem til storformatsfliser, hvor et eksklusivt look ønskes.
Fundo Plano & Fundo Integro er komplette systemer med integreret afløbsproblematik. Med kun 90 mm samlet monteringshøjde sætter wedi Fundo Integro helt nye standarder for smarte og tidsbesparende alternativer til det støbte gulv. Et komplet system med indbygget fald, integreret afløbsteknik og udløbshus til DN 50. Systemet opfylder alle relevante standarder på én gang. wedi Fundo Integro er et genialt gulvsystem til renoveringsopgaver på terrazzo og beton.
wedis Top Wall storformat vægplader er et attraktivt alternativ til kunder, der ønsker et designer-badeværelses elegante udtryk, men som ikke ønsker at betale det, som håndplukkede italienske storformat fliser koster og den tilhørende løn til tidskrævende opsætning.
Top Wall-pladerne er lavet i et kompositmateriale, der består af stenpulver/mineralstoffer, som bliver støbt med et plastisk bindemiddel. En proces der frembringer et uhyre stabilt og stærkt materiale med en imponerende tyk slidflade – men som stadig er uhyre nemt at arbejde med pga. den lave vægt og den nemme tilpasning med helt almindeligt værktøj, du er vant til at bruge i hverdagen.
Top Wall-pladerne vejer således ikke mere, end de kan håndteres af én mand, de kan nemt tilpasses med standard værktøj som stiksav, fukssvans eller rundsav og så limes de nemt op med wedi 610 klæbe- og tætningsmasse samt silikonefuge i hjørnet – færdigt arbejde.