Et nyt, smart og funktionelt badeværelse var højt på parret Rasmus Errebo og Nina Quists ønskeseddel. De var dog bekymrede over flere ting – rummets begrænsede størrelse, det bevaringsværdige hus’ skæve vinkler og ikke mindst de brandkrav, der i dag følger med, både ift. deres bevaringsværdige bygning og BR18.
Nina havde således en lang række ønsker og krav til det lille rum. Hun ville både have mulighed for at vaske og tørre tøj, tage brusebad samt at rummet kunne bruges af hele familien på to voksne og to børn. Samtidig var én af hendes drømme at få en rengøringsvenlig hylde i brusenichen til shampoo og sæbe samt en vindueskarm, der kunne udnyttes til opbevaring.
”Vi havde nogle meget specifikke ønsker, men bor samtidig i et bevaringsværdigt hus med skæve vinkler, så der er mange hensyn ved fx renovering. Men med de smarte og fleksible løsninger fra wedi, der var nemme at tilpasse vores særlige behov, fik vi virkelig alt, hvad vi har drømt om.
Hvis badeværelset skulle være opbygget med mere traditionelle materialer, er jeg bange for, at vi ikke havde kunne udnytte rummet så godt, som det er blevet”, fortæller Nina Quist.
Gulvsystemet der er anvendt i dette badeværelse er Fundo RioLigno 90x90 cm – kun 25 mm høj, wedis tyndeste gulvsystem, der er genial til renoveringsprojekter med højdeudfordringer.
Der er desuden anvendt byggepladen Preline i 30 mm til vandbåren gulvvarme. wedi Preline byggeplade til let installation af vandbåren gulvvarme på trækonstruktion eller beton. Pladerne har en lav vægt og er lette at installere. De fabriks udfræsede riller gør det let at montere en 16 mm alu-pex slange, og med wedi byggepladernes fremragende isoleringsværdi sendes varmen retur til rummet og sikrer en jævn varmefordeling op i klinkerne.
Ifm. BR18 er der en række nye regler, du skal leve op til – bl.a. nye og skærpede brandkrav. Dem hjælper wedis samarbejdspartnere, håndværkere og entreprenører med at overholde ved at der udfærdiges et brandnotat, der beskriver de brandtekniske løsninger for det enkelte projekt, og som kan udleveres til den tilkoblede brandrådgiver.
Selvom man - som i denne case - arbejder med ændringer i bygninger over 5,1 meter i en bevaringsværdig bygning, kan det således sagtens lade sig gøre at overholde brandkravene og wedi rådgiver og hjælper med arbejdet hele vejen.
wedis modulopbyggede system af intelligente løsninger og produkter, giver entreprenører og håndværkere en række fordele, de kan udnytte til at tilpasse badeværelser til kundernes individuelle ønsker og behov.
Af eksempler kan nævnes en praktisk niche eller hylde til shampoo o.lign., en siddebænk, en stabil skillevæg med indbyggede hylder eller måske en individuelt udformet håndvask.
På grund af modulopbygningen udmærker wedis systemløsninger sig bl.a. ved fordele som yderst nem forarbejdning, lynhurtig montering og markant kortere ventetid ved fliseopsætning.
Samlet set minimerer det installationstiden og resulterer i en god økonomi i projekterne, hvor wedis løsninger indgår.