Der er luksus og high-end design over de tre nye wedi-produkter wedi Top® Wall - både farvemæssigt og i forhold til finish. I forvejen er overfladernes høje kvalitet og store fleksibilitet anerkendt, ligesom de vedligeholdelsesfrie og anti-bakterielle fordele ved Top® Wall bliver fremhævet af branchefolk.
Hidtil har man kunnet få wedi Top® Wall i farverne Pure white, Stone grey, Sahara beige, Concrete grey og Carbon black. Nu føres produktet også som tre ’Flake-varianter’, der har tekstur og overflade, der ligner natursten til forveksling, men som samtidig har den kendte og helt særlig holdbarhed. De nye wedi muligheder er:
Der er anvendt 60 % genanvendeligt letvægtsmateriale i skabelsen af wedi Top® Wall. Overfladerne er slidstærke og ikke-porøse med et minimalistisk og renset udtryk, der passer godt ind i tidens trend med Nordic-living. Eftersom fladerne er baseret på naturlige komponenter, så er materialet helt unikt, og det giver et særligt eksklusivt og samtidig levende udtryk.
Top Wall imødekommer ønsket om at skabe holdbare overflader uden fuger, så vådrummet kan få præcis det udtryk, man ønsker, uden fuger eller sammenføjede klinker. Hvad enten det er gulv, vægge eller siderne på badekarret, så kan wedi Top® Wall tilpasses. Formaterne kan leveres i størrelser helt op til 1,20 x 2,50 meter, hvilket giver utrolig mange muligheder for at skabe præcis det vådrum, man ønsker. Tykkelsen af overfladerne er blot 6 mm, så fladerne er lette at integrere i ethvert byggeri og på enhver lokation.
Når wedi Top® Wall beskrives som hygiejnisk og anti-bakterielt, skyldes det den meget plane og rene flade, hvor snavs og belægning ikke bliver siddende. Da enhver tilpasning kan udføres enkelt, får man med wedis produkter gennemtænkte løsninger med lang levetid, høj tolerans og nem rengøring – kort sagt: Med hele den velassorterede wedi Top Line serie er der ingen begrænsninger, når badet designes.
Se alle tekniske specifikationer: