<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">

Det rigtige valg af vådrum til CLT-byggeriet

 

 

CLT (Cross Laminated Timber) er ved at få foden indenfor på det danske marked. Derfor har vådrumssystem-leverandøren wedi GmbH valgt at indlede et samarbejde med CUBUS.nu, der har specialiseret sig i præfabrikerede boliger i CLT, for sammen at hjælpe arkitekter, bygherrer og entreprenører til at træffe velovervejede valg når der skal bygges med CLT.

Træ kan blive et potent instrument for byggeindustriens grønne omstilling. Det er under forsvarligt skovbrug en uudtømmelig ressource og et miljøvenligt materiale. Men hertil har det andre økonomiske fordele, der rækker udover klimahensyn alene:

- Det er et materiale som er utroligt let, og arbejder man med præfabrikerede modulbyggerier så kan en 2-plansbolig i CLT samles på kun 2-3 dage af ganske få håndværkere. Man har derfor et potentiale til at spare utroligt mange mandetimer, uden at der bliver gået på kompromis med kvaliteten af bygningen. Det giver en sjælden mulighed for at lave nogle interessante bygninger rent arkitektonisk, som samtidigt er billige at drifte, gode at bo i, og hvor byggeriets parter, såvel som slutbrugeren, kommer ud på den anden side med en god økonomi - Hvis altså man forstår træets styrker og svagheder, forklarer Søren Dandanell Parrot, der er indehaver af CUBUS.nu, og fortsætter:

- Men når man arbejder med træ, skal det også behandles nænsomt. Det er et organisk materiale, og man skal for alt i verden sørge for at der ikke kommer fugt ind i konstruktionen. Netop denne vigtige pointe er grunden til, at jeg startede samarbejdet med wedi GmbH da jeg vidste at deres vådrumssystemer giver en sikkerhed for at der ikke kommer nogen fugt i konstruktionerne.

 

Læs mere om Træ

 

Optimerer byggeprocessen

- Sørens store fokus på at optimere selve byggeprocessen, hvorved man kan bygge både hurtigere og bedre, er jo også noget der passer ind i vores egen filosofi, fortæller Daniel Meiners, wedis områdechef for de nordiske lande, og uddyber:

- Vi ligger jo vægt på at et komplet wedi vådrum skal kunne monteres af en autoriseret wedi-installatør på mindre end fire timer. Kombinationen af en uovertruffen fugtsikring og den hurtige installationstid gør at wedis elementer er som skabt til præfabrikerede modulbyggerier i CLT. 

- Vi har længe arbejdet med at levere vådrumsløsninger til traditionelle trækonstruktioner hvor det, udover fugtsikringen, har været vores produkters lave vægt og gulvhøjde der især gjorde dem attraktive til ældre renoveringer i storbyerne, hvor den samlede vægt per etagemeter skulle holdes på et minimum. wedis vådrumsløsninger passer derfor til mange forskellige trækonstruktioner, hvoraf CLT blot er et af dem, uddyber Thomas Kristensen, der er byggeteknisk rådgiver hos wedi GmbH.  

 

Alle skal være glade for slutresultatet

CUBUS.nu er et innovativt arkitektfirma, der fokuserer på præfabrikerede kundetilpassede CLT-boliger med bæredygtighed i fokus. Indehaver Søren Dandanell Parrot har gennem mere end 20 år i branchen specialiseret sig i at optimere byggeprocesserne og gennemfører projekter hvor både bygherren, arkitekten, entreprenøren og slutbrugeren kan være tilfredse med slutresultatet. Samtidigt insisterer han på at se på et byggeriets samlede livscyklus, for derved at skabe bygninger der er billige at drifte - også 15-20 år efter de stod færdige.

 

Få et indblik i vådrum og CLT-bygninger

Gennem mange år har wedi udarbejdet vådrumsløsninger til vægge og gulve, til baderumsarkitektur og til byggeprojekter i velværeindustrien. De har netop startet et nyt træningscenter op i Danmark, hvor der bliver uddannet certificerede wedi-installatører. Hermed sikrer man at vådrum fra wedi installeres hurtigt og sikkert, med en dertilhørende 10 års garanti på komplette wedi-løsninger. wedi og CUBUS.nu udbyder sammen workshops for arkitekter og entreprenører, om forskellige løsninger forhold til vådrum og CLT-bygninger.

Kontaktinformation